Kunsten er at skabe mere udvikling for pengene

Af Nils Brøgger Jakobsen
Politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke

Det lyder muligvis som en selvfølge, at det ene politikområde ikke skal modarbejde det andet. Men i praksis sker det ofte, at hensynet til udviklingslandene bliver undermineret af andre hensyn. Ikke mindst i EU-regi. Derfor er det godt, at handels- og udviklingsministeren den 16. juni lancerer den såkaldte kohærensplan.

Den længe ventede handlingsplan skal bane vej for bedre sammenhæng mellem skat, fødevaresikkerhed, handel, klima og udvikling og er en udløber af Lissabontraktatens artikel 208, som går ud på at forhindre, at man giver til udviklingslandene med den ene hånd, mens man tager fra dem med den anden.

Mellemfolkeligt Samvirke har store forventninger til handlingsplanen, for bedre sammenhæng mellem politikområder er det vigtigste nye tiltag for at bekæmpe fattigdom og skabe en mere lige fordelt vækst globalt set.

Isoleret betragtet er udviklingsbistanden jo peanuts sammenlignet med de gevinster, man kunne opnå ved at ændre de skadelige strukturer, som bestemmes af overordnede politikker for eksempelvis landbrugsstøtte og international samhandel.

Europæisk foregangsland
Med handlingsplanen for kohærens kan Danmark demonstrere, at det betaler sig at tænke på tværs af politiske kategorier, og at det giver mere udvikling for pengene. Det kan forhåbentligt sætte standarden for, hvordan resten af EU tænker politikkohærens for udvikling.

For EU's relationer til udviklingslandene vejer tungt i den internationale økonomi, og EU er den største donor af udviklingsbistand. Men i flere tilfælde modarbejder EU’s nuværende politik på områder som handel, skat, klima, og fødevaresikkerhed den effekt, man vil have ud af EU's bistand til de fattige lande.

Arlas mælkepulver skader fattige bønder
Et klassisk eksempel på, at handel og udviklingspolitik har modvirket hinanden, er mælkesektoren. Danida har siden 1970erne arbejdet med landbrugsudvikling i Bangladesh, herunder fremme af mælkesektoren.

I 2011 udgav Mellemfolkeligt Samvirke i samarbejde ActionAid Bangladesh rapporten ”Milking the Poor”. Den beskriver, hvordan lokale mælkebønder bliver udkonkurreret af Arla, som hvert år sælger mellem 3.000-6.000 tons mælkepulver til forbrugere i Bangladesh med hjælp fra EU's landbrugsstøtte.

På den ene side har man altså brugt udviklingsbistandsmidler på at udvikle mælkesektoren i Bangladesh. På den anden side baner EU's landbrugsstøtte vej for at invadere markedet med europæisk mælkepulver.

Europæisk dobbeltspil
Paradokset er også tydeligt, idet EU i flere årtier har haft handelspolitiske aftaler med op mod 70 udviklingslande. Lande, hvor landbrugssektoren både er befolkningens vigtigste kilde til overlevelse og drivkraft i landets økonomi.

Sideløbende har EU ført en landbrugspolitik, som gør det vanskeligt, for ikke at sige umuligt for udviklingslandenes bønder at konkurrere på retfærdige vilkår.

Kort før jul blev EU’s landbrugspolitik forlænget frem til 2020, så der fremover gives næsten ca. 430 mia. kr. i landbrugsstøtte til EU’s landmænd – årligt. Trods ændringer i den måde, støtten gives på, er konsekvenserne de samme, og resultatet er meget urimelige handelsvilkår.

Skat skal betales - ikke undviges
Foruden et opgør med landbrugsstøtten er skat et af de oplagte politikområder for øget kohærens. På grund af multinationale virksomheders brug af skattely og skattefusk går udviklingslandene hvert år glip af op imod 900 milliarder kroner.

Det er langt mere, end de modtager i udviklingsbistand, og et absurd eksempel på, hvordan man fastholder udviklingslandene i dyb afhængighed af bistand.

Et eksempel: I Zambia har den britiske fødevaregigant Associated British Foods på kreativ vis og ved at udnytte et forældet skattesystem trukket deres profit ud af landet via skattely. I en årrække er datterselskabet Zambia Sugar derfor stort set sluppet for at betale skat i Zambia, trods et overskud på mange millioner.

Det er uacceptabelt, at en multinational virksomhed som Associated British Foods blæser på sit ansvar for at bidrage konstruktivt til udviklingen i det land, de tjener penge på at agere i. Og det skærer i øjnene, når man besøger det fattige område omkring fabrikken.

Lokale udviklingsorganisationer kæmper for at forbedre sundhedssystemet og forbedre kvaliteten af skolerne her, men hvis der havde været kohærens mellem skattepolitik og udviklingspolitik, ville økonomien i området omkring Zambia Sugar blomstre, og alle ville have fået mere udvikling for pengene.

For der er netop gode muligheder for at skabe job i udviklingslandene. Her er både voksende middelklasser og uudnyttede muligheder for at udvinde og forarbejde naturressourcer, såsom råstoffer og mineraler.

Men virkeligheden er mere kompliceret end som så, og en vigtig forudsætning for at øget økonomisk aktivitet og vækst omsættes i udvikling er, at de lokale myndigheder bliver bedre rustet til at håndtere disse multinationale virksomheder, som i mange tilfælde har en økonomi, der er langt større end det pågældende udviklingslands samlede økonomi.

Mellemfolkeligt Samvirke bød det velkommen, da udviklingsministeren sidste år fremlagde sin plan for, hvordan man ville styrke en stribe udviklingslandes kapacitet til at inddrage skat. Planen var et godt første skridt, men den bør følges op af flere midler og konkrete tiltag.

Isoleret betragtet er udviklingsbistanden jo peanuts sammenlignet med de gevinster, man kunne opnå ved at ændre de skadelige strukturer, som bestemmes af overordnede politikker.

Nils Brøgger Jakobsen
Politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke

Globale problemer, globalt ansvar
Hvis man skal sikre kohærens mellem udviklingspolitik og skattepolitik, skal der desuden mere end nationale initiativer til. Vi lever i en global verden, virksomhederne agerer globalt, og derfor skal der også på internationalt plan strammes op på den internationale skatteforvaltning, hvad angår skattely, smuthuller i skattelovgivningen og transparens i det hele taget.

Derfor må skatteminister Morten Østergaard som minimum kæmpe for gennemsigtighed i virksomheders regnskaber og arbejde for, at der lovgives internationalt om, at virksomheder skal aflægge regnskaber i samtlige lande, de opererer i.

Klimaministerens udsyn
Det er også oplagt, at fødevaresikkerhed og klima kommer med i regeringens handlingsplan. MS har i årevis påpeget, at EU og Danmarks brug af biobrændstof produceret af fødevarer har alvorlige negative konsekvenser i udviklingslandene i form at stigende fødevarepriser og jordtyveri.

I EU forhandler man netop nu om EU’s kommende biobrændstofpolitik. Hvis ikke klimaminister Rasmus Helveg Petersen og hans europæiske kolleger får sat et loft for biobrændstof produceret af fødevarer, vil europæiske bilister hælde fødevarebaseret brændstof i deres biler.

På EU-niveau har Danmark arbejdet for at begrænse brugen af biobrændstof produceret af fødevarer. Men samtidig er vi blandt de lande i EU, som planlægger at anvende den højeste andel af madbenzin i brændstoffet til vores biler.

Foruden at sikre kohærens mellem energipolitik, fødevarepolitik og udviklingspolitik er det derfor ministerens opgave at skabe sammenhæng mellem det, regeringen siger i EU, og den politik, man fører herhjemme.

Det er ikke holdbart, at man på den ene side fører energipolitik, som resulterer i, at fattige bønder får frataget deres jord, og samtidig poster bistandskroner i at udvikle de samme landes landbrugssektor.

Mere udvikling for pengene
I en globaliseret verden får de valg, vi træffer som individer, som nationer og som befolkninger hurtigt reel betydning andre steder på kloden. Det gælder maden, vi spiser, benzinen i vores biler og det tøj, vi har på.

Men det gælder også de langsigtede konsekvenser af de politiske beslutninger, som danner rammen om vores samfund og økonomi. Ikke kun fordi vi i regeringsgrundlaget og via Lissabontraktaten er forpligtiget til at tænke mere kohærent.

Forståelsen for kohærens skal integreres i al politisk lovgivning og implementering, hvis man vil sikre gode politiske resultater og mere udvikling for bistandskronerne. Derfor hilser vi i MS regeringens handlingsplan for kohærens meget velkommen.