Debat

Læger uden Grænser og Røde Kors: Sundhed og traumer skal tælle med som tab og skader

Når vi skal opgøre den globale finansiering af klimaskabte skader, bør vi tælle alt det med, der er svært at måle og kvantificere – for eksempel tab af liv og sundhed eller psykologiske følgevirkninger af at blive fordrevet, skriver Malin Palmér og Anders Ladekarl.

Klimakrisen forværrer både
sundhedsmæssige og humanitære kriser, skriver Malin Palmér og Anders Ladekarl.<br>
Klimakrisen forværrer både sundhedsmæssige og humanitære kriser, skriver Malin Palmér og Anders Ladekarl.
Foto: Akhtar Soomro/Reuters/Ritzau Scanpix
Malin Palmér
Anders Ladekarl
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klimaforandringer er ikke en fjern trussel. Som humanitære organisationer oplever vi allerede nu de dramatiske konsekvenser, som klimaforandringerne har. Vi er bekymrede for den virkelighed, som vi befinder os i, men endnu mere for den fremtid, vi ser ind i, hvis der ikke bliver gjort noget drastisk for at reducere CO2-udledninger samt sikre tilpasning og derved mindske konsekvenserne af de mange klimakatastrofer, der opleves overalt i verden.

Alt imens konsekvenserne af klimaforandringerne stadig bliver voldsommere, mødtes repræsentanter fra hele verden i starten af juni i Bonn til klimakonference.

Her skulle forarbejdet til ambitiøse beslutninger på COP28 lægges. Der er dog fortsat store uenigheder i forhandlingerne om reduktion af CO2-udledninger, klimatilpasning og klimaskabte tab og skader. Danmark vil gerne gå forrest i den globale klimaindsats, så det er nu, at Danmark skal vise lederskab og tage endnu mere ambitiøse skridt på denne dagsorden.

Vi ser mere ekstremt og voldsomt vejr, der ødelægger centrale sundhedssystemer. Og vi ser en opblussen i både dødelige og kroniske sygdomme

Malin Palmér og Anders Ladekarl

Klimakrise øger behovet for sundhedsindsats

I Røde Kors og Læger uden Grænser arbejder vi verden over tæt sammen med lokalsamfund, hvor klimakrisen har ændret deres virkelighed. Vi ser tørke, orkaner, oversvømmelse, insektplager og meget skiftende nedbørsmønstre.

Alt sammen noget, der kan ødelægge menneskers livsgrundlag, ødelægge fødevareproduktionen, sende mennesker på flugt og sætte deres liv i fare. Vi ser mere ekstremt og voldsomt vejr, der ødelægger centrale sundhedssystemer. Og vi ser en opblussen i dødelige sygdomme som malaria, dengue, kolera og også i de kroniske sygdomme.

I de 25 lande, der er mest sårbare over for klimakrisen og har den ringeste mulighed for at tilpasse sig, oplever størstedelen også væbnet konflikt. Netop konflikt og vold øger behovene for akut lægehjælp, men begrænser også adgangen til sundhedstilbud. Det presser de hårdt prøvede lande yderligere.

Det gælder for eksempel i Somalia, som har lidt under tørke og oversvømmelser de seneste år. Det har forværret en i forvejen alvorlig humanitær situation efter tre årtiers væbnet konflikt. Mennesker her har ikke haft tiden og muligheden for at tilpasse sig, fordi de ekstreme situationer er sket så ofte og i så alvorlig grad, og fordi deres livsgrundlag i forvejen er så skrøbeligt

Læs også

Vi og andre humanitære organisationer har også hjulpet ved oversvømmelserne i Pakistan, i Sydsudan og på tværs af Sahel samt efter ødelæggende cykloner i Madagaskar og Mozambique og ved den værste tørke i 40 år på Afrikas Horn blandt mange andre klimarelaterede katastrofer.

Klimakrisen forværrer både sundhedsmæssige og humanitære kriser. Som humanitære organisationer samarbejder vi med de lokalsamfund, som står tættest på klimakrisen, om at undgå eller mindske konsekvenserne, hvor de rammer hårdest. Men selv med vores erfaringer og ekspertise er der grænser for, hvad vi og resten af den humanitære sektor kan gøre. Vi kan ikke dække alle løsninger og omkostninger, som følger med det stigende antal katastrofer og skader, som klimakrisen skaber.

Der er brug for flere tiltag, der reducerer CO2-udledningerne.

Behov for en klar og ambitiøs aftale

Samtidig er der også brug for at anerkende og finansiere klimatilpasning. For eksempel ved at installere varslingssystemer, der kan mindske konsekvenserne af klimakrisen og redde flere liv. Og det er nødvendigt, at der kommer nye penge på bordet til at finansiere responsen.

Det er nu, at Danmark skal vise lederskab og tage endnu mere ambitiøse skridt på denne dagsorden

Malin Palmér og Anders Ladekarl

De skal ikke tages fra den eksisterende humanitære bistand eller udviklingsmidlerne. Vi skal være klar til at håndtere flere humanitære kriser – men også i langt højere grad nå ud til de mennesker, der har mest behov for det og sikre, at de er bedst muligt beredte til at håndtere kriserne.

En klar aftale om støtte til lande, der allerede nu oplever tab og skader i forbindelse med klimaforandringer, er også vigtig.

Det er herunder afgørende at sikre, at skader, som er sværere at måle og kvantificere såsom ødelæggelse af sundhedsinfrastruktur, tab af liv og sundhed, traumer og de mentale og psykologiske følgevirkninger af at blive fordrevet, også bliver prioriteret og talt med, når der skal laves finansieringsmekanismer for klimaskabte skader.

Derfor opfordrer vi verdens ledere til at leve op til deres forpligtelser fra Parisaftalen og klimamålene for 2030 samt til at sikre, at sårbare og konfliktramte mennesker støttes tilstrækkeligt til at tilpasse sig og håndtere tab og skader ved klimaforandringerne. At efterlade mennesker er ikke en mulighed.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Malin Palmér

Direktør, Læger uden Grænser
(IHM Business School 1993)

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

0:000:00