Løkke varsler nyt asylsystem: Vil have europæiske udrejsecentre

GRUNDLOVSDAG: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) arbejder sammen med andre EU-lande på at oprette fælles modtage- og hjemrejsecentre i Europa, sagde han i sin tale. Læs den hele her.

I fremtiden skal Danmark kunne sende afviste asylansøgere til et fælles, europæisk udsendelsescenter frem for at lade dem sidde i centre som Kærshovedgård i Ikast. Og regeringen er "relativt langt" i samarbejdet med europæiske kolleger om at lave fælles modtage- og hjemrejsecentre i Europa.

Den nyhed havde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) med i sin grundlovstale, som han holdt tirsdag i Højbjerg i Aarhus.

Han sagde, at centrene skal placeres steder, som ikke er på immigranternes ønskeliste.

"Jeg har i de seneste uger selv drøftet det med europæiske kollegaer, der har interesser som vores. Vi taler helt konkret om projekter, der kan løbe et nyt system i gang. Hvor omdrejningspunktet kan være fælles modtage- og udrejsecentre i Europa. Men – for at sige det ærligt – i et land, som ikke er immigranternes liste over foretrukne destinationer."

Læs hele statsministerens tale her. 

Tidligere på året foreslog Socialdemokratiet at etablere modtagecentre i Afrika. På den måde ville partiet gøre det umuligt at søge spontant asyl i Danmark.    

 

Forrige artikel Sådan fandt Novo og Røde Kors sammen i kampen mod diabetes Sådan fandt Novo og Røde Kors sammen i kampen mod diabetes Næste artikel Analyse: Kampen om Europas asylpolitik skaber nye dilemmaer for Danmark Analyse: Kampen om Europas asylpolitik skaber nye dilemmaer for Danmark
Støjberg får JP-historie afkræftet i Østrig

Støjberg får JP-historie afkræftet i Østrig

MEDIER: Integrationsminister Inger Støjberg (V) har hos den østrigske regering fået afkræftet, at Jyllands-Postens historie om 20.000 migranter på grænsen til EU er rigtig. Avisen afviser dog fortsat at rette historien.