Nye mål skal gælde alle – også Danmark

Af Lone Loklindt
Udviklingsordfører for De Radikale

I en meddelelse med overskriften "Et værdigt liv for alle (inden 2030)" præsenterede EU-Kommissionen for nylig sine første anbefalinger til opfølgningen på 2015-målene og aftalen om bæredygtig udvikling fra Rio-topmødet sidste år.

Udtalelsen sender efter min mening et stærkt og positivt budskab om fortsat enighed om et sæt universelle mål. Allerede inden Rio+20-mødet sidste sommer handlede debatten om, hvorvidt post-2015 kan smelte sammen med ønsket om at etablere en række globale bæredygtighedsmål. I slutdokumentet fra Rio blev det skitseret, hvordan opfølgningen på MDG'erne (Millennium Development Goals, red.) skal forløbe - og det arbejde er godt i gang.

EU's vej frem
Derimod har det været forbundet med større vanskeligheder at sætte en proces i gang for at formulere bæredygtighedsmålene, de såkaldte Sustainable Development Goals (SDG).

Selvom EU ikke vil definere konkrete mål endnu - og det er måske politisk meget klogt - er der alligevel mange konkrete forslag til, hvad den overordnede ramme for nye globale bæredygtighedsmål skal indeholde:

Først og fremmest skal fattigdom og ulighed bekæmpes, herunder også uligheden i adgang til verdens ressourcer, fortrinsvis gennem inkluderende grøn vækst, som holder sig inden for planetens tålegrænser (planetary boundaries), adresserer klimaforandringerne og sikrer bæredygtig naturforvaltning.

Under alle omstændigheder mener jeg, Danmark fortsat skal bakke op om et fælles sæt bæredygtighedsmål efter 2015, som skal gælde alle nationer.

Lone Loklindt (R)
Udviklingsordfører

Målene skal begrænses i antal og formuleres, så de omfatter alle lande (i modsætning til de nuværende mål, som primært er rettet mod den fattigste del af verden). Målene skal være operationelle på nationalt niveau og tage særligt hensyn til de skrøbelige lande.

Rammen skal også indeholde retfærdighed, ligestilling og lige muligheder og på den måde afspejle temaer som menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipper. Kvinders myndiggørelse og ligestilling er værdier i egen ret og er en forudsætning for bæredygtig udvikling. Det samme er fred og sikkerhed, og disse mål skal nås gennem de eksisterende principper for fredskabelse og statsopbygning.       

Anbefalinger fra en dansk synsvinkel
Set med danske øjne bør vi sikre, at menneskerettighederne står helt centralt i en sådan ramme. Vi skal holde særligt fast i de områder, hvor resultaterne ikke er så gode, og her tænker jeg i særdeleshed på kvinders ligestilling og overdødelighed ved barsel.

Som Kommissionens meddelelse også understreger, skal naturressourcerne forvaltes miljømæssigt forsvarligt, så de også er sikret for fremtidige generationer. Biodiversiteten er under pres, alt for mange har ikke adgang til rent vand og bæredygtig energi.

Den rettighedsbaserede tilgang er afgørende for at sammenkæde bekæmpelse af sult, fattigdom og ulighed samt beskyttelse af naturgrundlaget. Mange af disse udfordringer hører under de statslige forpligtelser. Derfor er der også brug for god regeringsførelse og transparens i skattesystemerne til sikring af en mere ligelig fordeling af ressourcerne.
Også i erhvervslivet bør CSR og menneskerettigheder stå stærkt som instrumenter til at skabe en inkluderende grøn og bæredygtig vækst.

Universelle mål for fattigdom og ulighed
Jeg vil derfor hævde på nuværende tidspunkt, at bekæmpelse af fattigdom er et mål, bekæmpelse af ulighed bør være et andet.

Under alle omstændigheder mener jeg, Danmark fortsat skal bakke op om et fælles sæt bæredygtighedsmål efter 2015, som skal gælde alle nationer. Derfor bør vi også interessere os for vores egen danske "baseline" allerede nu, så vi er forberedt, når de universelle mål engang bliver formuleret, og sådan at der bliver koheræns mellem en dansk bæredygtighedsstrategi og de universelle bæredygtighedsmål.