Nye tider: Ulandspolitik kan blive forligsbelagt

STRATEGI: Forhandlingerne om en ny udviklingspolitisk strategi kan ændre spillereglerne for, hvordan 15 milliarder ulandskroner fordeles. Således arbejdes der på for første gang at gøre strategien forligsbelagt på Christiansborg.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) leder forhandlingerne om en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi for de ca. 15 milliarder kroner, som Danmark bruger årligt på udviklingsbistand.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) leder forhandlingerne om en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi for de ca. 15 milliarder kroner, som Danmark bruger årligt på udviklingsbistand. Foto: Liselotte Sabro/Scanpix
Kasper Frandsen

Udviklingspolitik kan træde et skridt op på den politisk stige.  

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) arbejder nemlig på, at den nye udviklingspolitisk strategi indgås som et politisk forlig. Og ikke en politisk aftale, som det historisk har været.

Juridisk set er der ingen forskel. Ingen af delene er bindende formelt set. Men indenfor Christiansborgs mure er der en verden til forskel på de to ting.

For med et politisk forlig medfølger en præcedens – eller norm om man vil – om større krav til inddragelse af forligspartner. Og omvendt ligger der også en forventning fra regeringen om, at parterne så også støtter op, så længe prioriteringer og politikker ligger indenfor strategien.

Det åbner for, at Folketinget og forligspartier bliver mere involveret i udmøntningen af bistanden.

Martin Lidegaard (R), Udenrigsordfører

”De vigtigste politiske områder som bliver forligsbelagt. Derfor er det formentligt et område, hvor der er kommet mere konkurrence om mellem partierne. Og dermed ønsker man mere stabilitet, som et politisk forlig også skaber,” siger Flemming Juul Christiansen, der er lektor ved Roskilde Universitet og har skrevet ph.d.-afhandling om politiske forlig.

Forligsparter indgår et slags ”kvasi-regeringsgrundlag” på de enkelte fagområder, som giver parterne vetoret i en række sager, hvis forliget er blevet brudt, forklarer han videre.

Den løbende inddragelse af de udviklingspolitiske ordførere i implementeringen af de tidligere strategier har da også været ”overskuelig”, lyder det fra DIIS-forsker Lars Engberg-Pedersen:

”Strategien har mest fungeret som en ramme for, hvordan man generelt skulle arbejde indenfor dansk udviklingsbistand.” 

Den nuværende strategi ’Retten til et bedre liv’ blev forhandlet på plads som en politisk aftale af daværende udviklingsminister Christian Friis Bach (R) i 2012, hvor alle politiske partier bakkede op om strategien.

Håber på bred aftale
Og hos Venstre håber man da også på en bred aftale denne gang.

”Vi går efter og håber på en bred aftale. Det vil sende et signal om opbakning til den overordnede linje og sikre stabilitet for området de kommende år. Mere kan jeg ikke sige lige nu,” siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V).

I strategien lægger regeringen sig i sporet af Indien-ambassadør og udenrigspolitisk gransker Peter-Taksøe-Jensens udenrigspolitiske anbefalinger, hvor fokus på blandt andet dansk interessevaretagelse bliver et vigtigere parametre.

Desuden lægges der op til mere fokus på bæredygtig vækst, hjemsendelsesaftaler, større kobling mellem udvikling og nødhjælp samt kampen mod migration.

Balance
Hos Radikale håber man også på en bred aftale, der bliver forligsbelagt. Og Martin Lidegaard mener, at man er kommet tættere på en aftale.

”Det åbner for, at Folketinget og forligspartier bliver mere involveret i udmøntningen af bistanden. Der skal fortsat være rådgivende organer og en overordnet sigtelinje. Men der er mange ting som eksempelvis størrelsen af bilateral- og multilateralstøtte samt støtten til civilsamfundet, vi kan diskutere,” siger han.

”Ordførerne skal selvfølgelig ikke ned i alle budgetlinje. Men jeg håber, at en til hver tid siddende minister vil inddrage Folketinget i de overordnede linjer og en strategisk drøftelse af, hvilke vej bistanden skal gå.”

I en opdatereret version af strategien, som Altinget er i besiddelse af, har man blandt andet indskrevet, at bistanden skal ligge på ”minimum” 0,7 procent af BNI, og at det ikke er et mål i sig selv at ramme præcis 0,7 procent, som er regeringens mål.

Dermed er strategien mere langtidsholdbar, hvis flertallet skulle skifte igen, mener Martin Lidegaard.

Forhandlinger fortsætter
Også Alternativets udviklingsordfører, Ulla Sandbæk, er åben for at indgå i et politisk forlig om udviklingsbistanden:

”Går vi ind i sådan en aftale, vil vi holde meget øje med, hvad der sker med ulandsbistanden, især i forhold til FN’s verdensmål,” lyder det.

Ulla Sandbæk vil gerne have mere fokus på kampen mod ulighed ind i strategien og sikre, at fattigdomsfokusset står tydeligt. Men hun mener, at strategiens 2. version er væsentlig forbedret.

Hos Dansk Folkeparti nøjes udviklingsordfører Claus Kvist Hansen at konstatere, at: ”Jeg var glad, da jeg ind til forhandlingerne, og da jeg gik ud igen derfra.”

Om der kan komme enighed om at lave et politisk forlig, skal der fortsat forhandles om. Ordførerne mødes igen i næste uge. 

Dokumentation

Ny strategi:

Regeringen med udenrigsminister Kristian Jensen (V) i spidsen præsenterede under Folkemødet på Bornholm i juni 2016 sit udspil til en ny udviklingspolitisk og humanitær strategi. 

Udkastet strategi er efter høringsprocessen og partiernes input blevet opdateret på en række områder.

Altinget er i besiddelse af den opdaterede version af udkastet.

Her er nogle af ændringerne:

-        Selve opfølgning på FN’s verdensmål i Danmark vil indgå i regeringens kommende handlingsplan, der fremlægges ved årsskiftet 2016

-        Målet om 0,7 procent af BNI i bistand er blevet et minimumsmål.

-        Målet om at sikre 0,2 procent af BNI til de mindst udviklede lande er udgået i teksten.

-        Kampen mod overbefolkning er tydeligere i den nye tekst.

-        Danmark skal oprette en særlig task-force, der skal styrke udsendelsesdagsordenen.

-        Fokus på såkaldt reintegration er også indskrevet flere steder.

-        Det er pointeret yderligere, at den danske indsats for at styrke den private sektor i ulandene er ”for udviklingens skyld og ikke alene for erhvervslivets skyld”.

Forhandlingerne om den nye strategi fortsætter i næste uge.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

Martin Lidegaard

Formand, Det Udenrigspolitiske Nævn, MF (R)
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)