Oxfam Ibis: Danmark må standse international støtte til profitskoler, der udnytter fattige forældres drømme

I Danmark har vi en regel om, at privatskoler ikke må tjene penge på uddannelse. Men den slags regler findes desværre ikke, når det handler om international udviklingsbistand.

Danwatch afslørede for to uger siden, hvordan profitskolekæden Bridge International Academies i lande som Kenya og Uganda udnytter fattige forældres håb for deres børns fremtid med vage løfter om en gylden uddannelse og stipendier til fine universiteter i USA.

Håbløs uddannelseskvalitet
Uddannelsen er forholdsvis billig – det koster under 50 kroner om måneden for et barn at få plads. Men for de fattige familier i slumkvartererne er det en næsten uoverstigelig udgift. Pengene tages fra de i forvejen alt for små husholdningsbudgetter.

Forældre må aldrig tvinges til at vælge mellem, hvilket af deres børn der kan få en uddannelse, eller om de vil prioritere skolen over at have mad nok til hele familien.

Kira Boe
Uddannelsespolitisk rådgiver, Oxfam Ibis

Forældrene prioriterer groft sagt deres børns fremtid højere end deres egen mæthedsfornemmelse. Eller endnu værre: De er tvunget til at vælge, hvilket barn i rækken, der skal have ’den fine uddannelse’, ofte på bekostning af de andre børns skolegang. Men for hvad? Danwatch afslører, at stipendierne er luftkasteller, og kvaliteten af uddannelsen er håbløs.

Bridge International Academies, som Danwatch har undersøgt, er blot et af flere uddannelsesfirmaer, der tjener penge på at levere uddannelse af tvivlsom kvalitet til verdens fattigste. Omkostningerne holdes lave ved at hyre underbetalte lærere uden uddannelse til at klare undervisningen ved at læse højt fra en tablet.

Profitten skabes ved, at vestlige donorer som Norge, Frankrig, EU og Verdensbanken investerer millioner i firmaerne. De penge, der kunne være investeret i at styrke offentlige uddannelsesbudgetter, går altså i stedet i firmaernes lommer. 

Danmark må insistere på at standse støtten
Danmark har heldigvis under skiftende regeringer holdt fast i, at vores udviklingsbistand ikke skal bruges til at skabe profit på uddannelse eller til at støtte skoler, der opkræver betaling fra verdens fattigste. Men desværre ender danske skattekroner alligevel ad bagvejen i profitskoler, for eksempel igennem den Europæiske Investeringsbank, der har investeret store summer i Bridge.

Forældre må aldrig tvinges til at vælge mellem, hvilket af deres børn der kan få en uddannelse, eller om de vil prioritere skolen over at have mad nok til hele familien. Derfor bør det også være en prioritering for Danmark i den nye udviklingspolitiske strategi, at uddannelse er en rettighed for alle, at det skal være gratis at gå i skole, og at dansk bistand under ingen omstændigheder kan støtte profitvirksomhed på uddannelse.

Og så bør den danske regering tage støtten til firmaer som Bridge op i den Europæiske Investeringsbank og insistere på, at den standses med det samme.

Covid-19-krisen har vist os, at lande med begrænsede offentlige budgetter, svage institutioner og mangelfulde sociale sikkerhedsnet også er hårdere ramt af virussens følger. Det er ganske enkelt en klog samfundsmæssig prioritering at sikre stærke sundheds- og uddannelsessystemer med fri og lige adgang.