Fødevareproduktion er en tung post i klimaregnskabet, som skal imødegås ved at effektivisere og optimere brugen af ressourcer i hele kæden.

Jan Laustsen
Områdedirektør for Handel, Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer

Af Jan Laustsen
Områdedirektør for Handel, Marked & Ernæring i Landbrug & Fødevarer.

I 2050 vil der være ni milliarder mennesker på jorden. Det er omkring to milliarder flere mennesker end vi er i dag. Det meste af denne befolkningstilvækst vil ske i udviklingslande, hvor der i forvejen er mange munde, som ikke bliver mættet med nok mad eller ikke bliver mættet med mad af en ordentlig ernæringsmæssig kvalitet.

Med andre ord er der store udfordringer, men også muligheder, for vækst i den globale landbrugsproduktion. En stor del af den fremtidige landbrugsproduktion kommer til at foregå på bestemte dele af det afrikanske kontinent, som har frugtbar jord og vandressourcer.

Fokus på bæredygtig fødevareproduktion
Derfor er det helt rigtigt, at bæredygtig fødevareproduktion er tænkt ind som led i grøn vækst i dansk udviklingsbistand. Grøn omstilling handler ikke kun om vindmøller og pumper, men i lige så høj grad om, hvordan vi producerer fødevarer. Fødevareproduktion er en tung post i klimaregnskabet, som skal imødegås ved at effektivisere og optimere brugen af ressourcer i hele kæden.
 
Vi bliver nødt til at udvise rettidig omhu og gøre vores bedste for at imødegå udfordringerne med at sikre fødevareforsyningssikkerhed i fremtiden. Men vi skal balancere en intensiveret fødevareproduktion med andre hensyn, så vi ikke sætter yderligere pres på de globale naturressourcer. Med andre ord skal vi producere mere med mindre.

Dansk landbrug er i front på dette område, hvor vi siden 1990 har øget vores produktion, samtidig med at vi har reduceret vores påvirkning af omgivelserne.     

Den fremtidige fødevareproduktion i udviklingslande – såvel som herhjemme – skal være både økonomisk, social og miljømæssigt bæredygtig. Vi må ikke tippe båden, så der kun er fokus på ét aspekt frem for de to andre, men sørge for en balance.

Dansk know-how skal i spil
Ved at skabe inklusiv grøn vækst og innovation i landbruget kan der skabes nye indtjeningsmuligheder, flere jobs i landdistrikter, reduktion af spild, øget forsyningssikkerhed og mulighed for producere bedre fødevarer. Kæden skal gøres mere effektiv og dermed grønnere.   

Men den grønne vækst kommer ikke af sig selv. I dag har mange udviklingslande en ineffektiv fødevareværdikæde med spild og lavt udbytte, ingen adgang til landbrugsrådgivning, manglende opbevaringsmuligheder og svære afsætningsmuligheder.

Her skal dansk (grøn) know-how, teknologi og uddannelse inden for landbrugs- og fødevareproduktion i spil både gennem udviklingsbistanden, men også på mere kommercielle vilkår gennem B2B og investeringer. Det er min helt grundlæggende opfattelse, at en kommerciel forpligtelse er en solid drivkraft for et gensidigt og frugtbart partnerskab.  

Forhindringer for private
I min optik er privatsektordrevet vækst uhyre vigtig i udviklingslande, fordi det hviler på det private initiativ, ansvar og indtjening. Enhver, som har ansvar for sit er mere motiveret for yde og innovere.

Derfor er jordrettigheder en rigtig vigtig diskussion i forbindelse med grøn og inklusiv vækst. Vi hører igen og igen, at usikre ejerforhold omkring jord sætter en kæp i hjulet for både store og små bønder, der gerne vil udvikle deres landbrug.

Diskussionen om jordrettigheder handler ikke kun om multinationale selskaber, som opkøber jord i Afrika, men handler i høj grad om motivationen for småbønder til at drive og udbygge deres eget landbrug. 

Landbrug & Fødevarer bliver ofte kontaktet af afrikanske ambassader omkring kommercielt samarbejde inden for landbrugssektoren, og de er altid hurtige til at understrege problematikken omkring jordrettigheder. Der er blevet fundet forskellige løsninger i de forskellige lande som for eksempel forpagtningsaftaler med en løbetid på 99 år. Det er bestemt en god begyndelse, men vi skal endnu længere.

Potentialet er stort. Opgaven består i at skabe de rette forudsætninger for en bæredygtig landbrugsproduktion i en kombination af udviklingsbistand, viden og kommercielle interesser.