Debat

Professor: Ofrene fra Syrien har krav på en krigsforbryderdomstol

DEBAT: Flere europæiske politikere efterspørger nu en international straffedomstol, der skal varetage den internationale retsorden fra borgerkrigen i Syrien, men selvom der er ræson i forslaget, er der stadig mange politiske faldgruber, skriver Frederik Harhoff.

Hvis en Syriens-domstol skal oprettes, bør det først og fremmest være af hensyn til ofrene og deres krav på retfærdighed, mener Frederik Harhoff.
Hvis en Syriens-domstol skal oprettes, bør det først og fremmest være af hensyn til ofrene og deres krav på retfærdighed, mener Frederik Harhoff.Foto: Bassam Khabieh / Reuters / Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Frederik Harhoff
Professor emeritus i Folkeret, Syddansk Universitet; tidl. dommer ad litem ved FN’s Krigsforbrydertribunal for eks-Jugoslavien

Mikael Damberg, den svenske indenrigsminister, har her i foråret 2019 rejst spørgsmål i EU om oprettelsen af en særlig international straffedomstol til retsforfølgning af de krigsforbrydelser, der er begået under den snart otte år lange borgerkrig i Syrien.

Han har senest besøgt England og Holland for at samle tilslutning til sit forslag forud for et EU-møde, der er planlagt i Stockholm her til juni. Efter det svenske forslag vil en sådan domstol kunne oprettes i Irak efter nogenlunde samme model som FN’s to krigsforbrydertribunaler for henholdsvis det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Rwanda (ICTR).

Den svenske minister udtaler blandt andet til Financial Times, at forslaget forventes at kunne samle støtte fra England og andre lande, der vil undgå at hjemkalde og retsforfølge deres egne statsborgere for deres deltagelse gennem flere år i kamphandlingerne i Mellemøsten, fordi de ville udgøre en betydelig sikkerhedsrisiko i deres hjemlande.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Sikkerhedsrisiko
Herhjemme har blandt andet Naser Khader fremsat lignende ønsker om dansk medvirken til oprettelse af en international/regional straffedomstol til retsforfølgning af krigsforbrydelserne i Syrien.

På linje med det svenske initiativ har Khader blandt andet begrundet sit forslag med ønsket om at undgå, at danske ”syrienskrigere” sendes hjem til Danmark med henblik på retsforfølgning.

Oprettelse af internationale straffedomstole med kompetence til at retsforfølge individer uden for Europa indgår ikke i EU’s kompetence på det strafferetlige område. 

Frederik Harhoff
Professor emeritus i Folkeret, Syddansk Universitet; tidl. dommer ad litem ved FN’s Krigsforbrydertribunal for eks-Jugoslavien

Tankegangen bag denne betragtning er, hvis jeg har forstået det rigtigt, at de danske ”syrienskrigere” i kurdiske fængsler (vistnok cirka 12 personer?) på fri fod herhjemme ville udgøre en sikkerhedsrisiko, såfremt de enten blev frifundet ved en dansk domstol, eller hvis de efter domfældelse og afsoning af fængselsstraf blev løsladt til dansk territorium.

Hvis en sådan domstol skal oprettes, bør det imidlertid først og fremmest være af hensyn til ofrene og deres krav på retfærdighed samt for at efterleve den internationale retsorden. Men de følgende spørgsmål må overvejes forinden.

1. Hvilken karakter skal en ”Syriens-domstol” have?
Det mest nærliggende vil være at oprette en regional domstol ved aftale mellem de lande, der grænser op til Syrien, og som har båret hovedbyrden ved modtagelse af de mange flygtninge og den ustabilitet, som dette har medført i grænseområderne; det gælder Jordan, Libanon, Tyrkiet samt Irak og Israel. (Lad os indtil videre blot antage, at Israel vælger at holde sig uden for, da Israel fortsat besætter en del af det syriske territorium).

En sådan regional løsning vil indebære, at domstolen oprettes ved en mellemfolkelig aftale mellem de fire lande og Syrien – som led i fredsforhandlingerne efter krigen – således at disse fire lande går sammen om at oprette og finansiere domstolen og ansætte dommere, anklagere, en registrar samt alt øvrigt personale, herunder efterforskere, sikkerhedsvagter, IT-teknikere, sekretærer, tolke, fængselspersonale, juridiske medarbejdere, specialister i vidnebeskyttelse, foruden at leje sig ind i passende retsbygninger og fængselsfaciliteter til varetægtsfængsling af de tiltalte.

Læs også

En lidt videregående model vil være at oprette en egentlig international domstol uden for FN-regi med deltagelse af en række andre lande, der ønsker at støtte et retsopgør i Syrien. En domstol i rent FN-regi vil derimod være udelukket, idet den i så fald skulle etableres af FN’s Sikkerhedsråd, hvis faste medlemmer næppe kunne enes herom; desuden har erfaringerne fra FN’s tidligere tribunaler vist, at disse domstole er overordentlig dyre i drift.

En mellemløsning mellem disse to modeller kunne være en domstol, der foruden de fire nabolande også inddrager Rusland (fordi Rusland støttede præsident Bashar al-Assad og de syriske styrker under borgerkrigen), USA (fordi også amerikanske styrker støttede visse kurdiske enheder) og måske endog EU (fordi en række af forbrydelserne blev begået af EU-statsborgere, herunder danske, og ikke mindst fordi sikkerheden i og terrortruslen fra Mellemøsten også påvirker EU’s indre sikkerhed).

ICC er derimod ikke nogen umiddelbar mulighed, idet Syrien ikke har ratificeret ICC-statutten, ligesom der heller ikke ville kunne opnås tilslutning i FN’s Sikkerhedsrådet til at indbringe sager fra Syrien for ICC.

2. Hvem skal kunne retsforfølges ved en sådan domstol?
Afgrænsningen af den kreds af personer, der skal kunne retsforfølges ved en sådan international straffedomstol er efter min vurdering den største udfordring.

Et forslag om, at domstolen skulle have jurisdiktion over samtlige forbrydelser begået i Syrien som led i borgerkrigen ville klart være det rigtigste, men det ville udløse russisk modstand, fordi russiske styrker i så fald kunne risikere selv at blive inddraget; en tilsvarende modstand måtte forventes også fra USA, hvis styrker muligvis kunne gøres medansvarlige for nogle af de forbrydelser, der blev begået af kurdiske tropper eller andre oprørsgrupper med amerikansk støtte.

Alternativt skulle landene bag oprettelsen af domstolen blive enige om kun at retsforfølge forbrydelser begået af medlemmer af ISIS; det var jo netop dem, der udløste international fordømmelse – bortset fra de syriske styrkers kemiske våbenangreb mod civilbefolkningen.

Dette vil være en mulighed – forudsat at de involverede lande kan blive enige herom under fredsforhandlingerne. I så fald vil det imidlertid kun være en lille del af forbrydelserne, der bliver retsforfulgt, hvilket vil krænke ofrenes krav om retfærdighed, og retsforfølgning kræver desuden, at der kan tilvejebringes beviser for, at nogle af disse medlemmer rent faktisk har begået krigsforbrydelser.

3. Hvilke regler skal domstolen arbejde efter?
Hvis der endelig opnås enighed om at oprette en Syriens-domstol, skal der også tages stilling til, hvilke regler domstolen skal arbejde efter, og der må derfor vedtages både en statut, der fastsætter domstolens organisation og fastslår, hvilke forbrydelser og personer der kan retsforfølges, og hvilke straffe der kan idømmes, og et procesreglement (en ”retsplejelov”).

Her kan ICC’s retsgrundlag muligvis tjene som inspiration, men det er muligt, at statutten tillige vil medtage forbrydelser efter syrisk strafferet samt tillige indeholde dødsstraf?

4. Hvor skal domstolen ligge?
Domstolen bør på den ene side ikke placeres meget langt fra gerningsstederne, for det er her bevismaterialet og vidnerne skal findes, men domstolen skal på den anden side lægges så langt væk, at det bliver muligt at opretholde nogenlunde sikkerhed for domstolens personale og de indsatte i det varetægtsfængsel, der skal knyttes til domstolen.

Den svenske minister foreslår Irak som værtsland; jeg selv og andre har peget på den tyrkiske del af Cypern som en mulighed. Jeg er ikke nærmere bekendt med sikkerhedssituationen i Irak, men Tyrkiet vil – som regional magt – formentlig have interesse i at få domstolen placeret på Cypern.

Det må under alle omstændigheder bero på de vanskelige forhandlinger mellem de implicerede lande om de spørgsmål, der er nævnt her. Et forsigtigt gæt vil være, at det vil tage mindst et par år at nå til enighed om disse spørgsmål, og problemet er da, hvad man i mellemtiden skal stille op med de internerede ISIS-medlemmer i regionen?

5. EU hjemmel?
I det omfang EU skal involveres i oprettelsen af en Syriens-domstol, opstår tillige spørgsmålet, om der overhovedet vil være hjemmel hertil i EU-retten? Oprettelse af internationale straffedomstole med kompetence til at retsforfølge individer uden for Europa indgår ikke i EU’s kompetence på det strafferetlige område og synes heller ikke at kunne indeholdes i EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompetence i henhold til Traktaten om oprettelse af Den Europæiske Union.

Derimod vil EU-landene altid kunne medvirke til oprettelsen af en Syriens-domstol inden for rammerne af det almindelige mellemfolkelige samarbejde mellem EU-landene og eventuelt også tredjelande, hvor der (uden for EU’s kompetence) vil være mulighed for at indgå en traktatretlig aftale om – eksempelvis – oprettelsen og medfinansieringen af en straffedomstol.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Frederik Harhoff

Professor emeritus, Syddansk Universitet
Cand. Jur. (Københavns Uni. 1977); Dr. Jur. (Københavns Uni. 1993)

0:000:00