Debat

Rådgiver og GGGI: Coronaen rammer ikke verdens svageste uden en modpris

Coronakrisen øger den sociale ulighed i verden. Hvis vi ikke bliver mere opmærksomme coronakrisens sociale slagside, skal vi ikke spille overraskede, næste gang ’de fattige’ siger fra til vores almisser i klimaets navn, skriver Lotte Hansen og Susanne Pedersen.

Hvis ikke vi får øjnene op for den sociale ulighed, coronakrisen skaber i verden, vil verdens svageste ikke hjælpe os i klimakrisen, skriver Susanne Pedersen og Lotte Hansen.
Hvis ikke vi får øjnene op for den sociale ulighed, coronakrisen skaber i verden, vil verdens svageste ikke hjælpe os i klimakrisen, skriver Susanne Pedersen og Lotte Hansen.Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix
Lotte Hansen
Susanne Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mens vi i den vestlige verden nu er begyndt at se hen imod en fremtid med store del af befolkningen som vaccinerede, har det lange udsigter for Afrika. Her er kun 25 mennesker blevet vaccineret indtil videre ifølge WHO’s generalsekretær Tedros Adhanom Ghebreyesus.

Coronaen har et dødeligt tag i udsatte befolkningsgrupper verden over. Herom hersker der enighed blandt alle, der beskæftiger sig med bæredygtig udvikling, fattigdomsbekæmpelse og social ulighed.

Coronaen er et skræmmende billede på vores sårbarhed som mennesker, når vi fortættes i byerne, og på, hvem der betaler prisen, når verden rammes af globale kriser, hvor en klimakrise meget nemt kunne blive den næste.

Lige nu ser status således ud: næsten 100 millioner mennesker er blevet smittet, flest i USA, men skarpt efterfulgt af Indien med cirka 10.7 millioner smittede. Også lande i Europa, Latin Amerika, og Mellemøsten med Iran i spidsen er hårdt ramt, mens tallene for Afrika er højst usikre, da der ikke bliver testet særlig meget.  

Corona sender millioner i fattigdom
I Mellemøsten og andre steder i Asien har man sådan set bare sendt folk hjem fra arbejde. Det gælder alt fra tjenestepiger til bygningsarbejdere.

Hvis ikke vi bliver mere opmærksomme på andre landes sociale vilkår og behov, skal vi ikke spille overraskede, hvis lande fra syd gør, som de gjorde til COP15 i København, nemlig sagde tak for kaffe, men vi hjælper jer ikke med jeres klimaproblemer.

Susanne Pedersen og Lotte Hansen
Hhv. vice-generalsekretær, Global Green Growth Institute og partner, Hansen & Ersbøll Agenda

Det kunne måske lyde som noget med lønkompensation og hjælpepakker, men nej, reelt betyder det, at millioner af mennesker blev sendt ud af deres arbejdsplads, som for langt de flestes vedkommende også var der, hvor deres seng stod.

Det har ramt Asiens estimerede 33 millioner migrantarbejdere hårdt samt kraftigt reduceret de vigtige internationale pengeoverførsler hjem til familien, som i mange lande er helt afgørende for de svagestes familier. 

Siden 2015 har verdenssamfundet haft fokus på at få flyttet rigtig mange mennesker ud af ekstrem fattigdom defineret som dem, der lever af under $1.90. Denne indsats er nu skudt mere end ti år tilbage, og Verdensbanken frygter, at mellem 70-100 millioner mennesker vil falde tilbage i den dybeste fattigdom. 

Krisen reproducerer social ulighed
Mens vi diskuterer, om vi skal finde os i, at vaccinen er en uge forsinket, og hvem der skal først i køen, kan vi kigge på, at de allersvageste taber. På grund af det manglende sociale sikkerhedsnet og en dårlig sundhedsinfrastruktur i de lande nuvel, men også fordi en sådan krise reproducerer social ulighed i forhold til, hvem der har ret og råd til vacciner.

Leave no one behind blev til Leave the weakest behind. Netop i krisesituationer, som den vi er midt i, tyder meget på, at de mennesker, der er længst væk fra muligheden om en badeferie i Dubai de, betaler prisen.

De samme mennesker bliver formentlig de store tabere igen, når presset på kloden vokser som følge af klimaforandringer. Selvom vi siger noget andet, så har vesten det svært ved indse de fulde konsekvenser af sammenhængen mellem klimaudfordringer og den sociale slagside.

Den globale solidaritet har det svært
Hvis ikke vi bliver mere opmærksomme på andre landes sociale vilkår og behov, skal vi ikke spille overraskede, hvis lande fra syd gør, som de gjorde til COP15 i København, nemlig sagde tak for kaffe, men vi hjælper jer ikke med jeres klimaproblemer.

Deres besked var klar: Vi har også brug for økonomisk fremdrift, for når krisen sætter ind, så er det vores befolkninger, der betaler den menneskelige pris for en global krise, så hvis I ikke vil redde vores udsatte, så kommer vi heller ikke til at redde jer ud af en CO2-bekymring.

De globale sammenhænge er trådt i kraft, men den globale solidaritet har det svært. Og en klimakrise kan meget vel vise sit grimme ansigt, allerførst som umulige livsvilkår for dem, som netop overlevede corona, men også på sigt for alle andre.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00