Debat

UNDP: Udnyt corona-genopretningen til at sætte turbo på verdensmålene i udviklingsstrategien

Coronakrisen har åbnet muligheden for at accelerere omstillingen mod mere modstandsdygtige og bæredygtige samfund. Det skal den nye udviklingsstrategi udnytte. Strategien må tage udgangspunkt i verdensmålene og inspireres af den nordiske samfundsmodel, skriver Camilla Brückner.

Danmark må udnytte det unikke genopretningsvindue i forbindelse med coronapandemien. Derfor skal der sætte turbo på verdensmålene i den nye udviklingsstrategi, skriver Camilla Brückner.
Danmark må udnytte det unikke genopretningsvindue i forbindelse med coronapandemien. Derfor skal der sætte turbo på verdensmålene i den nye udviklingsstrategi, skriver Camilla Brückner.Foto: Baz Ratner/Reuters/Ritzau Scanpix
Camilla Brückner
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Covid-19-pandemien har ført til den første tilbagegang i menneskelig udvikling efter vedvarende fremskridt gennem de sidste tre årtier.

Den kommer ovenpå og forstærkes af allerede eksisterende kriser som stigende ulighed, klimaforandringer, langvarige konflikter og en voksende populisme, der truer med at undergrave demokrati og menneskerettigheder inklusiv kvinder og minoriteters rettigheder.

Den nuværende krise har slået skår i den optimisme, verdensmålene blev født af, men covid-19-pandemien er også en game changer, der har nødvendiggjort og åbnet mulighed for at accelerere den nødvendige omstilling mod mere modstandsdygtige og bæredygtige samfund.

Den nye danske udviklingsstrategi, som skal forhandles på plads i år, bør udnytte genopretningens unikke vindue til at sætte turbo på den omstilling, som 2030-dagsordenen lægger op til, og som verdens lande netop nu har vist at være ekstra åbne overfor.

Strategi skal inspireres af den nordiske samfundsmodel
Det anbefales, at den nye strategi bygger videre på det arbejde og de indsatsområder, der allerede er skudt i gang, til at fremme genopretning og som sammenhængende og gensidigt selvforstærkende bidrager til at opbygge mere modstandsdygtige, fredelige og bæredygtige samfund fremadrettet.

Den nye strategi giver mulighed for i endnu højere grad at anerkende og udnytte den uforholdsmæssige store udviklingspolitiske indflydelse og multiplikatoreffekt, Danmarks multilaterale samarbejde tilbyder.  

Camilla Brückner
Direktør, UNDP's nordiske kontor

Den nye strategi bør inspireres af den danske – og nordiske samfundsmodel - og de områder, hvor Danmark har ekspertise, og hvor dansk iværksætteri og innovation kan gøre en forskel.

Som del af det internationale samfund kan Denmark være med til at sætte nye normer og standarder særlig på områder som bekæmpelse af fattigdom og ulighed, god regeringsførelse, demokrati, retfærdighed og menneskerettigheder og grøn jobskabende vækst.

Sikkerhedsnet sikrer, at ingen lades i stikken
Halvdelen af befolkningen i fattige lande har ikke adgang til et socialt sikkerhedsnet og totredjedele arbejder i den uformelle sektor.

I lyset heraf har pandemien tilskyndet en række lande til at introducere midlertidig overførselsindkomst, ’cash for work’ ordninger og gratis adgang til sundhedsydelser til fattige befolkningsgrupper.

Vi opfordrer Danmark til at bygge videre på dette arbejde og være med til at sikre, at den vilje til forandringer, som vi har set med krisen, omsættes til permanente velfærdssystemer, der kan holde hånden under de mest sårbare i samfundet, bidrage til social udligning og være med til at sikre ingen lades i stikken.

Det modsatte af fattigdom er ikke rigdom, men retfærdighed
Danmark – sammen med de nordiske lande – kan bidrage med værdifuld viden og erfaringer i kampen for de universelle menneskerettigheder, ligestilling, retsstatsprincipper og støtten til demokrati og inkluderende, ansvarlige regeringssystemer.

Områder der sikrer, at alle borgere – uanset køn, alder, farve, etnicitet, religion, seksualitet eller handicap -  er lige for loven, har lige muligheder og har indflydelse på politiske beslutninger, der vedrører deres liv.

Pandemien har blandt andet tvunget regeringer verden over til at introducere e-governance for overhovedet at fungere, og mange ser nu på mulighederne ved øget digitalisering.

Det er områder, som den danske strategi kan være med til at bygge videre på, og hvor Danmark kan være med til at sikre, at lande formår at udnytte potentialet af digitalisering indenfor rammerne af demokratiske retsstatsprincipper og menneskerettighederne.

Grøn og jobskabende vækst er en win-win
En ny global meningsmåling viser, at 64 procent mener klimaforandringerne repræsenterer en global nødsituation og er åbne overfor vidtrækkende politikker til at tackle disse. Samtidig har omkring en milliard mennesker ikke adgang til elektricitet, som er en forudsætning for adgang til internet, produktion og jobskabelse, sundhed og uddannelse.

Læs også

Nye nationale klimamål verden over viser, at der lige nu er politisk opbakning til at styrke og omlægge adgang til vedvarende energiformer, som er afgørende for at stoppe klimaforandringer, og som samtidig kan blive en væsentlig drivkraft for den økonomiske genopretning, jobskabelse og bæredygtig udvikling de kommende år.

På samme måde vil naturbaserede løsninger kunne skabe basis for nye grønne jobs, der vil bidrage til at bremse klimaforandringer og forbedre miljø og bæredygtig naturforvaltning.

Anerkend det multilaterale samarbejde og sæt fokus på udviklingsfinansiering
Den nye strategi giver mulighed for i endnu højere grad at anerkende og udnytte den uforholdsmæssige store udviklingspolitiske indflydelse og multiplikatoreffekt, Danmarks multilaterale samarbejde tilbyder.

De udfordringer, vi står overfor, kræver sammenhængende, langsigtede perspektiveringer. Strategien bør tage udgangspunkt i verdensmålene og Danmarks internationale forpligtelser og i et styrket multilateralt samarbejde, der kan sikre optimering og øget sammenhæng i den samlede internationale udviklingsstøtte.

Opgaven er enorm, men en mere modstandsdygtig og fredelig verden tjener både Danmark og resten af verden. I lyset af den nuværende krise er der ekstra behov for at udvise solidaritet og styrke udviklingsfinansieringen. Udviklingsbistanden er særdeles vigtig, ikke mindst for de allerfattigste og konfliktramte lande, men udviklingsbistanden alene vil aldrig være nok.

Danmark bør sætte endnu større fokus på udviklingsfinansiering mere generelt gennem målrettet fokus på omstrukturering af udviklingslandenes gældsbyrde, retfærdig skattemobilisering, bekæmpelse af skattely, nye innovative globale skatter og bedre rammevilkår for privatsektorinvesteringer i verdensmålene.

Dansk udviklingsbistand gør en forskel, men det er ikke ligegyldigt, hvad der prioriteres og hvordan den skrues sammen. Danmark har netop nu en unik mulighed for at sætte ind på disse tre helt centrale strategiske hovedområder, der tilsammen kan være med til at genoprette bedre og grønnere, og accelerere indsatsen for at nå verdensmålene inden deres deadline i 2030.

Temadebat: Hvordan skal den nye udviklingspolitiske strategi se ud?

Danmarks nuværende udviklingspolitiske strategi udløber i 2021. Derfor har minister for udviklingssamarbejde Flemming Møller Mortensen (S) sat gang i arbejdet med en ny strategi.

Det stod allerede klart med indgåelsen af forståelsespapiret, at klimabistand skal være et centralt fokus. Desuden har tidligere udviklingsminister Rasmus Prehn (S) forklaret, at der skal fokuseres mere på Afrika og mindre på Asien.

Så hvad skal strategien egentlig indeholde? Det spørger Altinget Udvikling om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Alex Ahrendtsen (DF), udviklingsordfører
  • Katarina Ammitzbøll (K), udviklingsordfører
  • Nanna Callisen Bang, direktør, Dansk Initiativ for Etisk Handel
  • Peter Seier Christensen (NB), udviklingsordfører
  • Anna Frellsen og Anne Smith Petersen, hhv. direktør, Maternity Foundation og vicedirektør, PlanBørnefonden
  • Marie Gad, chef for global udvikling og bæredygtighed, Dansk Industri
  • Christian Juhl (EL), udviklingsordfører
  • Anne Mette Kjær, professor, Aarhus Universitet
  • Jarl Krausing, international chef, Concito
  • Anders Ladekarl, generalsekretær, Røde Kors
  • Trine Pertou Mach, politisk chef, Oxfam Ibis
  • Flemming Møller Mortensen (S), minister for udviklingssamarbejde
  • Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
  • Rasmus Nordqvist (SF), ordfører for international udvikling
  • Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker, Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)
  • Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
  • Kathrin Wessendorf, Thorkild Olesen og Line Brøgger Kjærgaard, hhv. direktør, IWGIA, formand, Danske Handicaporganisationer og konstitueret direktør, AIDS-fondet
  • Bo Øksnebjerg, generalsekretær, WWF Verdensnaturfonden

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00