Skrøbelige stater er hård nød for rettighedsbaseret tilgang

Af Dorte Busch
Afdelingsleder, International support, Dansk Røde Kors

Skrøbelige stater er blandt de fattigste i verden, og udviklingen i skrøbelige stater halter bagefter. Fremskridtene, hvor verden har opfyldt 2015-målet om at halvere fattigdommen, har ikke haft effekt for befolkningerne i skrøbelige stater. Det er derfor vigtigt at gøre en særlig indsats i disse lande.

Den nuværende civilsamfundsstrategi har som et af sine mål at fremme fleksible og relevante indsatser i skrøbelige stater og situationer. "Retten til et Bedre Liv" (strategien for dansk udviklingssamarbejde, red.) nævner også, at der er markante forskelle på traditionelt udviklingsarbejde og indsatser i skrøbelige stater, og at Danmarks indsatser skal skræddersys til den enkelte skrøbelige situation.

Dette er vigtigt, og vi skal holde fast i, at indsatserne fra civilsamfundet også i fremtiden skal være fleksible og målrettede.

Rettighedsbaseret tilgang kræver lyttende regeringer
Skrøbelige stater er karakteriseret ved regeringer, der ikke har muligheder for eller ikke har viljen til at hjælpe alle landets borgere. Det giver specielle udfordringer for civilsamfundet.

Evalueringen af civilsamfundsstrategien har ikke haft specielt fokus på skrøbelige stater, men evalueringen har alligevel den interessante observation, at den underliggende antagelse i en rettighedsbaseret tilgang er, at regeringer responderer på stemmen fra et uafhængigt mangfoldigt civilsamfund, der repræsenterer sårbare mennesker.

Men vi oplever også, at i mange skrøbelige stater bliver råderummet for civilsamfundsorganisationerne stadig mindre, og at det bliver stadig vanskelligere at tale sårbare menneskers sag.

Dorte Busch
Leder, international support, Dansk Røde Kors

I skrøbelige stater, hvor regeringer ikke ønsker at lytte og ikke altid har mulighed for eller vilje til at agere, er denne forudsætning ikke tilstede. I skrøbelige stater er det derfor endnu mere vigtigt at være realistiske omkring, hvilke forhold man kan influere, og hvilke muligheder der er for forandring.

Civilsamfundets råderum er begrænset
Ikke-diskrimination, deltagelse, åbenhed og ansvarlighed er medvirkende til at skabe mere stabil udvikling. Vi oplever et arabisk forår, hvor civilsamfundsorganisationer har støttet op om befolkningerne, der kræver demokratiske reformer.

Men vi oplever også, at i mange skrøbelige stater bliver råderummet for civilsamfundsorganisationerne stadig mindre, og at det bliver stadig vanskelligere at tale sårbare menneskers sag.

I sådanne situationer skal civilsamfundsorganisationernes arbejde være fleksibelt. Støtte til marginaliserede befolkningsgruppers hjælp til selvhjælp, opbygning af lokale beslutningsprocesser, der inkluderer alle, italesættelser af problemer over for den lokale administration og lignende kan være midler til at støtte genoopbygningen af et samfund og derved bane vejen for en langsigtet udvikling.