Socialdemokratiet afrunder debat: Danmark skal gå foran internationalt for løft af Afrika

Af Nick Hækkerup (S)
Udenrigsordfører

Altingets debatserie om Socialdemokratiets Marshallplan for Afrika har afstedkommet mange gode, saglige og spændende indlæg.

Jeg har noteret mig et interessant mønster. Ikke kun i denne debatserie, men i det hele taget: Nogle mener, at vores plan er urealistisk, fordi visionerne er for store, mens andre kritiserer den for være uambitiøs, fordi visionerne er for små. Måske er det en god indikator for, at vi har ramt en balance mellem konkrete forslag og store ambitioner.

Jeg medgiver gerne, at et historisk løft af Afrika ikke er en let opgave. Det er heller ikke en opgave, Danmark kan løfte alene. Men vi kan gå foran for at få EU og det internationale samfund til at samle sig om en markant større og ny indsats.

Vores forslag om et historisk løft af Afrika handler først og fremmest om at skabe en bæredygtig udvikling på det afrikanske kontinent, så flere kan se en fremtid i deres hjemland.

Nick Hækkerup (S)
Udenrigsordfører

"Situationen nu er uholdbar"
Som Mette Frederiksen skriver – og som alle, der har bidraget til debatserien, jo også er enige i – så kan vi ikke fortsætte som nu.

Næsten halvdelen af alle verdens fattigste lever i Afrika. Mange af landene er plaget af ulighed, utryghed, usikkerhed. Ikke mindst på grund af korruption og svage institutioner.

Vi vil arbejde for, at Afrika skal prioriteres højere i EU's næste syvårige budget, som skal forhandles nu.

Nick Hækkerup (S)
Udenrigsordfører

Situationen er med andre ord allerede uholdbar, og med udsigten til at befolkningerne fordobles frem mod 2050, bliver den kun endnu værre, hvis vi ikke går ambitiøst og ansvarligt frem.

Spørgsmålet er så, hvad vi lægger i ambitiøst og ansvarligt? Socialdemokratiets foreslår ti konkrete initiativer, der tilsammen repræsenterer en nytænkning af udviklingsstøtten til Afrika. Både på kort og langt sigt.

Kan alle forslag gennemføres i morgen? Nej, ikke dem alle sammen. Og hvis de kunne, ville de heller ikke løse alle problemerne fra den ene dag til den anden. Det er et langt, sejt træk, og der er uden tvivl meget mere, der kan gøres, hvilket også fremgår af indlæggene fra de forskellige bidragsydere.

Ja til flygtninge-migrant-skel og investering i uddannelse
Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp skriver for eksempel, at der er brug for, at vi skelner klarere mellem flygtninge- og migrantkriserne, hvis vi skal kunne finde de rigtige løsninger. Jeg kunne ikke være mere enig. Det er et af udgangspunkterne i Socialdemokratiets udspil.

Vores forslag om et historisk løft af Afrika handler først og fremmest om at skabe en bæredygtig udvikling på det afrikanske kontinent, så flere kan se en fremtid i deres hjemland. Det er uholdbart, at næsten hver anden nigerianer over 15 år ønsker at forlade landet.

Derfor er det også helt rigtigt, når Mie Roesdahl fra Oxfam IBIS skriver, at uddannelse bør være en topprioritet, hvorfor vi netop foreslår mere målrettede og væsentligt større investeringer i uddannelse. Ligesom Roesdahl selvfølgelig også har helt ret, når hun skriver, at fred er en forudsætning for at skabe fremskridt og stabilitet på det afrikanske kontinent. De blodige konflikter, som vi ser i Sydsudan, Nigeria og Mali, skal håndteres, og freden skal sikres.

Fremtidshåb kræver fred og arbejdstagerrettigheder
Vi mener dog ikke, at vi skal vente på fred på hele kontinentet, før vi iværksætter Marshallplanen. Vi skal hjælpe med at sikre fred de steder, hvor der hersker ufred i dag og samtidig skubbe på for at en bæredygtig udvikling de steder, hvor der er relativt fredeligt i dag. Det er ikke enten-eller.

Tværtimod ville det være kontraproduktivt at sætte et mål om fred før udvikling, fordi netop ulighed, fattigdom og fejlslagne stater markant øger risikoen for en væbnet konflikt. Hvilket, jeg er sikker på, Mie Roesdahl er enig i.

Socialdemokratiet er også enige i, at arbejdsrettigheder er vigtige, som Tim Whyte fra Mellemfolkeligt Samvirke skriver. Ikke kun i Afrika, men over hele verden. Whyte mener så, Socialdemokratiet glemmer arvesølvet, fordi ordet arbejdsrettigheder ikke er nævnt i vores udspil.

Arbejdstagerrettigheder er og bør fortsat være en vigtig del af dansk udviklingspolitik, det er klart. Der skal være gode job med ordentlig løn og arbejdsvilkår. Særligt hvis de mange unge afrikanere skal kunne se en fremtid for sig. Det er helt rigtigt.

Det er ikke en spareøvelse 
Til gengæld er det forkert, når Stig Jensen fra Center for Afrikastudier skriver, at Socialdemokratiet er ude i en sparerøvelse, fordi vi vil reformere EU's landbrugsstøtte. Kritikken beror efter min bedste overbevisning på en misforståelse.

Jensen skriver, at vi skulle have foreslået at reducere landbrugsstøtten til Afrika. Det har vi aldrig gjort. Vi har derimod foreslået at reformere landbrugsstøtten internt i EU for at frigive penge til at investere mere i Afrika.

Samme Jensen skriver også, at udspillet skulle være klinisk renset for tilsagn om midler, hvilket jeg må stille mig uforstående overfor. Det er rigtigt, at vi ikke tror, at flere penge fra Europa løser det alene. Vi er ikke blinde for historien og de europæiske landes rolle i, hvorfor Afrika er, som Afrika er, men de afrikanske lande har også selv et ansvar.

Afrika skal være topprioritet
Når det så er sagt, så fremgår det netop af vores udspil, at vi vil arbejde for, at Afrika skal prioriteres højere i EU's næste syvårige budget, som skal forhandles nu.

Ligesom vi foreslår at styrke EU's fond for Afrika og gøre det mere attraktivt for private investorer at investere i infrastrukturen i Afrika.

Vi skal hjælpe flere, end vi gør i dag. Målet er, at færre er nødt til at flygte, og at flere kan skabe sig en fremtid i deres eget land i stedet for at søge en tilværelse i Europa. Danmark kan ikke løse det alene. Men vi kan gå forrest. Det er er vores forslag.