Venstre: Udviklingsbistand skal fordeles efter noget-for-noget-princip

Af Michael Aastrup Jensen (V)
Udviklingsordfører

Immigrantstrømmene fra Afrika mod Europa stopper næppe i morgen, blodige konflikter får næppe ende, og menneskesmuglere indstiller næppe deres lyssky forretninger.

Alle sammen konkrete problemstillinger, som vi er nødt til at tage hånd om nu og ikke engang ude i fremtiden. Derfor arbejdes der på flere fronter på havet, i Libyen og i migranternes oprindelseslande for at løse disse udfordringer.

I dette indlæg præsenterer jeg konkrete initiativer, som er sat i søen for at håndtere de problemstillinger, som vi står over for.

Vi kan ikke hjælpe alle
Som Mette Frederiksen ganske rigtig har udtalt, så kan vi ikke hjælpe alle i Danmark. Vi har i forvejen store udfordringer med at håndtere antallet og integrationen af de immigranter, som vi allerede har modtaget. Udfordringer, som ikke er isoleret til Danmark - de eksisterer i hele Europa.

Se blot på de sydeuropæiske lande, som kæmper med at håndtere antallet af immigranter, der ankommer til Europa via smuglerruterne over Middelhavet. Alene i 2017 estimeres der at være ankommet 93.000 flygtninge og immigranter til Italien via Middelhavet. En farlig rejse som hundredvis af mænd, kvinder og børn desværre ikke overlever.

Vi er nødt til at have Danmarks interesser i tankerne, ellers risikerer stabiliteten i samfundet at lide under det store antal af afviste asylansøgere, som opholder sig i Danmark.

Michael Aastrup Jensen (V)
Udviklingsordfører

Vi er nødt til at sikre de europæiske grænser for vores egen skyld, men også for andres skyld. Vi kan ikke passivt se til, mens hundredvis af mennesker hvert år mister livet i forsøget på at nå Europa. Mange af dem, som overlever turen til det forjættede land, kan ovenikøbet se frem til at få en returbillet til det sted, de flygtede fra. Europa kan desværre ikke huse alle.

Således er det også helt på sin plads, at EU blandt andet har indgået en aftale med Libyen om at støtte landets forsøg på at bremse flygtninge og migranter i Middelhavet og sende dem tilbage til Libyen.

Flere har kaldt aftalen umenneskelig, fordi menneskerettighedsorganisationer siger, at migranter sendes tilbage til forfærdelige forhold. Kritikken er forfejlet.

EU arbejder hver eneste dag på at sikre ordentlige forhold i Libyen. Alternativet til at sende dem tilbage er i min verden langt værre.   

Noget for noget
Fremtidens udviklingsbistand skal ikke længere betingelsesløst finansiere projekter i verdens fattigste lande.

Princippet om ”noget for noget” skal spille en langt større rolle, når danske bistandskroner fremover skal fordeles. Udviklingsbistanden skal gå hånd i hånd med kravet om, at lande skal tage imod deres egne statsborgere, hvis de har fået afvist ansøgningen om asyl i Danmark.

Lande, der ikke accepterer denne byttehandel, mister simpelthen de danske bistandskroner. Det er kun fair, at vi tilføjer denne mulighed til værktøjskassen, såfremt det ikke er muligt at forhandle frivillige aftaler på plads.

Vi er nødt til at have Danmarks interesser i tankerne, ellers risikerer stabiliteten i samfundet at lide under det store antal af afviste asylansøgere, som opholder sig i Danmark.

Princippet medvirker også til at stoppe migrantstrømmene, da vi indikerer, at Danmark og Europa ikke er endedestinationen, medmindre man virkelig har brug for hjælp.    

I Sahel-regionens skygge
Det sidste, jeg vil nævne, er den såkaldte Sahel-sikkerhedsstyrke, som opererer i selvsamme region i Vestafrika. Sahel-regionen har afgørende betydning for Danmarks sikkerhed og danskernes tryghed, fordi lande som Mali, Niger og Burkina Faso udgør hovedvejen for migrantstrømme til Europa og ikke mindst en markant terrortrussel.   

Skal vi grænseoverskridende kriminalitet, radikal islamistisk terrorisme og irregulær migration til livs, er vi nødt til at gribe fat om nældens rod. Derfor besluttede regeringen i efteråret 2017 at styrke Danmarks engagement i Sahel-regionen med 7,5 millioner kroner.

En styrket indsats bidrager til den fælles indsatsstyrke for den regionale sammenslutning G5 Sahel, hvor soldater fra landene Burkina Faso, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad øger kontrollen med regionens grænser og bekæmper terrorister og menneskesmuglere.

Jeg mener, at den slags indsatser medvirker til en lysere fremtid for Afrika. En nødvendig betingelse for vækst og udvikling er netop stabilitet. Vores bidrag gør en stor forskel for de lokale, som lever under svære forhold i konfliktfyldte områder, men også for vores egen sikkerhed her i Danmark.