Mellemfolkeligt Samvirke til Socialdemokratiet: Kæmp for lighed på det globale marked

Af Helle Munk Ravnborg
Forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

Vil en landmand fra Uganda eksportere kaffe til Europa, bliver vedkommende sandsynligvis overhalet af internationale virksomheder. Som en lille producent og leverandør, der kun arbejder i ét land, skal du kæmpe mod en enorm overmagt, hver gang der skal forhandles en kontrakt.

Det er derfor næsten umuligt at forløse det gigantiske potentiale i de millioner af familiedrevne landbrug og i små og mellemstore virksomheder i for eksempel Afrika.

Den konkrete, inklusive og bæredygtige økonomiske udvikling i verdens fattigste lande – som vi alle ønsker – bliver kort sagt trynet og skubbet af pladen.

Så længe forskellen mellem det, man kan tjene ved at knokle i markerne eller på byggepladserne i Gambia, stadig kun er en brøkdel af, hvad man kan være heldig at tjene i tilsvarende job i Europa, så stopper migrationen ikke.

Helle Munk Ravnborg
Forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

De små taber på det globale marked
Så længe der udstikkes meget fordelagtige rammer for store, globale virksomheder i form af såvel handels-, investerings- og skatteaftaler som støtteordninger, så vil taberne være de små og mellemstore virksomheder. Både i Danmark og i de fattigste lande.

Og det er et problem, fordi de små familiedrevne landbrug i Afrika anslås at stå for 70 procent af landbrugsproduktionen og en meget stor del af beskæftigelsen.

Det er befriende, at Socialdemokratiet ser udvikling – og ikke mere pigtråd og skræmmekampagner – som det nødvendige kursskifte.

Helle Munk Ravnborg
Forkvinde, Mellemfolkeligt Samvirke

De er med andre ord helt afgørende for at skabe arbejdspladser til de millioner af unge mennesker, der hvert år kommer ind på de afrikanske arbejdsmarkeder.

Derfor bør Danmark gå endnu stærkere ind i at sikre, at investeringer i udviklingslande sker på en måde, så de reelt bidrager til en bæredygtig og inklusiv udvikling, så de respekterer menneskerettigheder, og så de ikke er med til at skævvride konkurrenceforholdene.

Der skal være lighed på det globale marked.

Vi skal forbedre mulighederne for de afrikanske små og mellemstore virksomheder, der ikke bare skyder op i de store byer, men også rundt omkring i de små og mellemstore byer.

Og vi skal – som Socialdemokratiet på befriende vis lægger op til – tage et opgør med den europæiske landbrugsstøtte, netop fordi den er med til at skævvride konkurrenceforholdene i landbruget, for eksempel mellem europæiske og afrikanske fødevareproducenter.

Skrøbelig fremskridt
Nogen vil måske sige – hvad er problemet? Har verden ikke har opnået gigantisk økonomisk vækst i de seneste årtier, og har det ikke været med til at hive millioner af mennesker med op over fattigdomsgrænsen? Og jo, selvfølgelig skal vi være glade for, at antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er faldende.

Men vi må ikke glemme eller ignorere, at vi altså ikke er i mål. 

For det første er fremskridtet skrøbeligt. Nye tal fra Sydamerika viser, at til trods for årtier med fremskridt og økonomisk vækst, så er andelen af mennesker, der sulter, vokset siden 2014.

For det andet er det hverken værdigt eller holdbart, at millioner af mennesker til trods for hårdt arbejde lever for for eksempel blot tre dollars om dagen i stedet for en dollar.

Og for det tredje er økonomisk vækst alene ikke en løsning, hvis den betyder, at en stor gruppe mennesker bliver efterladt på perronen.

Vi må sikre, at alle får del i udviklingen. Og lige nu går den massive økonomiske vækst uden om de mennesker, som Socialdemokratiet gerne vil hindre i at søge nordpå. Nemlig mennesker på landet og de mange, der i første omgang søger lykken i de store og mellemstore byer i Afrika.

Slut med pigtråd og skræmmekampagner
For så længe forskellen er så stor mellem rig og fattig i landene, og så længe forskellen mellem det, man kan tjene ved at knokle i markerne eller på byggepladserne og i køkkenerne i Gambia, stadig kun er en brøkdel af, hvad man kan være heldig at tjene i tilsvarende job i Europa, så stopper migrationen ikke.

Så er det risikoen værd at kaste sig ud i en rejse nordpå.

Men som en start er det befriende, at Socialdemokratiet ser udvikling – og ikke mere pigtråd og skræmmekampagner – som det nødvendige kursskifte. Og det er befriende, at Socialdemokratiet argumenterer for et opgør med landbrugsstøtten på europæisk plan. 

Vi er overbeviste om, at det er den rigtige vej at gå. Det er ikke første gang, at et opgør med landbrugsstøtten er proklameret.

Vi håber, at Socialdemokratiet går hele vejen. Og tager kampen for solidaritet, arbejdspladser og lige muligheder med sig – også i samarbejdet med de afrikanske lande.