SOS Børnebyerne: Trygge børn er lig med bedre fremtid

Af Mads Klæstrup Kristensen
Direktør, SOS Børnebyerne

”Det værste er at se dine børn dø for øjnene af dig, uden at du kan gøre noget”. Kan nogen af os forestille os noget værre? Den situation er stadig et faktum for forældre mange steder i verden. Citatet stammer fra en mor i Syrien, men det kunne lige så vel komme fra Etiopien, Somaliland eller Tanzania, hvor den modsatte tragedie også ofte rammer; børn oplever at miste forældrene af årsager, man som dansker knap forstår.

Hvad skal der til, for at vi vælger at handle, når vi alle ved, at trygge, sunde børn med en god skolegang skaber en bedre fremtid? Glemmer vi børnene, kan vi også glemme alt om spirende vækst og fremtidig mindre bistand i udviklingslandene. Men det er ikke engang det værste.

Det værste er, at det ser ud, som om at vi har glemt vores etiske og moralske pligt til at hjælpe børn til et bedre liv – det er ikke en opgave, et barn kan løfte selv, og da i særdeleshed ikke, hvis barnet er sygt eller har mistet sine forældre.

Et stigende fokus på beskæftigelse og handel har de senere år overskygget den tidlige forebyggende indsats på børneområdet i udviklingslandene. Nu har regeringen skåret bistanden ind til benet. Og det går ikke mindst ud over børnene. En fejlprioritering af rang.

Skulle nogen vælge at se bort fra den moralske forpligtelse, så lyt i det mindste til argumentet om, at vi både nationalt og globalt har en interesse i, at de svageste børn finder et ståsted og bliver aktive, stabile voksne både på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Nu har regeringen skåret bistanden ind til benet. Og det går ikke mindst ud over børnene. En fejlprioritering af rang.

Mads Klæstrup Kristensen
Direktør, SOS Børnebyerne

Styrker vi ikke indsatsen for at forbedre børnenes udvikling og uddannelse, lader vi dem i stikken. Og vi bevæger os længere væk fra målet om at opbygge samhandel i stedet for bistand (’trade’ frem for ’aid’).

Vi har et ufravigeligt ansvar for børnene
Der er ingen tvivl om, at mange af verdens fattigste lande er klar til at handle sig til mere velstand og bedre udvikling, men på trods af høje økonomiske vækstrater kommer væksten ikke af sig selv de svageste børn til gode. Mange lande kæmper derimod med stadig stigende ulighed.

Skal vi den til livs, kræver det en tidlig indsats for de yngste generationer. 59 millioner børn går stadig ikke i skole, og 250 millioner elever i fjerde klasse har ikke basale læse- og regnefærdigheder. Det forfølger dem resten af livet og er en af årsagerne til, at næsten 73 millioner unge verden over står uden for arbejdsmarkedet.

Manglende uddannelse koster dyrt på den lange bane, for det øger risikoen for, at også kommende generationer fastholdes i fattigdom. Flere generationer i fattigdom øger risikoen for konflikt, uro og migration i fremtiden.

Vi har et ufravigeligt ansvar for børnene. Skal vi løfte det ansvar, må der vilje, fokus og penge til, så nye generationer kan vokse op i trygge rammer med en kvalitets-skolegang. Uden den rette start i livet i form af omsorg, sundhed og skolegang får de aldrig del i den forbedring af levevilkår, som ellers er en begyndende realitet mange steder.

Børn skal der tages hånd om. Sådan er det bare, hvis vi vil gå en lysere fremtid i møde med vækst og demokrati i udviklingslandene. I sidste ende handler det også om, at vi skal kunne se os selv i øjnene.