Udviklingskonsulent: For palæstinenserne vil selv et sønderbombet Gaza altid være hjem

5. oktober 2023 fik jeg en besked på WhatsApp fra min tidligere kollega og ven. En palæstinenser, hvis efternavn henviser til den del af Israel, hvor hans familie blev fordrevet fra i 1967, og som har boet hele sit liv i Gaza, indtil det for nogle år siden lykkedes ham, hans kone og fire børn at få permanent opholdstilladelse i Canada.

Beskeden lød: "Jeg er i Gaza. Her er fantastisk!"

Min ven var taget til Gaza for at besøge sine gamle forældre og sine ti søskende og deres familier.

Har man fulgt bare lidt med i de rapporter, FN har udgivet om den humanitære situation i Gaza gennem årene, kan det være ret svært at forstå, at nogen vil kalde Gaza fantastisk.

15 års blokade har gjort levevilkårene så godt som umulige. 80 procent af befolkningen er afhængige af nødhjælp. Alt for mange børn og voksne er traumatiserede efter tidligere luftangreb og invasioner. Her mangler næsten alt. Og det var før 7. oktober 2023, hvor Hamas brød gennem muren og slagtede 1200 israelere og tog flere hundrede som gidsler i et forsøg på at skabe øget opmærksomhed på 75 års besættelse.

Så kom 7. oktober, og min ven blev ufrivilligt fanget – og sikkert også følelsesmæssigt revet midt over.

Malene Sønderskov
Partner og seniorkonsulent, Strategyhouse

Gaza er hjem

Men for min ven var – og er? – Gaza fantastisk. For selvom han havde skabt sig en tilværelse i Canada med arbejde og børn i videregående uddannelser, så var og vedblev Gaza at være hans hjem. Det var her hele hans familie var. Her vennerne var. Og alle de andre med hvem han delte et skæbnefællesskab. Her han gerne ville arbejde igen.

Det er i Gaza, de laver verdens bedste mad, hvis man spørger palæstinenserne. Og for min ven i en grad, hvor jeg ikke måtte lave mad til ham, de gange han besøgte mig i Danmark. Så aftalen blev, at jeg betalte, og han lavede maden.

Det er i Gaza, min ven kan finde vej i systemet og fikse alt: Fra hjælp til andre, når israelske angreb gjorde det for usikkert for internationale nødhjælpsorganisationer at operere, til ordinære hospitalsoperationer for familiemedlemmer, tilladelser og identitetspapirer. Min ven var som en dråbe vand: Han fandt altid sprækken, talte for sig og hægtede sig fast, indtil han fik det, som han ville. 

Også dengang jeg havde overset en tilladelse fra Hamas til at rejse ind i Gaza. Mens jeg fik serveret the i plyssofaen på kommandantens kontor, løb min ven rundt inde i Gaza by og samlede de nødvendige underskrifter og stempler. Et par timer senere kunne jeg rejse videre.