V: Regeringen sætter valgkamp over udviklingspolitik

Af Jakob Ellemann-Jensen
Udviklingsordfører for Venstre

I sidste uge landede regeringen en udviklingspolitisk aftale, som er præget af nogle meget tydelige ideologiske aftryk fra de røde støttepartier.

Dette til trods, er vi i Venstre glade for, at regeringen, SF og Enhedslisten endeligt har forstået, at det faktisk er muligt at foretage besparelser og omprioriteringer på udviklingsbistanden, hvilket de fire partier ellers hidtil hårdnakket har afvist som ikke kun vanskeligt, men som amoralsk og ligefrem umuligt.

Rød blok er blevet klogere
Aftalen for omlægningen af udviklingsbistanden betyder, at 1,5 mia. kr. skal bruges på et stigende antal flygtninge frem for på udviklingsbistand. For en god ordens skyld skal jeg lige minde om, at Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten tilbage i 2010 rasede mod at lave en tilsvarende omlægning af en brøkdel af det beløb, der nu flyttes. Derfor tager jeg de røde partiers kovending som et udtryk for, at de er blevet klogere siden da og nu efterhånden har indset, at der med regeringsansvaret følger, at der skal træffes svære beslutninger og foretages hårde prioriteringer.

Det er ellers blot få måneder siden, at udviklingsminister Mogens Jensen fremlagde sine udviklingspolitiske prioriterer for 2015, hvor han betonede vigtigheden af ”at skabe bæredygtig vækst og arbejdspladser i udviklingslandene". Det er desværre en linje, som - efter forhandlingerne med de andre røde partier - nu er temmelig svær at få øje på. Regeringen har nemlig valgt at lukke en række økonomiske programmer i Østafrika og erhvervsrettede tiltag for 562 mio. kr.

Årsagen må være, at regeringen har tilsidesat sin udviklingspolitik til fordel for valgkamp og indenrigspolitik.

Årsagen må være, at regeringen har tilsidesat sin udviklingspolitik til fordel for valgkamp og indenrigspolitik.

Jakob Ellemann-Jensen
Udviklingsordfører for Venstre

Valgkamp over løftebrud
For ikke nok med at SF og Enhedslisten på finansloven har fået penge til såkaldte dagpengeforbedringer og til kontingentnedsættelser for fagforeninger, så indeholder delaftalen også et væsentlig øget bidrag til bl.a. fagbevægelser i udviklingslandene på 80 mio. kr. Jeg mener, at det er fuldkomment hovedløst, at regeringen vælger at lukke erhvervs- og vækstinitiativer, som kan kickstarte udviklingslande ud af fattigdom, for i stedet at give vennerne i fagbevægelsen en økonomisk håndsrækning. Men der er jo en valgkamp under opsejling.

Desuden er det et tillidsbrud af de større, når regeringen, som en del af aftalen sammen med Enhedslisten, har besluttet at udskyde støtte til Afghanistan næste år for 64 mio. kr. Lad mig lige for en sikkerheds skyld minde om, at Enhedslisten som det eneste af Folketingets partier ikke er med i det politiske forlig om, hvordan Danmark skal støtte udviklingen i Afghanistan. Og derfor nytter det altså ikke noget, at regeringen sidder og laver aftaler på dette område med Enhedslisten. Jeg har allerede meddelt ministeren, at jeg har en klar forventning om, at forligskredsen bag Afghanistan-strategien bliver indkaldt til nærmere drøftelser.  

Fremtidige finansieringsproblemer
Selvfølgelig ingen politisk aftale mellem regeringen, SF og Enhedslisten uden skrøbelig finansiering. Regeringen kan ganske vist glæde sig over, at Danmark fik 700 mio. kr. tilbage i returkontingent fra EU, som den kunne bruge til smøre forhandlingerne med, mens Finansministeriet leverede 300 mio. kr. fra reserver.

Men regeringen har samtidig efterladt en mulig regning til en kommende regering på 500 mio. kr. i form af en ufinansieret reserve. Det betyder kort fortalt, at regeringen altså ikke har kunnet finde de penge til asylområdet, som, den har forventning om, bliver nødvendige. 

Tiden vil vise, hvem der kommer til hænge på regeringens fremtidige finansieringsproblem. Man kan kun håbe, at det bliver et parti, der ved, at fattigdom bedst bekæmpes ved at skabe vækst og arbejdspladser.