Vi kan ikke redde verden for 100 kroner

Af Marie Sisse Brown
Kommunikationschef i CARE Danmark

Dansk Folkepartis udviklingsordfører, Hans Kristian Skibby, foreslår, at dansk udviklingsbistand hellere skal gå til flere myggenet og mere malariamedicin end til mere oplysning til danskerne, som et politisk flertal bestående af Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten anbefaler.

Hans Kristian Skibby mener, at myggenet og malariamedicin er mere håndgribeligt for danskerne at forstå.

Udviklingsorganisationerne laver allerede meget af den kommunikation, som Hans Kristian Skibby foreslår. For 100 kroner kan vi sende en pige i skole, vi kan købe et æsel, 17 myggenet, 10 vacciner…

Du har sikkert også hørt det opmuntrende, enkle budskab fra en af de humanitære organisationer, når du bliver stoppet på gaden, når der ringes på din dør, eller når årets Danmarks Indsamling løber over skærmen.

Og det er fint og godt at gøre komplekse problemer tilgængelige og appellerende. Faktisk er det nødvendigt.

Vi skal ikke nøjes med at sige, at en bestemt gruppe mennesker er fattige, men forklare, hvad de underliggende årsager og sammenhænge til deres fattigdom er.

Marie Sisse Brown
Kommunikationschef i CARE Danmark

Men det er et kæmpe problem, hvis de budskaber står alene, for der skal mere til at bekæmpe store globale problemstillinger. Hvis de simple budskaber ikke bliver balanceret med nuancerede budskaber, mister de humanitære organisationer og dansk udviklingsbistand sin troværdighed og dermed opbakningen. Derfor er vi ganske afhængige af OGSÅ at kunne oplyse i dybden.

Oplysning i dybden
Vi skal give offentligheden mulighed for at lære mere, hvis vi skal øge den danske befolknings opbakning til udviklingsbistand. Det er et af hovedbudskaberne i en undersøgelse lavet af forskere fra RUC og Verdens Bedste Nyheder i 2013, Finding Danish Frames.

Forskerne undersøgte CARE Danmarks og fire andre danske udviklingsorganisationers kampagner mellem 2010 og 2013 for at tegne et billede af, hvordan organisationerne kommunikerer til danskerne.

Ifølge forskerne betyder det at lave kampagner, der leverer viden om, hvorfor de problemstillinger, vi arbejder med, egentlig findes. Vi skal ikke nøjes med at sige, at en bestemt gruppe mennesker er fattige, men forklare, hvad de underliggende årsager og sammenhænge til deres fattigdom er.

Mulighed for alternativ støttte
Organisationerne skal give danskerne mulighed for at engagere sig i udviklingsarbejdet på andre måder end at donere penge, for eksempel gennem øget dialog på sociale medier, tænke over forbrugervalg eller bidrage med særlige kvalifikationer og erfaring.

Vi skal være præcise og nuancerede i vores sprogbrug, så vi ikke lader ’fattige og sultne i Afrika’ stå alene. Det er med til at tegne et billede af et kontinent plaget af fattigdom og sult uden forskelle mellem landene. Vi skal konkretisere, hvem og hvad det er, vi taler om.

Handlekraftige modtagere
Og sidst skal vi give de mennesker, vi arbejder med, en mulighed for at blive hørt gennem for eksempel videoklip på sociale medier. På den måde kan vi vise, at der er tale om handlekraftige individer og ikke passive modtagere. Løsningen ligger bare ikke hos udviklingsorganisationerne, men i høj grad hos de mennesker, vi støtter.

Ifølge rapporten skal vi med andre ord formidle vores arbejde på en måde, som går et spadestik dybere og udfolder nuancer og kompleksitet. Dermed tegner vi også et mere retvisende billede af udviklingsbistand. Oplysning behøver ikke være teknisk, uhåndgribeligt og svært at forstå.

Så send gerne flere myggenet og malariamedicin. Men det skal ikke være på bekostning af oplysningen, hvor vi sikrer danskernes forståelse for de store globale sammenhænge og dermed den langsigtede opbakning.