Handelsaftale i WTO tilgodeser rigere lande

Af Nils Brøgger Jakobsen
Formand for Concord Danmark

Denne blog er skrevet fra Bali, hvor jeg som politikchef i Mellemfolkeligt Samvirke og repræsentant for 92Gruppen, deltager i den danske delegation ved WTO ministerrådsmødet.

Forhandlinger præget af hykleri
Multilaterale aftaler bliver kun en realitet, hvis involverede lande er villige til at forhandle, gå på kompromis og lægge hykleriet på hylden.

Desværre har EU og USA ved de igangværende WTO-forhandlinger udstillet deres hykleri i en sådan grad, at forhandlingerne i verdenshandelsorganisationen var meget tæt på at kollapse.

Den historiske aftale, som man dog heldigvis blev enige om, er meget lille og vil ikke gøre den store forskel for hverken danskere eller verdens fattigste. Et kollaps havde haft alvorlige konsekvenser for det globale aftalesystem vedrørende global samhandel - nu har WTO bekræftet, at den er stedet for aftaler om globale spilleregler for handel.

EU og USA lykkedes til dels med at give Indien skylden for det potentielle sammenbrud i WTO, da Indien ønsker at øge støtten til deres landmænd for at sikre fødevaresikkerhed til landets hundreder af millioner, som sulter. Den landbrugspolitik, som Indien er ved at indføre, kan dog ikke sammenlignes med EU og USA's. Indien planlægger at give deres landmænd godt 20 milliarder US dollars til deling.

Særligt verdens fattigste har brug for globale spilleregler, da de rige lande får deres vilje, hvis det er jungleloven, som regerer, eller hvis aftaler skal forhandles bilateralt.

Nils Brøgger Jakobsen
Formand for Concord Danmark

I Indien er der mange hundrede millioner landmænd, og deres gennemsnitlige landbrug er på størrelse med en foldboldbane (1,2 HA), og mange af dem lever i absolut fattigdom. I EU er der ifølge Kommissionens egen hjemmeside blot 13,7 millioner fuldtidslandmænd, som årligt modtager hele cirka 70 milliarder euro i landbrugsstøtte.   

EU mener, de har reformeret deres landbrugsstøtte. Det er korrekt, at EU's landbrugsstøtte nu i princippet lever op til WTO's bestemmelser, men i praksis er EU's landbrugsstøtte stort set den samme. EU's landbrugspolitik udgør samme mængde, og hvor man tidligere gav landbrugsstøtte med venstre hånd, giver man den nu med højre - resultatet er nærmest det samme.

Globale spilleregler skal beskytte fattige lande
Dermed sparker EU den stige væk, som de fattige lande skulle have kravlet op ad - landbrug er fuldstændig afgørende for verdens fattigste. Samtidig har EU's hykleri betydet, at man på intet tidspunkt har været villig til at gå på kompromis. En forhandlingstilgang, som betød, at WTO blev alvorligt udfordret og derfor kun med nød og næppe var i stand til at indgå en lille, men dog historisk aftale på Bali.

Aftalen er del af Doha Udviklingsrunden, en forhandlingsrunde, der skulle være til særlig fordel for udviklingslandene. Allerede få minutter efter aftalen var i hus, udtalte EU dog, at de vil få den største gevinst ud af aftalen vedrørende handelslettelse.

Den største sejr, udviklingslandene fik på Bali, var således, at aftalen betyder, at WTO har genvundet fornyet vitalitet som multilateral handelsorganisation. Et sammenbrud ville have resulteret i, at de rige lande i endnu højere grad havde prioriteret de bilaterale forhandlinger, og at jungleloven, hvad angår handel i højere grad, havde været fremherskende. Særligt verdens fattigste har brug for globale spilleregler, da de rige lande får deres vilje, hvis det er jungleloven, som regerer, eller hvis aftaler skal forhandles bilateralt.

Urimelig konkurrence
Verdens 48 fattigste lande står for cirka en procent af verdens samlede eksport, på trods af at de udgør over 700 millioner af verdens samlede befolkning. Den lille aftale, vi har fået på Bali, vil desværre ikke gøre en stor forskel for den enkelte fattige. Verdens fattigste bønder vil stadig skulle forsøge at deltage i den urimelige konkurrence med produkter fra de rige lande, som på den ene eller anden måde er eksporteret med hjælp fra subsidier betalt at europæiske skatteydere.

Mælkepulver er et klassisk eksempel, både Care Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke har dokumenteret, hvordan mælkepulver produceret med støtte, som ifølge EU og WTO ikke er handelsforvridende, er stærkt handelsforvridende og skader lokale bønder i henholdsvis Niger og Bangladesh. 

Handling bag dansk kritik
Officielt er Danmark stærkt kritisk over for EU's landbrugspolitik. Med undtagelse af blot ét medlem af Europa-Parlamentet, Anna Rosbach, stemte alle danske medlemmer imod ved de seneste afstemninger vedrørende EU’s landbrugspolitik gældende fra 2014 - de syntes ikke, den såkaldte reform er tilstrækkeligt vidtgående.

Den 16.-17. december skal den danske regering stemme om den kommende landbrugspolitik og bør ved den lejlighed markere deres kritik og stemme det samme som de danske medlemmer af Parlamentet - MEP'ernes stemme må formodes at være koordineret med moderpartierne. Hvis ikke Danmark sætter handling bag sin kritik af EU's landbrugspolitik, er vi en del af hykleriet.   

Bortfald af kvoteloft er brænde på bålet
EU's kommende landbrugspolitik kommer ikke til at levere positive forandringer for verdens fattigste - tværtimod. I 2015 bortfalder EU's kvoteloft på produktion af mælk. Det betyder, at EU's mælkebønder kan producere, så meget som de lyster.

Det har de store europæiske mejerier bemærket - de har måske endda haft en finger med i spillet. I den hjemlige andedam fremlagde Arla fornylig deres globale strategi for eksport af mælkepulver til blandt andet det afrikanske marked. 

Den meget lille aftale i WTO og forhandlinger, som var tæt på kollaps, er et eksempel på, hvor dyrt det er, at EU mangler kohærens i sin politik. Dette skader både borgere i EU og i verden omkring os.

EU er verdens største handelsaktør, og EU´s politik er nødt til at afspejle, at den multilaterale verden har udviklet sig. Nye globale stormagter stiller krav til EU's politik, såvel som EU stiller krav til dem - sådan er det, og sådan skal det være.