Kommentar af 
Jesper Dalgaard Pøhler

Derfor bør den nye regering droppe Verdensmålene

Den nye regering har endnu ikke set dagens lys, men det er helt sikkert, at den vil komme til at arbejde med klima og bæredygtighed, for nærmest alle partier har lovet guld og grønne skove. Spørgsmålet er, om Verdensmålene er den rette ramme for det, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.

Det er en fejl at tro, at vi når i mål med Verdensmålene, skriver Jesper Dalgaard Pøhler.
Det er en fejl at tro, at vi når i mål med Verdensmålene, skriver Jesper Dalgaard Pøhler. Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix
Jesper Dalgaard Pøhler
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste måned skrev jeg rosende om Verdensmålene og Danmarks flotte andenplads i det såkaldte SDG Index, der rangerer verdens landes indfrielse af Verdensmålene. Efterfølgende skrev en person til mig på LinkedIn, at det var noget bavl, for Verdensmålene har ikke noget med bæredygtighed at gøre.

Personen er noget af det nærmeste, jeg kommer på at have min egen personlige troll på sociale medier, så det oplagte var at ignorere det. Men faktisk er jeg enig.

Så hvordan hænger det sammen? Hvordan kan jeg både hylde Verdensmålene og afvise dem som bæredygtige? Svaret er, at det er det bedste, vi har.

En adgangsbillet til at greenwashe

Det helt store problem ved Verdensmålene er verdensmål nummer otte: Anstændige jobs og økonomisk vækst. Delmålene herunder fokuserer på økonomisk vækst, stigende produktivitet, øget beskæftigelse, mere turisme og udvidet adgang til banker og finansielle ydelser.

Planeten har fysiske begrænsninger, og der er ikke ubegrænset plads og ressourcer. Derfor kan vi ikke have ubegrænset vækst.

Jesper Dalgaard Pøhler, bæredygtighedskonsulent

Bevares, der står ”bæredygtig” over det hele, men faren for, at det udnyttes af virksomheder til at sige: ”Yes, vi skaber jo jobs, og vi vækster, så hak ved den” er overvældende.

Dette problem er mest et problem om intentioner. Er intentionerne om at skabe bæredygtighed reelle, så er verdensmål otte en direkte adgangsbillet til at skabe innovation, der får fattige mennesker i beskæftigelse og skubber hele jobmarkedet i en global og bæredygtig retning.

Det er det nok de færreste, der vil være imod.

Er intentionerne derimod ikke reelle, er verdensmål otte en adgangsbillet til at greenwashe og smække verdensmålet op på forsiden af hjemmesiden og sige, at man gør verden mere bæredygtig, mens man i stedet arbejder med de klassiske vækstbegreber for at skabe øget profit og erobre markedsandele.

Det er den store udfordring ved hele snakken om bæredygtighed: Det er enormt svært at lure, hvem der reelt arbejder i den ”rigtige” retning, og hvem der er en ulv i fåreklæder.

Læs også

Økonomisk vækst bliver aldrig bæredygtigt

Der er også dem, der – med rette – sætter spørgsmålstegn ved, om økonomisk vækst nogensinde kan eksistere side om side med bæredygtighed. Jeg hører selv til dem.

Det er ikke kun marxistisk propaganda, der har ført mig til den holdning. I 1972 udkom bogen 'Grænser for vækst', der forudså, at vi ville ramme et økonomisk kollaps og et globalt sammenbrud omkring 2030. I 2012 blev den uhyggeligt aktuel, fordi en beregning af faktiske data viste, at verden udviklede sig i præcis den retning.

I den nuværende dominerende samfundsøkonomi er vores økonomi betinget af ubegrænset vækst. Det er et problem, for vores planet har begrænsninger. Lige præcis den pointe har jeg fra økonomen Partha Dasgupta, der i 2019 leverede en rapport til det britiske finansministerium. Den fastslog, at økonomien ikke længere kan stille sig uden for naturen.

Det er en fejl at tro, at vi kan tage det stille og roligt i Danmark, fordi vi er de næstbedste i verden til verdensmål.

Jesper Dalgaard Pøhler, bæredygtighedskonsulent

Verdens økonomier er i dag baseret på en udbytning af naturen, snarere end på at passe på den, og regeringer verden over prioriterer og subsidierer økonomiske aktiviteter, som ikke er bæredygtige. Men planeten har fysiske begrænsninger, og der er ikke ubegrænset plads og ressourcer. Derfor kan vi ikke have ubegrænset vækst.

Man har et verdensmål, til man tager et nyt

Det kan jo virke ganske overvældende at omstyrte hele det økonomiske paradigme, som vores liv og verden er rundet af. Derfor er jeg tilhænger af Verdensmålene.

De hjælper os med en retning og ambitiøse mål for at gøre det langt bedre, end vi gør det i dag. Men det er en fejl at tro, at vi når i mål med Verdensmålene, og det er en fejl at tro, at vi kan tage det stille og roligt i Danmark, fordi vi er de næstbedste i verden til verdensmål.

Derfor ville jeg hellere have noget andet end Verdensmålene. Men jeg vil heller ikke ødelægge det momentum, vi har lige nu, hvor verdens lande – i grove træk – trækker i samme retning og arbejder for en mere bæredygtig fremtid efter fælles mål. Det er fremtiden for vigtig til.

Det er ikke godt nok, men det er det bedste, vi har.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Dalgaard Pøhler

Bæredygtighedskonsulent, Dalgaard Pøhler I/S, bestyrelsesmedlem, Sustainable Change Makers, forfatter
cand.comm., Kommunikation, Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde Universitet (RUC)