Regioner får mere kontrol over almen praksis
Ole Nikolaj Møbjerg Toft
Journalist - sundhedspolitisk analytikerIndgrebet, der er et udkast til et lovforslag, fastlægger de organisatoriske rammer for almen praksis og stiller en række krav til de praktiserende læger. Astrid Krag understreger, at indgrebet ikke vil gøre de praktiserende læger mindre vigtige i fremtidens sundhedsvæsen.
"Regeringen vil ikke ændre grundlæggende på, at de praktiserende læger er en af hjørnestenene i vores sundhedsvæsen. Vi vil udvikle almen praksis i en situation, hvor der bliver flere ældre, og vi har en ny struktur i vores sundhedsvæsen," sagde Astrid Krag ved præsentationen af indgrebet.
I forhold til organiseringen får regionerne flere forskellige muligheder for at sikre lægedækning, hvor der er lægemangel. Lægerne bliver fremover mødt med krav om at følge de officielle behandlings- og forløbsvejledninger, der er relevante for de praktiserende læger.
Flere forpligtelser
De praktiserende læger bliver samtidig forpligtet til at videregive data om alle deres behandlinger, så lægers behandlingskvalitet kan overvåges og sammenlignes. Desuden er der krav til åbningstider.
Om indgrebet:
Adgang til praktiserende læge:
- Regionerne får en flere muligheder for at bestemme, hvor der skal være praktiserende læger.
- Der stilles krav til bedre åbningstider og elektronisk kontakt med den praktiserende læge.
Kvalitet:
- Lægerne skal forpligtes til at følge behandlingsvejledninger og pakkeforløb.
Samarbejde:
- De praktiserende læger skal indgå forpligtende aftaler med regioner og kommuner om øget samarbejde. Hidtil har det været frivilligt.
Økonomi:
- Regionerne og PLO skal nu forhandle den økonomiske side af sagen.
Med indgrebet har regeringen dog skudt den økonomiske side af konflikten til hjørne. Lovforslaget forlænger den nuværende overenskomst til at gælde til 1. september 2014. Inden da skal regionerne så have forhandlet en aftale på plads med PLO om, hvordan de praktiserende læger skal aflønnes for de nye krav og opgaver, de bliver pålagt med lovforslaget.
Det bliver ikke nemme forhandlinger, da regeringen ikke har lagt op til den store stigning i sundhedsudgifterne. En anden årsag er, at regionerne vil kræve produktivitetskrav fremover, ligesom man gør på sygehusområdet. Det betyder, at der år for år skal produceres mere for de samme penge.
Hør lydoptagelse af hele pressemødet her:
<iframe width="100%" height="166" scrolling="no" frameborder="no" src="https://w.soundcloud.com/player/?url=http%3A%2F%2Fapi.soundcloud.com%2Ftracks%2F90887663"></iframe>
Med indgrebet vil der også blive oprettet et praksisplanudvalg i hver region bestående af repræsentanter for kommuner og den pågældende region. De praktiserende læger er ikke med, men kan rådgive udvalget.
Dette udvalg bliver særdeles magtfuldt, da det kan indgå aftaler om samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og det kommunale sundheds- og plejevæsen. Det centrale er, at planerne bliver forpligtende for de praktiserende læger. Hidtil har man godt kunne indgå aftaler på dette område, men man har ikke kunne forpligte alle praktiserende læger til at deltage.
DOKUMENTATION:
Det siger Dansk Sygeplejeråd:
Regeringens indgreb i lægekonflikten betyder, at der skal være øget tilgængelighed hos de praktiserende læger. Dansk Sygeplejeråd peger på, at sygeplejerskerne er klar til at hjælpe lægerne med at opfylde de nye krav.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) har fremlagt regeringens lovforslag, der griber ind i konflikten mellem praktiserende læger og Danske Regioner. I forslaget lægges der blandt andet op til, at de praktiserende læger skal have længere åbningstider, der bliver stillet flere krav til kvalitetsdokumentation og undersøgelser, og så kan regionerne vælge at placere ydrenumre i områder, hvor der er lægemangel.
Dansk Sygeplejeråd der repræsenterer de omkring 1800 sygeplejersker, som arbejder i almen praksis, understreger at hendes medlemmer vil hjælpe lægerne.
"Det er altid en svær situation, når en regering skal lave et indgreb i forhandlingsstof. Nu har regeringen lagt nogle rammer, og de praktiserende læger skal vide, at sygeplejerskerne er klar til at støtte og hjælpe dem med de nye udfordringer," siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, der påpeger, at der de senere år er blevet ansat stadig flere sygeplejersker hos de praktiserende læger.
Håber parterne mødes igen
De nye krav til praktiserende læger træder først i kraft 1. september 2014, og der lægges også op til, at regionerne og lægerne inden det tidspunkt kan forhandle sig frem til en ny løsning. Og sygeplejerskeformanden påpeger, at de praktiserende læger er en meget vigtig del af det danske sundhedsvæsen.
Vi har en kæmpe udfordring med stigningen i antallet af ældre og kronisk syge patienter. I forvejen står den gruppe for op mod 80 procent af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet. Og der er ingen tvivl om, at en velfungerende almen praksis er helt afgørende for, at vi kan klare det pres og undgå, at mange bliver indlagt. Jeg håber, at parterne kan mødes igen og skabe et godt grundlag for almen praksis i fremtiden," siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd.
