Ældre Sagen: Genåbningsplan skal nedkæmpe ny mental sundhedspandemi

Et år med nedlukning og restriktioner har slidt på alles trivsel og mentale sundhed. Men på trods af lyspunkter er problemerne langt fra løst for landets ældste borgere.

Der er stadig besøgsrestriktioner på flere plejehjem. Der er eksempler på, at vacciner er blevet smidt ud eller givet til hospitalsdirektører. Hjemmeboende ældre sidder fortsat isolerede derhjemme og aner ikke, hvornår og hvordan de bliver vaccinerede.

Ældre Sagen anerkender, at myndighederne har været på en særdeles vanskelig opgave med at guide landet gennem pandemien. Derfor har vi også gennem hele forløbet informeret om de problemer, vi har konstateret undervejs.

Helt aktuelt fylder problemerne med vaccineprocessen meget.

Der skal styr på vaccinationsprocessen, så vacciner går til dem, der står for tur – og med den vaccine, der giver den enkelte bedst forebyggelse.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Det sidste nye er, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at vaccinen fra AstraZeneca godt kan gives til ældre over 65 år, hvis de ikke er patienter med særlig øget risiko for alvorligt sygdomsforløb ved smitte.

Her tillader vi os at minde om, at mange ældre er multisyge, og at visitationsprocessen til gruppe fem ikke har været lige strømlinet.

Derfor forstår Ældre Sagen de mange, bekymrede ældre, der nu frygter at få en forkert vaccine.

Besøgsregler er uklare
Med hensyn til genåbning af plejehjem ser billedet meget forskelligt ud på landsplan. Nogle kommuner har åbnet helt for besøg, andre kører fortsat med restriktioner.

Vi mangler klarhed over, hvilke konkrete kriterier der skal være opfyldt, så beboerne frit kan få besøg.

Ældre Sagen har siden pandemiens begyndelse i foråret 2020 gjort opmærksom på, at ved en nedlukning er der behov for ikke kun at tage hensyn til smitteforebyggelse, men også at vægte befolkningens mentale og sociale behov, samt ikke mindst deres rettigheder.

Det gælder i særdeleshed for beboere på plejehjem, der som en af de få befolkningsgrupper har måttet opleve restriktioner helt ind i deres eget hjem.

Flere vil miste den værdighed der ligger i at kunne klare sig selv. Det vil have betydelige menneskelige omkostninger – og det bliver også dyrt.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Trivselstallene skræmmer
I en befolkningsundersøgelse udarbejdet af Ældre Sagen i februar 2021, udtrykker hele 82 procent af befolkningen, at corona-situationen påvirker deres sociale liv negativt. 50 procent oplever, at den påvirker deres livskvalitet negativt.

Helt ufattelige tal, men desværre ikke overraskende. De er skræmmende, fordi vi ved, at langvarig ensomhed har alvorlige konsekvenser: mistrivsel, øget risiko for depression, søvnbesvær, hjertekarsygdom, stofskiftelidelser, demens og sågar tidlig død.

Ældre Sagens undersøgelse viser også, at over 40 procent er blevet mindre fysisk aktive. Også dette har alvorlige konsekvenser.

Særligt for ældre, hvor nedsat fysisk aktivitet hurtigt leder til et betydeligt tab af fysisk funktionsniveau og dermed større risiko for øget afhængighed af hjælp for at klare hverdagens gøremål. Hertil kommer en øget risiko for social isolation, hvis man ikke længere kan komme ud ad døren til forskellige aktiviteter uden hjælp.

I sidste ende betyder det, at flere vil miste den værdighed der ligger i at kunne klare sig selv. Det vil have betydelige menneskelige omkostninger – og det bliver også dyrt for samfundet.

Vi skal have et beredskab for en ”mental sundhedspandemi”, når samfundet så småt begynder at lukke op.

Bjarne Hastrup
Adm. direktør, Ældre Sagen

Mental sundhedspandemi er ny trussel
Vi kan kun gætte på, hvilke udfordringer vi står overfor i fremtiden. Men vi skal gribe den gyldne mulighed for at handle på de erfaringer vi har fået.

Derfor skal der udarbejdes en genåbningsplan fra myndighederne, der beskriver, hvornår og under hvilke vilkår en genåbning kan ske.

Der skal styr på vaccinationsprocessen, så vacciner går til dem, der står for tur – og med den vaccine, der giver den enkelte bedst forebyggelse. En gennemskuelig vaccineplan i nærmiljøet.

Samtidig skal vi have et beredskab for en ”mental sundhedspandemi”, når samfundet så småt begynder at lukke op. Det vil kræve ekstra indsatser og opsporingsarbejde at forebygge mere alvorlige tilstande.

Vi skal også have et beredskab som sikrer en bedre balance mellem hensynet til smitteforebyggelse og hensynet til livskvalitet, værdighed, menneskerettigheder og selvbestemmelse, hvis vi skulle komme i en lignende situation igen.