ATP: Vi sparer ikke for meget op til pension – tværtimod

Overvurderede opsparinger 

Vores analyse viser, at meget få personer sparer 12, 15 eller 18 procent op til pension år efter år gennem hele arbejdslivet, som artiklen i Finansinvest antager.

Analyser viser, at der stadig er en ret stor gruppe på cirka 25 procent – svarende til 250.000 af fremtidens pensionister – som ikke sparer ret meget op til pension og derfor kan havne i den såkaldte restgruppe.

Michael Jørgensen
Analysechef, ATP

Når vi ser på samtlige danskere i alderen 30-65 år og opgør deres indbetalinger til pension over ti år, så indbetalte de i gennemsnit 9,5 procent af indkomsten til pension – altså noget mindre end de høje niveauer, der antages i artiklen i Finansinvest.  

Man skal her huske, at vi kun har kigget på en tiårig periode, mens artiklen i Finansinvest antager de høje indbetalingsniveauer i hele arbejdslivet (47 år). 

Analyser viser også, at der stadig er en ret stor gruppe på cirka 25 procent – svarende til 250.000 af fremtidens pensionister – som ikke sparer ret meget op til pension og derfor kan havne i den såkaldte restgruppe. Personer i restgruppen kan forvente at få deres folkepension fyldt op med ældrecheck, varmetillæg og boligydelse, fordi systemet vurderer, at de har sparet for lidt op. 

Selvpensionering stiger 

For at kunne sige noget om tilbagetrækningen i fremtiden er det ikke nok at se på et par typepersonsberegninger, for vores analyser har vist, at danskere sparer vidt forskelligt op til pension – selv når de tjener det samme – og de sparer ikke høje niveauer op til pension hvert eneste år.

Den stigning, vi forventer i fremtiden, betyder ikke, at en masse personer pludselig bliver meget velhavende.

Michael Jørgensen
Analysechef, ATP

En analyse af tilbagetrækningen kræver, at man tager højde for alle danskeres opsparingsmønstre. Dette har Pensionskommissionen forsøgt at gøre i sin rapport fra 2022.  

Kommissionen forventer, at selvpensionering på de fem alderstrin før folkepensionsalderen kommer til at stige fra omkring 6.000 til 30.000 personer. Men de forventer ikke, at den samlede andel, der har trukket sig tilbage året før folkepensionsalderen, stiger – de forventer, at andelen forbliver omkring 60 procent. 

Det skyldes, at man forventer et markant fald i andelen, der går på efterløn i fremtiden. Andelen der går på efterløn forventes at falde fra 35 procent i dag til syv procent i fremtiden.  

Faldet i andelen, der går på efterløn, udlignes af en næsten tilsvarende stigning i andelen, der enten modtager førtidspension, tidlig pension eller selvpensionerer sig.

Sparer for lidt op

Fordi man har gjort det sværere og mindre attraktivt at trække sig tidligt tilbage på efterløn, vil relativt flere skulle trække sig tilbage for egne midler, hvis de ønsker at trække sig tidligt tilbage, men det er noget dyrere, end hvis tilbagetrækningen delvist er finansieret af en offentlig pensionsydelse.

En anden væsentlig faktor, man skal være opmærksom på, er, at "kun" 60 procent af pensionisterne i dag har en udbetaling fra en privat pension udover ATP.  

Så den stigning, vi forventer i fremtiden, betyder ikke, at en masse personer pludselig bliver meget velhavende, men nærmere, at mange kun kommer til at opleve et mindre fald i indkomsten ved overgangen til pensionstilværelsen. 

Artiklen i Finansinvest overvurderer danskernes opsparingsniveau og når derfor frem til, at alt for mange vil kunne trække sig tidligt tilbage for egne midler. Derudover glemmer man at tage højde for de opstramninger, der allerede er lavet af den tidlige tilbagetrækning. Og så er der langt flere, der sparer "for lidt" op end "for meget".