Chefkonsulent: Papiret i skuffen er ikke nok, hvis Mona vil undgå livforlængende behandling

Nyt register
Desværre er det ovenikøbet lige nu sådan, at selv om det bliver skrevet i lægens journal, er der ikke nogen garanti for, at beslutningen bliver efterlevet. I dag har vi nemlig ikke systemer, der sikrer, at alle relevante sundhedspersoner har adgang til den slags oplysninger fra lægen.

Lægen skal skrive det i kommunens journal, hvis plejehjem og hjemmepleje skal efterleve beslutningen. Og det præhospitale personale i ambulancerne har aktuelt ingen adgang til andet end sygehusenes journaler.

Mona blev derfor glad, da jeg fortalte hende, at der nu kommer en lov, der sikrer borgerne bedre og lettere adgang til at fravælge livsforlængende behandling og genoplivning ved hjertestop. Og som samtidig sørger for, at der oprettes et register, hvor den slags beslutninger altid kan tilgås af det relevante sundhedspersonale. Og hun er selvfølgelig ikke den eneste.

Gode idéer
Som det klart fremgår af denne debatserie i Altinget, er alle dem, der har beskæftiget sig med fravalg, glade for initiativet. Vi har også gode idéer til, hvad loven bør indeholde – og vi håber alle, at det vil gå hurtigt med at få loven vedtaget og ført ud i livet.

I Dansk Selskab for Patientsikkerhed deltager vi for tiden i store og vigtige projekter i blandt andet Midt-Klyngen (Viborg, Silkeborg, Skive Hospitalsenheden Midt) og Aalborg. Her drejer det sig om at sikre, at vi får taget samtaler med de ældste og de meste syge om deres ønsker til den sidste levetid.

Og det skal sikres, at samtalerne fører til beslutninger, der skrives ned og efterfølges.

Hurtige og gode beslutninger
Det glæder jeg mig til at skrive mere om ved en senere lejlighed. Men hvis vi skal lykkes, kræver det:

- Entydig lovgivning og let forståelige regler og retningslinjer, der gælder på tværs af sektorerne.

- Lokalt engagement og opfølgning, så personalet kender til reglerne og kan understøtte tidlig beslutningstagen fra læger, patienter og borgere.

- God formidling og kommunikation fra alle parter.

Det første punkt kræver hurtige og gode beslutninger af lovgiverne.

Det andet kan vi sikre lokalt.

Det sidste er vi fælles om.

Sammen skylder vi Mona og Karl at sørge for alle tre dele.