Chefkonsulent: Der er brug for en her-og-nu-løsning i reglerne for fravalg af genoplivning

DEBAT: Vi skal tilbage til udgangspunktet fra før november 2019, hvor almen alderdomssvækkelse var nok til at fravælge genoplivning. Så er der ro at udvikle en langsigtet løsning, skriver Ove Gaardboe.

Placeholder image
Ove Gaardboe er læge med speciale i akutmedicin. Han arbejder med at støtte de sundhedsprofessionelle i at blive bedre til at afklare behandlingsniveau blandt de ældste og mest syge patienter. Foto: Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Siden 1. november 2019 har svækkede ældre ikke kunne fravælge genoplivning, hvis ikke de har en konkret sygdom, der øger risikoen for hjertestop.

Det har ikke længere været nok for eksempel at være gammel og flyttet på plejehjem, selv om ingen kommer på plejehjem uden betydelig svækkelse - og selv om den gennemsnitlige levetid efter indflytning blot er omkring to og et halvt år.

Det er vigtigt for borgerne, at de kan regne med, at der lyttes til deres ønsker om den sidste tid - også i forhold til genoplivning. Og det er vigtigt for personalet, at de har mulighed for at efterkomme borgerens ønsker, så den sidste tid bliver god og værdig, og så døden bliver så rolig og fredfyldt som muligt.

Temadebat: Har svækkede ældre ret til en naturlig død?
Regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har inviteret Folketingets partier til forhandlinger om ældres ret til at dø i fred. Ministeren mener, at ældre skal kunne sig nej tak til genoplivning, hvis de får hjertestop.

"Jeg mener, at vi som samfund har en pligt til at respektere, når ældre habile borgere træffer den dybt personlige etiske beslutning, hvis de mener, at sådanne genoplivningsforsøg for dem ikke er meningsfulde," siger Magnus Heunicke.

Konkret vil regeringen nu give habile, svækkede personer mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det skal ske ved at oprette en digital database, hvor alle fra 18 år kan registrere sig, hvis man ikke ønsker genoplivningsforsøg.

Valget skal gælde for borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedssektoren, for eksempel som modtagere af hjemmesygepleje.

Fravalget af genoplivningsforsøg skal ikke kræve samtale med en læge. Men beslutningen skal kunne ændres af personen, det drejer sig om.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvordan skal fremtidens regler for fravalg af genoplivningsforsøg se ud? Hvilke etiske og moralske aspekter skal politikerne huske på i forhandlingerne? Skal beslutningen kræve en samtale med en læge? Og bør retten udvides til patienter med andre livstruende sygdomme?

Panelet består af:

Jane Heitmann (V), ældreordfører

Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører og ordfører for Etisk Råd

Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældresagen

Camilla Noelle Rathcke, Lægeforeningen

Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd

Christian Hassager, formand for Dansk Råd for Genoplivning

Marie Lenstrup, formand for Danske Pårørende

Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd

Mona Striib, formand i FOA

Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Har aflyst samtaler
Overbehandling er ikke godt for nogen – heller ikke for samfundet. Derfor har stort set alle med faglige og menneskelige interesser i vores sidste levetid harceleret over ændringen fra 2019. Og tilsvarende er der naturligvis glæde over, at et bredt flertal på Christiansborg nu vil lave en lovændring, der skal løse dette og en række andre problemer.

Der er nemlig enighed om, at almen alderdomssvækkelse er en rimelig og tilstrækkelig årsag til, at den habile borger kan benytte sin selvbestemmelsesret til at sige 'nej tak' til genoplivningsforsøg, hvis man skulle falde død om eller blive fundet livløs af personale eller pårørende.

Det seneste halvandet år har jeg - i forlængelse af Dansk Selskab for Patientsikkerheds projekt ’Klar til samtalen’ - deltaget i undervisning og møder på sygehuse, i regioner, i kommuner, på plejecentre, i lægelige og andre sundhedsprofessionelle sammenslutninger, herunder også i bylægeforeninger og forsamlinger af plejehjemslæger.

Alle steder anser man det som en stor forringelse, at de alment alderdomssvækkede ikke længere kan fravælge genoplivning, og desværre viser det sig, at det blandt andet har medført, at plejehjemslæger har aflyst rutinemæssige samtaler med plejehjemsbeboerne om deres ønsker til genoplivning, for eksempel ved indflytningssamtaler og årlige opfølgninger.

Borgerne skal have nemt ved at afgive deres ønsker. Ønskerne skal opbevares sikkert. Og ønskerne skal være umiddelbart tilgængelige for de relevante professionelle, når behovet er der.

Ove Gaardboe, Chefkonsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Tilbage til udgangspunktet
”Man kan jo ikke tillade sig at stille et åbent spørgsmål, hvis svaret er lukket på forhånd," kunne en indvendig lyde.

Så det er godt, at der bliver arbejdet på en langsigtet løsning, men eksemplet viser, at der også er et her-og-nu behov for, at der er nogen, der stopper den akutte blødning.

Det kan ministeren og de relevante ordførere sikre ved en hurtig, mindre lovændring, der blot skal slå fast, at "almen alderdomssvækkelse" skal betragtes som en del af det, der hedder "aktuel sygdomssituation."

Så er vi tilbage ved status før november 2019, og der vil være ro til at arbejde med den store lovændring.

Læs også

Etiske problemstillinger skal drøftes grundigt
Når det lovforberedende arbejde nu skal i gang, har ministeren lovet at inddrage relevante interessenter i drøftelserne.

I Dansk Selskab for Patientsikkerhed står vi klar med bidrag til det arbejde, ligesom man gør hos Det Etiske Råd, Ældre Sagen, de sundhedsprofessionelles organisationer, KL og Danske Regioner. Alle indgår gerne på samme måde som under det seneste vejledningsarbejde i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Men det kommer nok til at tage en rum tid, inden arbejdet er færdigt. De faglige og etiske problemstillinger skal drøftes grundigt. Men det vil ikke mindst tage tid at udvikle en sikker og pålidelig teknisk og praktisk løsning.

Borgerne skal have nemt ved at afgive deres ønsker. Ønskerne skal opbevares sikkert. Og ønskerne skal være umiddelbart tilgængelige for de relevante professionelle, når behovet er der.

Til gavn for alle
Så kære minister: Brug ventetiden på at hele det blødende sår.

Det vil være godt for de ældre. Og det vil støtte den positive udvikling, der er i gang i kommunernes ældreområde, hvor plejepersonalet og de praktiserende læger bliver bedre og bedre til systematisk at tilbyde vores ældre medborgere samtaler om den sidste levetid.

Det er til gavn for alle – først og fremmest for den ældre - men også for de pårørende, for personalet og for det samfund, der helst skal undgå at udføre unødig og uønsket behandling.

Det er god patientsikkerhed.

Omtalte personer

Ove Gaardboe

Overlæge, selvstændig konsulent
cand.med. (Aarhus Uni. 1981)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser