Debat

Genoplivningsrådet: Nye regler må ikke skabe usikkerhed for borgere, pårørende og sundhedspersonale

DEBAT: Danmark skal fortsat være helt i top, når det kommer til genoplivning. Men vi skal også sikre, at alle patienter og borgere får en værdig afslutning på livet, skriver Christian Hassager.

Dansk Råd for Genoplivning arbejder for, at flere overlever hjertestop og stroke.
Dansk Råd for Genoplivning arbejder for, at flere overlever hjertestop og stroke. Foto: Dansk Råd for Genoplivning
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Dansk Råd for Genoplivning (DRG) vil gerne bidrage konstruktivt til debatten om vores ret til en naturlig død.

Vi anerkender, at vi alle har ret til at bestemme over eget liv – og dermed også retten til at bestemme, om vi vil genoplives.

Vi er enige med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i, at vi som samfund skal respektere, når borgere ønsker at takke nej til genoplivning. Når det kommer til at formulere de fremtidige regler for fravalg af genoplivningsforsøg, er der en række forhold, som er vigtige at medtænke.

Fravalg af genoplivning er en situation, der er vanskelig at beskrive og planlægge, fordi flere forhold er vanskelige at forudse. Det kan være svært at vide, hvor og hvornår beslutningen skal træffes, hvem der er omkring personen, og hvilken holdning personen har om genoplivning på det givne tidspunkt.

Vi ønsker ikke en fremtid, hvor vidner tøver for længe med genoplivning grundet usikkerhed om, hvorvidt personen med hjertestop ønsker genoplivning eller ej.

Christian Hassager, Formand for Dansk Råd for Genoplivning

På samme tid er respekt for den enkelte borgers valg omkring genoplivning helt essentielt for en værdig afslutning på livet.

Læs også

Danmark er et foregangsland
Over de sidste 20 år har Danmark udviklet sig til at være blandt de bedste i verden, når det kommer til håndtering af hjertestop. Omkring 5.000 danskere får hvert år et hjertestop udenfor hospitalet. Det sker for eksempel i hjemmet, på arbejdspladsen, på gaden eller måske nede i sportshallen.

I hele otte ud af ti tilfælde træder naboer, kolleger, holdspillere eller frivillige førstehjælpere til med hjertelungeredning, inden ambulancen når frem. Det er hele fire gange så mange end for blot 20 år siden. Det er unikt for Danmark, og det har resulteret i en markant øget overlevelse efter hjertestop.

For at fastholde den imponerende udvikling og den flotte verdensrekord, skal danskerne aldrig tøve med at ringe 112 og begynde at give hjertelungeredning, hvis de bliver vidne til et hjertestop.

Vi ønsker ikke en fremtid, hvor vidner tøver for længe med genoplivning grundet usikkerhed om, hvorvidt personen med hjertestop ønsker genoplivning eller ej.

Det nytter, når danskerne giver førstehjælp og bruger hjertestarter. Selv sekunder er en afgørende faktor for succesfuld genoplivning. Derfor er det vigtigt, at vi ikke mister så meget som et minut ved undersøge, om der er særlige forhold omkring nej til genoplivning.

Behov for et tydeligt system
I DRG får vi regelmæssigt henvendelser fra danskere, der ikke ønsker genoplivning og efterspørger, hvordan de kan beskrive dette ønske, så det respekteres, hvis de falder om med hjertestop.

Der er behov for at udvikle et system, som gør det mere tydeligt, hvornår beslutninger i for eksempel livs- eller behandlingstestamenter er gældende.

Når en borger har besluttet sig for at sige nej tak til genoplivning i samråd med en læge, bør denne beslutning være gældende fra samme dag. Den skal også træde i kraft, når borgeren er i kontakt med sundhedsvæsnet på hospitaler og plejecentre.

Det er vigtigt, at det er så klart som muligt, hvordan og hvornår der tages hensyn til borgernes eventuelle valg eller fravalg i den konkrete behandling.

Må ikke skabe usikkerhed
Når de fremtidige regler for fravalg af genoplivningsforsøg skal formuleres, og der skal udvikles et system til at håndtere disse ønsker, er det vigtigt at have for øje, at tre ud af fire hjertestop finder sted i private hjem.

I disse tilfælde er der ofte pårørende eller andre nærtstående omkring personen med hjertestop, der kan hjælpe med at imødekomme personens ønsker om genoplivning.

Ægtefæller kan for eksempel aftale at undlade at kalde 112 ved hjertestop og i stedet kontakte egen læge eller den regionale vagtlægeordning.

Vi skal forsøge at undgå situationer, hvor lovgivningen skaber usikkerhed for borgerne omkring deres situation, ligesom det skal være klart, hvordan man både som sundhedsprofessionel eller frivillig skal handle ved behandling af hjertestop.

I Danmark er vi rigtig gode til at træde til med genoplivning, og i DRG ønsker vi en fremtid, hvor de borgere, som ønsker genoplivning bliver forsøgt genoplivet, samtidig med at patienter og borgere får en værdig afslutning på livet.

Dansk Råd for Genoplivning glæder sig til at deltage i det kommende arbejde med at finde en god løsning til fravalg af genoplivningsforsøg sammen med de øvrige relevante parter på området.

Dokumentation

Temadebat: Har svækkede ældre ret til en naturlig død?

Regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har inviteret Folketingets partier til forhandlinger om ældres ret til at dø i fred.

Ministeren mener, at ældre skal kunne sig nej tak til genoplivning, hvis de får hjertestop.

"Jeg mener, at vi som samfund har en pligt til at respektere, når ældre habile borgere træffer den dybt personlige etiske beslutning, hvis de mener, at sådanne genoplivningsforsøg for dem ikke er meningsfulde," siger Magnus Heunicke.

Konkret vil regeringen nu give habile, svækkede personer mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det skal ske ved at oprette en digital database, hvor alle fra 18 år kan registrere sig, hvis man ikke ønsker genoplivningsforsøg.

Valget skal gælde for borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedssektoren, for eksempel som modtagere af hjemmesygepleje.

Fravalget af genoplivningsforsøg skal ikke kræve samtale med en læge. Men beslutningen skal kunne ændres af personen, det drejer sig om.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvordan skal fremtidens regler for fravalg af genoplivningsforsøg se ud? Hvilke etiske og moralske aspekter skal politikerne huske på i forhandlingerne? Skal beslutningen kræve en samtale med en læge? Og bør retten udvides til patienter med andre livstruende sygdomme?

Panelet består af:

Jane Heitmann (V), ældreordfører

Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører og ordfører for Etisk Råd

Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældresagen

Camilla Noelle Rathcke, Lægeforeningen

Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd

Christian Hassager, formand for Dansk Råd for Genoplivning

Marie Lenstrup, formand for Danske Pårørende

Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd

Mona Striib, formand i FOA

Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Hassager

Professor, overlæge, kardiologisk afdeling, Rigshospitalet
cand.med. (Københavns Uni, 1986), dr.med. (Københavns Uni, 1991)