Genoplivningsrådet: Nye regler må ikke skabe usikkerhed for borgere, pårørende og sundhedspersonale

Danmark er et foregangsland
Over de sidste 20 år har Danmark udviklet sig til at være blandt de bedste i verden, når det kommer til håndtering af hjertestop. Omkring 5.000 danskere får hvert år et hjertestop udenfor hospitalet. Det sker for eksempel i hjemmet, på arbejdspladsen, på gaden eller måske nede i sportshallen.

I hele otte ud af ti tilfælde træder naboer, kolleger, holdspillere eller frivillige førstehjælpere til med hjertelungeredning, inden ambulancen når frem. Det er hele fire gange så mange end for blot 20 år siden. Det er unikt for Danmark, og det har resulteret i en markant øget overlevelse efter hjertestop.

For at fastholde den imponerende udvikling og den flotte verdensrekord, skal danskerne aldrig tøve med at ringe 112 og begynde at give hjertelungeredning, hvis de bliver vidne til et hjertestop.

Vi ønsker ikke en fremtid, hvor vidner tøver for længe med genoplivning grundet usikkerhed om, hvorvidt personen med hjertestop ønsker genoplivning eller ej.

Det nytter, når danskerne giver førstehjælp og bruger hjertestarter. Selv sekunder er en afgørende faktor for succesfuld genoplivning. Derfor er det vigtigt, at vi ikke mister så meget som et minut ved undersøge, om der er særlige forhold omkring nej til genoplivning.

Behov for et tydeligt system
I DRG får vi regelmæssigt henvendelser fra danskere, der ikke ønsker genoplivning og efterspørger, hvordan de kan beskrive dette ønske, så det respekteres, hvis de falder om med hjertestop.

Der er behov for at udvikle et system, som gør det mere tydeligt, hvornår beslutninger i for eksempel livs- eller behandlingstestamenter er gældende.

Når en borger har besluttet sig for at sige nej tak til genoplivning i samråd med en læge, bør denne beslutning være gældende fra samme dag. Den skal også træde i kraft, når borgeren er i kontakt med sundhedsvæsnet på hospitaler og plejecentre.

Det er vigtigt, at det er så klart som muligt, hvordan og hvornår der tages hensyn til borgernes eventuelle valg eller fravalg i den konkrete behandling.

Må ikke skabe usikkerhed
Når de fremtidige regler for fravalg af genoplivningsforsøg skal formuleres, og der skal udvikles et system til at håndtere disse ønsker, er det vigtigt at have for øje, at tre ud af fire hjertestop finder sted i private hjem.

I disse tilfælde er der ofte pårørende eller andre nærtstående omkring personen med hjertestop, der kan hjælpe med at imødekomme personens ønsker om genoplivning.

Ægtefæller kan for eksempel aftale at undlade at kalde 112 ved hjertestop og i stedet kontakte egen læge eller den regionale vagtlægeordning.

Vi skal forsøge at undgå situationer, hvor lovgivningen skaber usikkerhed for borgerne omkring deres situation, ligesom det skal være klart, hvordan man både som sundhedsprofessionel eller frivillig skal handle ved behandling af hjertestop.

I Danmark er vi rigtig gode til at træde til med genoplivning, og i DRG ønsker vi en fremtid, hvor de borgere, som ønsker genoplivning bliver forsøgt genoplivet, samtidig med at patienter og borgere får en værdig afslutning på livet.

Dansk Råd for Genoplivning glæder sig til at deltage i det kommende arbejde med at finde en god løsning til fravalg af genoplivningsforsøg sammen med de øvrige relevante parter på området.