Debat

Venstre: Ældre skal have mere indflydelse på egen død

DEBAT: Døden er ikke one-size-fits-all. Derfor skal ældre habile borgere have mulighed for at fravælge genoplivning, hvis man føler sig mæt af dage, skriver Venstres ældreordfører.

Jane Heitmann undrer sig over, at regeringen ikke for længe siden af egen drift er gået forrest med nye regler for en værdig død for ældre habile borgere.
Jane Heitmann undrer sig over, at regeringen ikke for længe siden af egen drift er gået forrest med nye regler for en værdig død for ældre habile borgere.Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Livet leves forskelligt fra menneske til menneske.

Hvad der er det gode liv for den ene kan tage sig helt anderledes ud for en anden. Det samme gør sig gældende for døden og måden, vi møder døden på. Hvad der er en god og værdig afslutning på livet for den ene, kan tage sig helt anderledes ud for en anden.

Ligesom vi livet igennem giver hinanden mulighed for at leve det liv, vi selv har valgt, skal vi også, når livet nærmer sig sin afslutning, give vores ældre mulighed for at få indflydelse på, hvordan man kommer herfra. Hverken livet eller døden er en one-size-fits-all.

Højt på den ældrepolitiske dagsorden
Man kan ikke lovgive sig til en værdig død. Men med lovgivning kan man sikre, at rammerne er så vide, at hver enkelt af os har de bedst mulige forudsætninger for at få indflydelse på hvordan, vi kommer herfra den dag, naturen af sig selv siger stop, og livets lys slukkes for altid. Også selvom man ikke er alvorligt eller behandlingskrævende syg, men blot er mæt af dage.

Det er ingen hemmelighed, at vi fra Venstres side på alle måder har og har haft et ønske om at styrke selvbestemmelsen for ældre.

Jane Heitmann (V)
Ældreordfører

Det er for os i Venstre en prioritet, at ældre habile borgere på for eksempel plejehjem skal have mulighed for at fravælge genoplivning, hvis man føler sig mæt af dage.

De seneste år har temaet 'en værdig død' ligget højt på den ældrepolitiske dagsorden. Jeg har med stor interesse fulgt den debat, som blandet andet Det Etiske Råd har bidraget til at rejse. Ikke mindst fordi, der knytter sig en række etiske problemstiller til døden, måden vi møder døden på og meningen med livet efter et genoplivningsforsøg.

Jeg er helt enig med Det Etiske Råd, som i sin udtalelse 'Etiske overvejelser om selvbestemmelse og palliation ved livets afslutning skriver:

"Hvis man er oppe i årene og ”mæt af dage”, kan det virke formålsløst at blive holdt i live, når kroppen giver op – ikke mindst hvis behandlingen rummer en risiko for nedsat førlighed med videre, hvilket forsøg på genoplivning gør."

Læs også

VLAK-regering tog første skridt
Det er ingen hemmelighed, at vi fra Venstres side på alle måder har og har haft et ønske om at styrke selvbestemmelsen for ældre.

Det var et vigtig skridt i den rigtige retning, da VLAK- regeringen sammen med Dansk Folkeparti med finansloven for 2018 afsatte 60 millioner kroner årligt til et varigt løft til kommunerne for at understøtte deres arbejde med at skabe gode rammer for en værdig død for vores ældre.

Penge som for eksempel kunne bruges til ekstra personale eller involvere frivillige vågetjenester. Ligesom initiativerne omkring de nye behandlingstestamenter er et vigtigt bidrag til øget indflydelse og selvbestemmelse for os alle.

Det undrer mig
Med aftalen om 'Det Gode Ældreliv', som Folketingets partier indgik umiddelbart før jul, er der nu banet vej for et nyt lovforslag, der langt om længe tilgodeser de ældre habile borgere, som blot er mæt af dage og derfor ikke ønsker genoplivning, hvis de får hjertestop på for eksempel et plejehjem.

Den gruppe ældre får nu reel indflydelse på, hvordan de ønsker at komme herfra, når døden af naturlige årsager indtræffer. Det er værdighed, og det manglede bare.

Det undrer mig meget, at regeringen ikke for længe siden af egen drift er gået forrest, for både Ældre Sagen og andre organisationer efterspurgte handling for mere end et år siden.

Men bedre sent end aldrig. Og med en politisk aftale i hånden er regeringen sikret fuld opbakning, når vi i Folketingssalen igen skal drøfte 'en værdig død'.

Dokumentation

Temadebat: Har svækkede ældre ret til en naturlig død?

Regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har inviteret Folketingets partier til forhandlinger om ældres ret til at dø i fred.

Ministeren mener, at ældre skal kunne sig nej tak til genoplivning, hvis de får hjertestop.

"Jeg mener, at vi som samfund har en pligt til at respektere, når ældre habile borgere træffer den dybt personlige etiske beslutning, hvis de mener, at sådanne genoplivningsforsøg for dem ikke er meningsfulde," siger Magnus Heunicke.

Konkret vil regeringen nu give habile, svækkede personer mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det skal ske ved at oprette en digital database, hvor alle fra 18 år kan registrere sig, hvis man ikke ønsker genoplivningsforsøg.

Valget skal gælde for borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedssektoren, for eksempel som modtagere af hjemmesygepleje.

Fravalget af genoplivningsforsøg skal ikke kræve samtale med en læge. Men beslutningen skal kunne ændres af personen, det drejer sig om.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvordan skal fremtidens regler for fravalg af genoplivningsforsøg se ud? Hvilke etiske og moralske aspekter skal politikerne huske på i forhandlingerne? Skal beslutningen kræve en samtale med en læge? Og bør retten udvides til patienter med andre livstruende sygdomme?

Panelet består af:

Jane Heitmann (V), ældreordfører

Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører og ordfører for Etisk Råd

Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældresagen

Camilla Noelle Rathcke, Lægeforeningen

Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd

Christian Hassager, formand for Dansk Råd for Genoplivning

Marie Lenstrup, formand for Danske Pårørende

Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd

Mona Striib, formand i FOA

Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jane Heitmann

Formand, Krifa og Sclerosehospitalerne, fhv. MF (V)
cand.mag. i dansk

0:000:00