Formand for Etisk Råd: Nye regler for fravalg af genoplivning er overordentligt velkomne

Svækkelse er individuelt
Det Etiske Råd kom i 2015 med en udtalelse, der lagde vægt på, at borgere ikke skal genoplives ved hjertestop mod deres vilje.

Det handler rigtig meget om retten til vores eget liv og ikke mindst retten til at have indflydelse på afslutningen af livet. Det forudsætter, at borgeren er habil, når beslutningen tages og for eksempel ikke lider af alvorlig psykisk sygdom. Derfor er det vigtigt, at der er lægefaglig hjælp, når beslutningen træffes.

Det, vi taler om her, er primært ældre habile borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedspersonale.

Det svære er i den sammenhæng at definere ’almen alderdomssvækkelse’. Det kan jo være meget individuelt, hvordan vi opfatter svækkelse og livskvalitet. Nogle vil finde høj livskvalitet til trods for en svækkelse af kroppen, mens andre vil føle, at livet er uudholdeligt, når man ikke længere kan gå uden støtte eller klare daglige kropsfunktioner uden hjælp.

Holdning til livskvalitet kan ændre sig 
Andre spørgsmål presser sig også på og må afklares. Hvad med de ældre borgere, som ikke har daglig kontakt med relevante sundhedspersoner? Og hvordan sikrer man sig, at et menneske, der oplever hjertestop uden for (pleje)hjemmet, har fravalgt genoplivning?

Det er sin sag at undlade forsøg på genoplivning, hvis man ikke er helt sikker på, at den bevidstløse person foran én gerne vil have lov til at dø i fred. Selv om det er ønskeligt med klarhed og præcision, kan det blive svært meget tydeligt at angive, hvornår personalet har pligt til at handle, og hvornår borgerens ønske skal respekteres.

Endelig er der mennesker, som ændrer holdning til, hvad livskvalitet er, når de rammes af alderdomssvækkelse. En beslutning, der er truffet, mens man var frisk og rørig, vil ikke nødvendigvis være det rigtige, når man bliver ramt af svækkelsen.

Måske har man fundet andre livsværdier, som gør, at man nyder tilværelsen mere, end man selv troede var muligt?

Det kan for eksempel være nye sociale relationer, når man flytter på plejehjem. Så det er rigtig vigtigt, at man har nem adgang til at ændre sin beslutning om fravalg af genoplivning ved hjertestop, hvis man fortryder.

Mulighed for dialog med læge
Er man i et aktuelt sygdomsforløb - det kan være en indlæggelse på et hospital - vil der være en læge til stede, som kan informere patienten om konsekvenserne af en beslutning om ikke at ønske genoplivning og samtidig vurdere, om patienten er habil til at træffe den konkrete beslutning.

Det er en stor fordel, at patienten træffer en beslutning i selve situationen, og som på den måde er udtryk for hans eller hendes helt aktuelle vurdering.

Derfor skal der være mulighed for dialog med en læge om fravalget, så man sikrer sig, at borgeren er habil og fuldt informeret om konsekvenserne af dette valg.

Vi skal ikke risikere, at en borger fravælger genoplivning uden at vide, hvilke muligheder der er for genoplivning. For måske kunne borgerens motivationer for fravalget være et ønske om ikke at ligge andre til last? Eller manglende viden om, hvad chancerne er for genoplivning med værdigheden i behold, skulle et hjertestop opstå uventet?

Tage højde for dilemmaer
Jeg støtter sundhedsministerens initiativ til at sikre, at ældre habile borgere kan fravælge genoplivning ved hjertestop. Jeg ønsker dog også, at vi sikrer en implementering, der tager højde for så mange af de ovenfor nævnte dilemmaer som muligt.

Det er vigtigt med debatten i samfundet helt generelt, så vi ikke ender med en løsning, som ikke medtænker de mange komplekse forhold.

En vanskelighed ved dette emne er, at lovgivning jo skal tage sigte på alle mulige tilfælde og ikke blot de oplagte, altså de tilfælde hvor patienten troligt er mæt af dage, velinformeret om sin beslutning og nyder familiens opbakning