Ældre Sagen: Nyt genoplivningsregister for svækkede ældre skal være nemt, hurtigt og sikkert

Det er en stor sejr for svækkede ældre mennesker, at de nu sikres retten til at sige nej til genoplivningsforsøg ved hjertestop. Nu skal lovgivningsarbejdet bare hurtigt i gang til gavn for de mange mennesker, der allerede i lang tid har ventet på en løsning.

Det er godt, at relevante aktører og organisationer vil blive inddraget i lovgivningsarbejdet. Der ligger nemlig et stort arbejde foran os. En lovændring skal vedtages, og det kræver et grundigt forarbejde, hvor relevante parter bliver hørt.

Der skal udvikles og etableres et centralt register, og det skal fungere i praksis, ellers duer det selvfølgelig ikke. Først og fremmest skal det være nemt at registrere ens ønske. Vi skal især have de ikke-digitale med. Det skal være lige så nemt at registrere ens ønske analogt som digitalt.

"Jeg havde jo sagt til dig, jeg ikke skulle genoplives"
Registret skal også sikre nem, hurtig og sikker adgang til den enkeltes beslutning for det personale, som skal efterkomme fravalget. Det gælder såvel social- og sundhedspersonalet på plejehjemmet, den praktiserende læge, sygehuspersonalet som ambulanceredderen.

Mangelfulde systemer skaber kaotiske og utrygge situationer, hvor den enkeltes ønske ikke bliver imødekommet.

Anna Wilroth
Seniorkonsulent i Ældre Sagen

Her skal vi lære os af vores erfaringer. I Ældre Sagen får vi henvendelser fra pårørende, der magtesløse er blevet vidner til, at deres ægtefælle eller forældre bliver forsøgt genoplivet – på trods af, at der er noteret et fravalg i deres journal. Ofte sker det, fordi personalet ikke har haft adgang til de vigtige oplysninger.

Mangelfulde systemer skaber kaotiske og utrygge situationer, hvor den enkeltes ønske ikke bliver imødekommet. Det er ikke værdigt - hverken for den svækkede ældre, de pårørende eller det personale, der er involveret.

Det er hjerteskærende beskrevet i denne henvendelse fra en kvinde, hvis svært syge mand mod sin vilje blev genoplivet:

”Det første, min mand fremstammede til mig i morges, var: 'Jeg havde jo sagt til dig, jeg ikke skulle genoplives'.”

Konstante besparelser
Ud fra aftaleteksten kan vi læse, at fravalget vil træde i kraft den dag, man fylder 60 år og enten har behov for pleje i eget hjem eller er flyttet på plejehjem. Det vil sige, at man skal være i jævnlig kontakt med kommunen. Og det er langt fra alle svækkede ældre, der er det.

Det kan for eksempel være svækkede ældre, der kun får hjælp fra deres pårørende. Eller socialt udsatte ældre, der har et alkohol- eller stofmisbrug, dårlige boligforhold eller er hjemløse, og som har begrænset kontakt med kommunen.

Samtidig har ældreområdet de seneste mange år været udsat for konstante besparelser. Disse har blandt andet ledt til et drastisk fald i antallet af ældre, der får hjælp fra kommunen. I 2008 var 19 procent af alle over 65 år visiteret til hjemmehjælp, mens andelen faldt til 11 procent i 2019.

For dem over 80 er andelen faldet fra 50 procent i 2008 til 33 procent i 2019. Det er sket samtidig med, at der er kommet flere over 65 år, og derfor er andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp markant lavere i dag.

Skal prioriteres i nyt ministerium
Ældre Sagen dokumenterede i 2019, at 73.000 svækkede ældre mellem 67-97 år ikke får hjemmehjælp, selvom de har brug for det.

Det skal lovgivningsarbejdet tage højde for, blandt andet ved en nøje afdækning af, hvilke grupper af svækkede ældre, der risikerer ikke at opfylde kravet om hyppig kontakt med kommunen.

Svækkede ældre har ventet længe nok på retten til at sige nej til genoplivning.

Det bør dermed være en opgave, der prioriteres højt i det nye Social- og Ældreministerie. Lad os komme hurtigt i gang med arbejdet!