Debat

Forening: Inddrag pårørende i fravalg af genoplivning

DEBAT: Beslutningen om den sidste tid er helt utvetydigt den ældres. Men en informerende dialog vil støtte de pårørende i hjælperollen og den efterfølgende sorg, skriver formanden for Pårørende i Danmark

Marie Lenstrup er formand for Pårørende i Danmark, en interesseorganisation for pårørende på tværs af diagnoser.
Marie Lenstrup er formand for Pårørende i Danmark, en interesseorganisation for pårørende på tværs af diagnoser. Foto: Pårørende i Danmark
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Døden tilhører den døende. Men livet efter døden tilhører de pårørende. En svær død er svær at overvære, og en uværdig død uden respekt for den døendes ønsker kan skabe skrækkelige minder om kamp og afmagt, som de pårørende skal bære med sig oven i sorgen.

Følelsesmæssigt er det en voldsom og nogle gange helt umulig opgave for de pårørende at insistere på en elsket ægtefælle eller en kær gammel forælders udtrykte - men ikke nedskrevne - ønske om en naturlig død.

Derfor er det vigtigt for Pårørende i Danmark, at syge og svækkede får mulighed for tydeligt og i god tid at angive deres individuelle ønsker, og at disse ønsker respekteres af sundhedsvæsnet.

Læs også

Et krav om en lægesamtale er unødig bureaukratisering.

Marie Lenstrup, Formand for Pårørende i Danmark

NemID og fem minutter på computeren
Der har manglet et vigtigt element i den selvbestemmelse, siden Styrelsen for Patientsikkerhed tog en beslutning om, at ”it ain’t broke, so let’s fix it” og med en ny vejledning fratog svækkede, habile ældre retten til at fravælge genoplivning.

Jeg har endnu ikke hørt nogen udenfor styrelsen mene, at det var en god idé, så det er på høje tid at indlede det lovgivningsarbejde, som kan give de ældre råderetten over eget liv og død tilbage.

Med et behandlingstestamente kan man fra 18-års alderen angive, at man ikke ønsker genoplivning, hvis man er blevet varig inhabil. Det kræver blot et NemID og fem minutter på computeren.

Nu foreslår regeringen til vores udelte glæde en lignende ordning for svækkede ældre, som ikke er blevet inhabile. Pårørende i Danmark mener dog, at to væsentlige punkter først må afklares:

1. Under hvilke omstændigheder træder fravalget i kraft?
For de varigt inhabile er det naturligvis en lægelig vurdering af inhabiliteten. Men for den ældre, der 'blot' er svækket?

Hvis fravalget, som foreslået, kun gælder beboere på plejehjem og borgere, der modtager bestemte typer offentlig hjælp i hjemmet, så kan retten til selvbestemmelse forsvinde, når kommunen ændrer kvalitetsstandard, og det er næppe hverken intentionen eller en rimelig situation.

Hvordan og hvor meget pårørende hjælper skal afhænge af familiens ønsker og ressourcer - ikke af taktiske overvejelser om, hvordan ens svækkede mor eller far får størst selvbestemmelse i den allersidste del af livet.

2. Skal en læge involveres inden beslutningen om fravalg tages?
Der skal ikke en læge til at forklare noget til den 18-årige, der opretter et behandlingstestamente, så hvorfor skulle det være nødvendigt for den 81-årige, fuldt habile borger, der mæt af dage ønsker en naturlig død?

Naturligvis skal der gerne være et tilbud om at tale med en læge om konsekvenserne af ens valg. Helst en læge, der kender ens baggrund og sygdomshistorie, og meget gerne også kender lidt til resten af familien. Men et krav om en lægesamtale er unødig bureaukratisering. Nogle ældre vil ikke have behov for det - andre vil foretrække at rådføre sig på anden vis.

Letter vejen
Til gengæld finder vi det logisk, at pårørende inddrages i beslutningerne om den sidste tid. Beslutningen er helt utvetydigt den ældres. Men en informerende dialog ville styrke og støtte de pårørende, både i deres hjælperrolle og senere i deres sorg.

Pårørende i Danmark mener, at det bør være en del af den sundhedsfaglige indsats ikke blot at spørge, men tydeligt at anbefale et samtykke til inddragelse af de nærmeste pårørende.

På samme måde bør en digital formular til fravalg af genoplivning indeholde en opfordring til at fortælle de nærmeste om beslutningen.

Hvis de pårørende på forhånd kender deres kæres valg, letter det vejen til både at støtte op om valget og til at acceptere udfaldet.

En anden problematik
Vi mødes undertiden af en forestilling om, at pårørende kan presse ældre og døende til at fravælge livet for ikke at ligge nogen til last. Det er efter vores bedste overbevisning en fuldstændig grundløs (og sårende) bekymring.

Ja, der er pårørende, som ønsker døden for deres kære. Det kan de gøre i stor kærlighed, fordi de ser deres kæres lidelse ved livet.

Og ja, det kan de også gøre for deres egen skyld i stor udmattelse og afmagt. Men i det sidste tilfælde er det ikke de pårørende, der svigter de ældre, men den offentlige hjælp, der har svigtet begge parter – og det er en ganske anden problematik.

Dokumentation

Temadebat: Har svækkede ældre ret til en naturlig død?

Regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har inviteret Folketingets partier til forhandlinger om ældres ret til at dø i fred.

Ministeren mener, at ældre skal kunne sig nej tak til genoplivning, hvis de får hjertestop.

"Jeg mener, at vi som samfund har en pligt til at respektere, når ældre habile borgere træffer den dybt personlige etiske beslutning, hvis de mener, at sådanne genoplivningsforsøg for dem ikke er meningsfulde," siger Magnus Heunicke.

Konkret vil regeringen nu give habile, svækkede personer mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det skal ske ved at oprette en digital database, hvor alle fra 18 år kan registrere sig, hvis man ikke ønsker genoplivningsforsøg.

Valget skal gælde for borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedssektoren, for eksempel som modtagere af hjemmesygepleje.

Fravalget af genoplivningsforsøg skal ikke kræve samtale med en læge. Men beslutningen skal kunne ændres af personen, det drejer sig om.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvordan skal fremtidens regler for fravalg af genoplivningsforsøg se ud? Hvilke etiske og moralske aspekter skal politikerne huske på i forhandlingerne? Skal beslutningen kræve en samtale med en læge? Og bør retten udvides til patienter med andre livstruende sygdomme?

Panelet består af:

Jane Heitmann (V), ældreordfører

Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører og ordfører for Etisk Råd

Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældresagen

Camilla Noelle Rathcke, Lægeforeningen

Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd

Christian Hassager, formand for Dansk Råd for Genoplivning

Marie Lenstrup, formand for Danske Pårørende

Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd

Mona Striib, formand i FOA

Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marie Lenstrup

Initiativtager, formand, Pårørende i Danmark
cand.interpret. i engelsk (Handelshøjskolen i København. 1992)