Forening: Inddrag pårørende i fravalg af genoplivning

Et krav om en lægesamtale er unødig bureaukratisering.

Marie Lenstrup
Formand for Pårørende i Danmark

NemID og fem minutter på computeren
Der har manglet et vigtigt element i den selvbestemmelse, siden Styrelsen for Patientsikkerhed tog en beslutning om, at ”it ain’t broke, so let’s fix it” og med en ny vejledning fratog svækkede, habile ældre retten til at fravælge genoplivning.

Jeg har endnu ikke hørt nogen udenfor styrelsen mene, at det var en god idé, så det er på høje tid at indlede det lovgivningsarbejde, som kan give de ældre råderetten over eget liv og død tilbage.

Med et behandlingstestamente kan man fra 18-års alderen angive, at man ikke ønsker genoplivning, hvis man er blevet varig inhabil. Det kræver blot et NemID og fem minutter på computeren.

Nu foreslår regeringen til vores udelte glæde en lignende ordning for svækkede ældre, som ikke er blevet inhabile. Pårørende i Danmark mener dog, at to væsentlige punkter først må afklares:

1. Under hvilke omstændigheder træder fravalget i kraft?
For de varigt inhabile er det naturligvis en lægelig vurdering af inhabiliteten. Men for den ældre, der 'blot' er svækket?

Hvis fravalget, som foreslået, kun gælder beboere på plejehjem og borgere, der modtager bestemte typer offentlig hjælp i hjemmet, så kan retten til selvbestemmelse forsvinde, når kommunen ændrer kvalitetsstandard, og det er næppe hverken intentionen eller en rimelig situation.

Hvordan og hvor meget pårørende hjælper skal afhænge af familiens ønsker og ressourcer - ikke af taktiske overvejelser om, hvordan ens svækkede mor eller far får størst selvbestemmelse i den allersidste del af livet.

2. Skal en læge involveres inden beslutningen om fravalg tages?
Der skal ikke en læge til at forklare noget til den 18-årige, der opretter et behandlingstestamente, så hvorfor skulle det være nødvendigt for den 81-årige, fuldt habile borger, der mæt af dage ønsker en naturlig død?

Naturligvis skal der gerne være et tilbud om at tale med en læge om konsekvenserne af ens valg. Helst en læge, der kender ens baggrund og sygdomshistorie, og meget gerne også kender lidt til resten af familien. Men et krav om en lægesamtale er unødig bureaukratisering. Nogle ældre vil ikke have behov for det - andre vil foretrække at rådføre sig på anden vis.

Letter vejen
Til gengæld finder vi det logisk, at pårørende inddrages i beslutningerne om den sidste tid. Beslutningen er helt utvetydigt den ældres. Men en informerende dialog ville styrke og støtte de pårørende, både i deres hjælperrolle og senere i deres sorg.

Pårørende i Danmark mener, at det bør være en del af den sundhedsfaglige indsats ikke blot at spørge, men tydeligt at anbefale et samtykke til inddragelse af de nærmeste pårørende.

På samme måde bør en digital formular til fravalg af genoplivning indeholde en opfordring til at fortælle de nærmeste om beslutningen.

Hvis de pårørende på forhånd kender deres kæres valg, letter det vejen til både at støtte op om valget og til at acceptere udfaldet.

En anden problematik
Vi mødes undertiden af en forestilling om, at pårørende kan presse ældre og døende til at fravælge livet for ikke at ligge nogen til last. Det er efter vores bedste overbevisning en fuldstændig grundløs (og sårende) bekymring.

Ja, der er pårørende, som ønsker døden for deres kære. Det kan de gøre i stor kærlighed, fordi de ser deres kæres lidelse ved livet.

Og ja, det kan de også gøre for deres egen skyld i stor udmattelse og afmagt. Men i det sidste tilfælde er det ikke de pårørende, der svigter de ældre, men den offentlige hjælp, der har svigtet begge parter – og det er en ganske anden problematik.