Debat

Sygeplejerådet: Klare retningslinjer for genoplivning skal sikre tryghed og værdighed

DEBAT: Alderdomssvækkede får snart ret til fravælge genoplivning. Men der er brug for klare retningslinjer - både for de ældre og for medarbejderne, skriver Dansk sygeplejeråd.

"I det kommende arbejde vil Dansk Sygeplejeråd arbejde for, at der skal være klarhed for de sundhedsprofessionelle om, hvornår ældre borgere har fravalgt genoplivning," skriver Anni Pilgaard.
"I det kommende arbejde vil Dansk Sygeplejeråd arbejde for, at der skal være klarhed for de sundhedsprofessionelle om, hvornår ældre borgere har fravalgt genoplivning," skriver Anni Pilgaard. Foto: Sara Gangsted/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er godt, at Folketingets partier har indgået en aftale, der skal indføre en lovsikret ret, så alderdomssvækkede ældre kan fravælge genoplivning ved hjertestop.

Det er væsentligt for at sikre større selvbestemmelsesret og værdighed ved livets afslutning for de ældre borgere. Det mener vi i Dansk Sygeplejeråd både er fagligt og etisk forsvarligt.

Den lovsikrede ret er også vigtig for de medarbejdere, som i deres daglige virke er tæt på ældre. Det er jo blandt andet Dansk Sygeplejeråds medlemmer, som døgnet rundt er i nær kontakt med ældre borgere, der modtager hjælp i eget hjem eller plejebolig.

De står ikke sjældent i situationer, hvor det er afgørende, at der er taget stilling til genoplivning, som det er væsentligt at sundhedspersonalet har let adgang til, så de kan handle korrekt og i overensstemmelse med den enkelte borgers ønsker.

Temadebat
Regeringen og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har inviteret Folketingets partier til forhandlinger om ældres ret til at dø i fred. Ministeren mener, at ældre skal kunne sig nej tak til genoplivning, hvis de får hjertestop.

"Jeg mener, at vi som samfund har en pligt til at respektere, når ældre habile borgere træffer den dybt personlige etiske beslutning, hvis de mener, at sådanne genoplivningsforsøg for dem ikke er meningsfulde," siger Magnus Heunicke.

Konkret vil regeringen nu give habile, svækkede personer mulighed for at fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop. Det skal ske ved at oprette en digital database, hvor alle fra 18 år kan registrere sig, hvis man ikke ønsker genoplivningsforsøg.

Valget skal gælde for borgere, der bor på plejehjem eller har daglig kontakt med pleje- og sundhedssektoren, for eksempel som modtagere af hjemmesygepleje.

Fravalget af genoplivningsforsøg skal ikke kræve samtale med en læge. Men beslutningen skal kunne ændres af personen, det drejer sig om.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvordan skal fremtidens regler for fravalg af genoplivningsforsøg se ud? Hvilke etiske og moralske aspekter skal politikerne huske på i forhandlingerne? Skal beslutningen kræve en samtale med en læge? Og bør retten udvides til patienter med andre livstruende sygdomme?

Panelet består af:

Jane Heitmann (V), ældreordfører

Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører og ordfører for Etisk Råd

Anna Wilroth, seniorkonsulent i Ældresagen

Camilla Noelle Rathcke, Lægeforeningen

Anne-Marie Axø Gerdes, formand for Etisk Råd

Christian Hassager, formand for Dansk Råd for Genoplivning

Marie Lenstrup, formand for Danske Pårørende

Grete Christensen, formand Dansk Sygeplejeråd

Mona Striib, formand i FOA

Irene Hesselberg, formand for Lederforeningen i Dansk Sygeplejeråd

Ove Gaardboe, overlæge og ekstern konsulent i Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Etisk forsvarligt
For det er ikke nogen hemmelighed, at den tidligere retstilstand har betydet, at sundhedsprofessionelle har stået i situationer, hvor de var forpligtet til at iværksætte genoplivningsforsøg på ældre mennesker, som udtrykkeligt har ønsket ikke at blive genoplivet, hvis de skulle falde om med hjertestop. Det er et svært dilemma at stå i som sundhedsprofessionel.

Derfor haster det også med at komme i gang med lovarbejdet, så vi kan undgå flere uetiske situationer, hvor sundhedsmedarbejdere bliver tvunget til at iværksætte genoplivning hos en ældre borger, der reelt ønsker at få lov til at dø.

Med den nye lovgivning skal der oprettes et nationalt register, hvor man fra man er 60 år kan registrere sig, hvis man ikke ønsker genoplivning. Men hvordan retten til at fravælge genoplivning kan gennemføres i praksis - det skal drøftes med flere praktikere, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Dansk Sygeplejeråd, vil arbejde for, at selvbestemmelsesretten bliver håndteret etisk forsvarligt. Af aftaleteksten fremgår det, at registreret er for ældre, der modtager pleje og behandling.

Det kan være vanskeligt at lave en afgrænsning, da der af etiske årsager altid vil være gråzoner. Men væsentligt er det at forebygge, at vi som sundhedsprofessionelle kommer til at stå i situationer, hvor der ikke er taget stilling.

Vi skylder både ældre og medarbejdere at sikre, at den nye ordning rummer og respekterer selvbestemmelsesretten

Anni Pilgaard, Næstformand i Dansk Sygeplejeråd

Forståeligt for alle sundhedsprofessionelle
Flere undersøgelser viser, at mange ældre ønsker at tale om beslutninger omkring døden. Derfor skal vi arbejde mere systematisk med at tage samtalen om behov, bekymringer og ønsker til den sidste tid.

Desuden skal sygeplejersker fortsat tage initiativ til tage samtalen med ældre borgere og patienter. Det kan for eksempel være i forbindelse med indflytning på plejehjem.

Det vil i de fleste situationer være dilemmafyldt at fravælge genoplivning, og derfor kræver det empati, viden og samarbejde med sundhedsprofessionelle, når ældre skal træffe beslutning om dette.

Bør beslutningen om at lade sig registrere for eksempel tages i dialog med en læge? Dansk Sygeplejeråd mener, at det bør afklares, hvad det for eksempel betyder i forhold til ansvar for beslutningen hos de sundhedsprofessionelle.

I det kommende arbejde vil Dansk Sygeplejeråd arbejde for, at der skal være klarhed for de sundhedsprofessionelle om, hvornår ældre borgere har fravalgt genoplivning. Det skal fremgå tydeligt i de eksisterende dokumentationssystemer på tværs af sektorer og være både praktisk tilgængeligt og forståeligt for alle sundhedsprofessionelle.

Læs også

Trygge rammer for livets afslutning
Det er også væsentligt, at registreret kan bruges af ældre borgere. Hvordan sikrer vi for eksempel, at sårbare ældre kan registrere deres valg? Det gælder blandt andet ældre uden pårørende, ældre med anden etnisk baggrund, mennesker på samfundets kant – eller bare ældre, der ikke er digitale?

Vi skal sikre fuld klarhed over, hvordan sundhedsprofessionelle kan hjælpe ældre med at registrere deres valg, hvor ansvarsspørgsmålet ligeledes er helt afklaret.

Derudover er der behov for, at politikerne skaber klarhed omkring de forskellige lovgivninger – blandet andet ved at sikre god vejledning og information til borgere omkring muligheder for fravalg af genoplivning i forskellige situationer. Der skal ligeledes i den sundhedsfaglige praksis være klarhed om, hvad der er gældende i hvilke situationer.

Dansk Sygeplejeråd mener også, at der bør være indbygget en evaluering af registret og lovgivningen.

Vi skylder både ældre og medarbejdere at sikre, at den nye ordning rummer og respekterer selvbestemmelsesretten – uden at stille medarbejdere i urimelige etiske, professionelle og juridiske dilemmaer. På den måde skaber vi trygge rammer for livets afslutning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Pilgaard

Næstformand, Dansk Sygeplejeråd, formand, Din Sundhedsfaglige A-kasse
master of public management (Syddansk Uni. 2006), anæstesisygeplejerske (Centralsygehuset i Esbjerg, 1991)