Dansk Industri: Vi får brug for stærke ledere, når vi sætter plejehjemmene fri

"Den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie."

Sådan lyder overskriften på regeringens bud på en omkalfatring af velfærden, som i første omgang skal udfoldes på ældreområdet.

De vidtrækkende reformambitioner er en tiltrængt erkendelse af, at vi er nødt til at gøre tingene anderledes, hvis ikke ældreplejen skal sande til i en giftig cocktail af rekrutteringsudfordringer, demografiske forandringer og manglende innovation.

Det er værd at holde sig for øje, at frisættelsesbegrebet går på mere end bare et enkelt ben. Det handler for eksempel lige så meget om medarbejdernes frihed fra skemaer og minuttyranni som det handler om borgernes frihed til at vælge leverandør.

I DI har vi en ambition om, at reformen bidrager til et markant styrket offentlig-privat samarbejde og et langt mere mangfoldigt udbud af leverandører– både af hensyn til borgernes selvbestemmelse, men også fordi det giver os bedre forudsætninger for at få bugt med den giftige cocktail.

Men iveren efter mindre styring og mere frisættelse kan man dog let overse de helt åbenlyse dilemmaer ved at slippe tøjlerne: Hvem har ansvaret, hvis sygefraværet eksploderer? Hvor kan medarbejdere finde faglig støtte i den daglige drift? Og hvilken retssikkerhed er der for borgerne?

Giv lederne større ansvar

En del af svaret på de spørgsmål handler om, at vi ikke blot skal styre mindre, men bedre. Først og fremmest ved, at vi giver lederne på det enkelte plejehjem større ansvar.

Bedre plads til at bruge deres faglighed, så opgaverne bliver løst på den måde, der giver bedst mening for medarbejdere og beboere. Et stærkere personaleansvar, så man kan sætte sit eget hold og belønne – og dermed tiltrække og fastholde – de medarbejdere, der gør en forskel for de ældre og deres pårørende.

Frisættelse må for alt i verden ikke blive oversat på en måde, så vi bare vender ryggen til og lader de "frisatte" institutioner sejle deres egen sø

Jakob Scharff
Branchedirektør, Dansk Industri

Her bliver politikerne også sat på en prøve – hvad enten de har deres daglige gang på Christiansborg eller på rådhuset. For hvis man som beslutningstager mener det alvorligt, når man siger lokalt ansvar og mindre bureaukrati, så skal man også turde binde sig til masten og modstå fristelsen til at udstikke nye procesregler, politikker og kvalitetsstandarder hver anden uge.

Gennemsigtighed i kvalitet og økonomi

Men frisættelse må for alt i verden ikke blive oversat på en måde, så vi bare vender ryggen til og lader de ”frisatte” institutioner sejle deres egen sø.

Vi skal skrue ned for detailreguleringen, men kommunerne skal spille en stærk og aktiv rolle, når det kommer til at holde lederne ansvarlige for deres resultater og eksempelvis sikre, at det høje sygefravær bliver nedbragt eller en lav beboertilfredshed bliver øget – om nødvendigt ved at skifte lederen ud.

Et afgørende skridt i retning af bedre styring må derfor være at sikre reel gennemsigtighed om kvaliteten af den service, det enkelte plejehjem leverer til borgerne. Samtlige velfærdsinstitutioner på tværs af dagtilbuds-, skole- og ældreområdet bør måles på de faglige resultater, borgernes tilfredshed og medarbejdernes trivsel.

Den anden side af gennemsigtighedsmønten handler om økonomi. For ligesom vi ikke ved særligt meget om kvaliteten af den service, vi leverer til den enkelte plejehjemsbeboer, ved vi heller ikke særligt meget om, hvad en plejehjemsplads egentlig koster.

Det vil vi få, hvis en kommende model for frisatte offentlige institutioner også indebærer selvstændig økonomi og regnskaber, som er direkte sammenlignelige med de selvejende og private alternativer.

Et afgørende skridt må derfor være at sikre reel gennemsigtighed om kvaliteten af den service, det enkelte plejehjem leverer

Jakob Scharff
Branchedirektør, Dansk Industri

Paradigmeskifte

Får vi både indsigt i kvalitet og økonomi, kan vi se konturerne af et paradigmeskifte i styringen af velfærdssamfundet – hvor fokus er på de resultater, vi skaber for borgerne frem for mængden af ressourcer, vi tilfører systemet. Fra input til output.

Det vil give lederne klare incitamenter til at løfte de resultater, som kommunerne til gengæld kan holde dem ansvarlige for. Det vil give borgere og medarbejdere et bedre afsæt for at stemme med fødderne og finde det tilbud, der passer bedst til den enkelte.

Det vil give samfundet indsigt i, hvor man har fundet nye løsninger, der kan inspirere andre, og omvendt hvor man skal sætte ind, før kvalitetsudfordringer bliver til svigt og skandaler.

På den måde kan vi sikre, at en frisat ældrepleje fortsat har øjnene stift rettet mod at gøre en forskel for borgerne.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, kan du skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.