Debat

DI og Forenede Care: Her er tre tiltag, der kan føre regeringens ambitioner om frit valg ud i livet

SVM-regeringen har sat den helt rigtige kurs, når den vil sætte velfærden fri og sætte borgerne før systemet. Hvis det skal lykkes, kræver det konkrete reformer, som dykker ned i maskinrummet og fjerner barriererne for det frie valg, skriver Stine Louise Eising von Christierson.

Regeringen har sat den rigtige kurs for udviklingen af et samfund, hvor vi sætter borgerne før systemet, skriver Jakob Scharff og Stine Louise Eising von Christierson og kommer med tre anbefalinger til at føre ambitionerne ud i livet. 
Regeringen har sat den rigtige kurs for udviklingen af et samfund, hvor vi sætter borgerne før systemet, skriver Jakob Scharff og Stine Louise Eising von Christierson og kommer med tre anbefalinger til at føre ambitionerne ud i livet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Jakob Scharff
Stine Louise Eising von Christierson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne lægger i det nye regeringsgrundlag op til en gennemgribende frisættelsesreform af velfærden, hvor nøgleordene er offentlig-privat samarbejde, frit valg til borgerne, mere lokalt ansvar og mindre bureaukrati. Fra velfærdsstat til velfærdssamfund.

Regeringen har sat den helt rigtige kurs. Vi kan kun imødekomme den enkelte borgers ønsker og behov, hvis vi giver plads til en bred vifte af både offentlige og private aktører, der både kan samarbejde, specialisere sig og konkurrere.  

Det er også et spørgsmål om social retfærdighed: Hvis vi skal undgå A- og B-hold i vores velfærdssamfund, skal alle have lige ret til selvbestemmelse – uanset bopæl, uddannelsesniveau eller pensionsformue.  

Det frie valg er ikke meget værd, hvis man som borger ikke kender til det

Jakob Scharff og Stine Louise Eising von Christierson
Hhv. branchedirektør, DI og direktør, Forenede Care

Det kan kun lykkes gennem konkrete tiltag, der dykker ned i det frie valgs maskinrum.

Hver en krone skal følge den enkelte borger

Et oplagt første skridt handler om noget så tørt som kroner og ører. Populært siger man, at pengene følger borgeren, når man for eksempel vælger et privat plejehjem frem for et kommunalt.

Men alt for ofte bliver taksterne fastsat på baggrund af usikre beregninger af kommunernes egne omkostninger. Fastsættes de for lavt, forskelsbehandler man de borgere, der gør brug af det frie valg – og man begrænser samtidig deres valgmuligheder, fordi usikkerheden om indtægtsgrundlaget afholder private aktører fra at etablere sig, levere højest mulig kvalitet og investere i at udvikle deres tilbud.

Derfor har vi brug for klare regler, der sikrer ensartet afregning af offentlige og private tilbud samt en uafhængig klageadgang, så private leverandører kan få prøvet og afklaret, om der nu også er regnet rigtigt. På den måde kan vi sikre reel ligebehandling, så hver en krone følger med den enkelte borger.

Borgerne skal kende kvaliteten og deres rettigheder

Det næste skridt handler om information. Det frie valg er ikke meget værd, hvis man som borger ikke kender til det. Derfor skal vi indføre et krav om aktiv stillingtagen til valget mellem offentlige og private tilbud, når man visiteres til ydelser med frit valg.

Det vil også kræve et opgør med kommunernes styring af det frie valg på ældreområdet og socialområdet

Jakob Scharff og Stine Louise Eising von Christierson
Hhv. branchedirektør, DI og direktør, Forenede Care

Det nytter ikke noget, at man som ældre eller pårørende selv skal have læst serviceloven fra A til Å, hvis man ønsker at vælge et alternativ til den kommunale ældrepleje.

Tilsvarende skal det være slut med at vælge med bind for øjnene. Borgerne skal have let adgang til sammenlignelig information om kvalitet, tilfredshed og medarbejdertrivsel på de enkelte plejehjem, skoler, specialtilbud og dagtilbud, så man kan bruge det frie valg på et oplyst grundlag.

Dermed får vi også et bedre billede af, hvilke institutioner, der får mest ud af ressourcerne, og dét er en afgørende forudsætning for en afbureaukratiseringsreform, hvor vi styrker ledelsesrummet og afskaffer regler og dokumentation.

Borgerne skal have flere valgmuligheder

Som et tredje skridt bør retten til frit at kunne vælge leverandør udvides til langt flere velfærdsområder – blandt andet inden for sygepleje, socialområdet, rehabilitering og fertilitetsbehandling.

Læs også

Det lovgivningsmæssige princip bør være, at borgeren altid skal have mulighed for at tilvælge et godkendt privat alternativ, der som minimum kan levere samme kvalitet som det offentlige. Det vil også kræve et opgør med kommunernes styring af det frie valg på ældreområdet og socialområdet, som mange steder har begrænset borgernes adgang til at vælge en ønsket privat leverandør. 

Regeringen har sat den helt rigtige kurs for udviklingen af et velfærdssamfund, hvor vi sætter borgerne før systemet. Men djævlen ligger som bekendt i detaljen, og reel forandring kræver gennemgribende og konkrete reformer. Nede i det frie valgs maskinrum står vi klar med bud på, hvordan vi kommer i gang.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Scharff

Branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil
cand.scient.adm. (RUC 2000)

Stine Louise Eising von Christierson

Adm. direktør, Forenede Care, formand, Dansk Sundhed og Velfærd (Dansk Industri)
Social- og sundhedsassistent, diplomuddannelse i ledelse

0:000:00