Direktør for velfærdsvirksomhed: Ældreloven skal sikre, at eksisterende arbejdskraft bruges bedre

Social- og sundhedsassistenter laver vel det samme, hvis de er ansat i nogenlunde ens jobs? Nix. Ikke hvis de arbejder i forskellige kommuner.

I Danmark har kommunerne ansvaret for organiseringen af social- og sundhedsassistenter og fastlægger via autorisationer de specifikke opgaver, som social- og sundhedsassistenter må løse i den pågældende kommune.

Vores kommende ældrelov bør gøre op med de kommunale skævvridninger, der hverken tjener borgere eller medarbejdere. Og – set fra min stol – holder på ressourcer, som nemt kan forløses.

Frisæt medarbejdere ved at sløjfe den kommunalt fastsatte autorisation, der bestemmer, hvilke opgaver velfærdshænder må løfte. Uddannet arbejdskraft skal aktiveres og ikke passiviseres. 

Kommunal skævvridning af arbejdsopgaver

Jeg er direktør i en privat velfærdsvirksomhed, der samarbejder med flere kommuner, og jeg erfarer, at i nogle kommuner må vores social- og sundhedsassistenter rigtig meget. Andre steder må de meget mindre.

Det er helt hovedrystende i en tid med mangel på uddannet arbejdskraft, og skævvridningen gælder ikke kun social- og sundhedsassistenter. Hvordan vi måler kvalitet på et plejecenter, hvordan taksterne ligger, og hvad tilsyn fokuserer på, er også kommunalt bestemt.

Det er en sandhed med modifikationer, men jeg mener, at de nuværende kommunalt bestemte faggrænser ødelægger mere, end de gavner.

Stine Louise Eising
adm. direktør, Forenede Care Danmark

Jeg har indsigt i efterhånden rigtig mange kommuner – og kommunale forskelle på flere områder. Af alle forskellene synes det faktum, at kommunerne begrænser vores sundhedsfaglige ressourcer så lokalt, mig mest gådefuldt. At ressourcer spildes.

Det er ikke længe siden, at ufaglærte medarbejdere i en kommune efter oplæring gerne måtte udlevere medicin. I samme kommune må ufaglærte medarbejdere i dag ikke engang udlevere færdigdoseret medicin.

Målet er at sikre faglighed, men konsekvensen er i praksis, at kvaliteten for borgeren daler dramatisk, fordi der simpelthen ikke er nok til at varetage opgaverne. Lige nu presser autorisationerne nogle mennesker med en særlig uddannelse, så for få skal for meget, og andre mennesker, som kan og vil, forhindres i at blive en ressource.

Det er en sandhed med modifikationer, men jeg mener, at de nuværende kommunalt bestemte faggrænser ødelægger mere, end de gavner.

Kan hjælpe rekrutteringen

En kommune har lige ændret, hvad forskellige faggrupper skal løfte, så nu må en social- og sundhedshjælper eksempelvis skifte smerteplaster, og en social- og sundhedsassistent må gerne give morfin i en kort og simpel kanyle. Det har lettet lidt på det. Men kun i den kommune.

Hvorfor må trænede social- og sundhedshjælpere på et plejecenter dog ikke give eksempelvis insulin eller dryppe øjne på "egen" beboer? Tidligere måtte de godt, og ligesom dengang skal medarbejderen selvfølgelig gives den nødvendige viden og erfaring, inden opgaven lægges i deres hænder.