Ny fremskrivning fra Finansministeriet: Udsigt til mangel på 20.000 sosu’er og pædagoger

Med flere børn og flere ældre bliver der også brug for væsentligt flere sosu’er og pædagoger til at sikre omsorg og pasning.

I en ny fremskrivning af rekrutteringsforholdene i velfærdssektoren kigger Finansministeriet frem 2035.

Her fremgår det, at det forudsætter 11.000 flere social- og sundhedsassistenter og knap 4.000 flere social- og sundhedshjælpere, hvis det aktuelle ’udbud’ af sosu’er skal følge med den stigende ’efterspørgsel’ i form af flere ældre.

Endnu flere kan mangle, hvis man forudsætter, at den aktuelt store andel af ufaglærte* inden for sektoren vil falde i fremtiden i takt med, at der generelt bliver færre ufaglærte i samfundet.

Antager man at der stigende behov for arbejdskraft i ældrepleje udelukkende skal dækkes af sosu-uddannede og ikke ufaglærte, så vil der mangle lidt over 12.000 yderligere i 2035.

I en tidligere fremskrivning vurderede Finansministeriet, at den stigende efterspørgsel efter sosu’er overgik udviklingen i udbuddet med 17.000 frem mod 2030.

Også for pædagogerne er der ifølge Finansministeriets analyse udsigt til, at der kan komme til at mangle 5.000 sæt hænder for at følge med de godt 61.000 ekstra børn i daginstitutionsalderen.

Det stigende antal børn vil også få betydning for lærerne, hvor der kan komme til at mangle omkring 1.000 for at sikre balance mellem den stigende efterspørgsel og den forudsatte udvikling i udbuddet inden for faget.

Tilstrækkeligt flere sygeplejersker og læger

Anderledes ser fremskrivningen ud for blandt andet sygeplejersker, læger og socialrådgivere.

Dem vil der ifølge fremskrivningen kommer flere af, end der skal til for alene at dække det stigende behov.

Det er dog vigtigt at have in mente, at Finansministeriet ikke forholder sig til, hvorvidt det behov er dækket i udgangspunktet. Altså om der er tilstrækkeligt med læger og sygeplejersker til at dække det aktuelle behov.

Finansministeriet understreger, at der er tale om en ”mekanisk fremskrivning” og ikke om en egentlig prognose.

Fremskrivningen bygger blandt andet på forudsætninger om, at det nuværende uddannelsesoptag fastholdes og at uddannelsessammensætningen mellem de forskellige faggrupper fastholdes uændret.

Det vil sige, at et højere optag end det aktuelle vil kunne øge udbuddet af en faggruppe, mens et lavere optag vil gøre det modsatte. For de videregående uddannelser lægger ministeriet vægt på de endelige optagelsestal inklusiv efteroptag.

Når efteroptaget tages har faldet i optaget til eksempelvis sygeplejeuddannelsen i 2022 vist sig langt mindre, end de umiddelbare tal fra Den Koordinerede Tilmelding lagde op til.