Analyse af 
Rikke Brøndum
Kim Rosenkilde

Få overblikket: Det ved vi om regeringens ældrereform

Regeringen har løftet sløret for dele af det længe ventede udspil til en ny ældreform. Altingets ældreredaktører guider dig igennem det, vi ved om regeringens udspil, og det, vi stadig mangler svar på. 

Regeringen varmer op til præsentationen af det samlede udspil til en ældrereform 30. januar. I den forbindelse har flere ministre de seneste uger været på besøg i ældreplejen.<br>
Regeringen varmer op til præsentationen af det samlede udspil til en ældrereform 30. januar. I den forbindelse har flere ministre de seneste uger været på besøg i ældreplejen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Rikke BrøndumKim Rosenkilde

Med to ugers forsinkelse løftede statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag noget af sløret for det konkrete indhold i regeringens længe ventede reform af ældreområdet.

Den store overskrift hedder 'helhedspleje'.

Her skal den enkelte ældre have bedre mulighed for at tilrettelægge sin hjælp og pleje i samarbejde med de medarbejdere, som leverer den.

Oven i det bebudede statsministeren en tilsynsreform, der afskaffer både kommunernes egne tilsyn på ældreområdet samt de to statslige tilsyn, som aktuelt er forankret hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Hvad der skal træde i stedet, står mindre klart.

Det samlede udspil forventes at blive præsenteret ved et såkaldt stormøde i Fredericia 30. januar.

Indtil da vil en del af reformens elementer blive lagt frem enkeltvis. En lang indflyvning som oprindeligt skulle være startet med statsministerens nytårstale.

Læs også

Visitation i pakker skal sikre frisættelse

Én ting er, regeringens målsætning om at sikre ældre mere selvbestemmelse og medarbejdere større faglig frihed. Noget andet er, hvordan den ambition skal udmøntes i praksis.

Ifølge Altingets oplysninger hviler regeringens ældrereform i høj grad på en omlægning af kommunernes visitation til hjælp og pleje. Fremfor at tage afsæt i enkeltydelser, skal der i stedet tages udgangspunkt i en form for visitationspakker.

Ifølge Altingets kilder er der ikke nødvendigvis på forhånd fastlagt, hvor mange visitationskategorier der skal være

Mere konkret skal kommunen vurdere, hvor stort den enkelte ældres samlede hjælpebehov er, og derefter træffe afgørelse om, hvilken plejekategori borgeren passer ind i. En afgørelse som borgeren vil kunne klage over.

Herefter vil det i højere grad være op til medarbejderne tæt på borgerne at afgøre, hvilke konkrete indsatser inden for pakken den enkelte ældre har behov for og at tilrettelægge hjælpen i dialog med den ældre selv eller pårørende.

Ifølge Altingets kilder er der ikke nødvendigvis på forhånd fastlagt, hvor mange visitationskategorier der skal være. Men et sted mellem tre og fem nævnes af flere. Der kan også blive tale om, at kommunerne får mulighed for selv at bestemme antallet af kategorier.

De nærmere detaljer i en sådan visitationsmodel vil kunne trække i flere forskellige retninger.

Læs også

Mulighed for plejehjemsbestyrelser

Allerede med den nuværende lovgivning har kommunerne i et vist omfang mulighed for at operere med visitationspakker.

Det har flere kommuner gjort forsøg med, men de fleste holder fast på en model baseret på enkeltydelser og med skarp adskillelse mellem visitation og 'frontlinjemedarbejdere'.

Skal regeringens lykkes med at gennemføre sine intentioner, kan det derfor være relevant helt at forbyde den praksis og dermed at lægge den såkaldte BUM-model i graven.

Skal en plejehjemsbestyrelse have mulighed for at hyre og fyre en leder og et egentligt økonomiansvar, vil det formentlig kræve ændringer i den kommunale styrelseslov

Ifølge Berlingske lægger regeringen også op til, at det skal skrives ind i en ny ældrelov, at hjemmehjælp som udgangspunkt skal leveres i 'små, faste teams'.  

I den sammenhæng kan et springende punkt blive, hvad 'små' vil sige og hvor stor frihed medarbejderne reelt får til at definere de konkrete indsatser inden for de enkelte visitationspakker.

En række kommuner har allerede gjort sig forsøg med små og mere selvstyrende teams.

Ifølge en evaluering Vive har lavet af 25 kommuners forsøg, så har en stor andel opereret med teams, der er større, end de 12 medarbejdere, som anbefales i den såkaldte Buurtzorg-model. Og graden af selvstyrer varierer også.

Oven i det er der ifølge Altingets oplysninger også lagt op til at indføre egentlige plejehjemsbestyrelser, som en 'kan' men ikke 'skal' mulighed. Skal bestyrelsen have mulighed for at hyre og fyre en leder og et egentligt økonomiansvar vil det formentlig også kræve ændringer i den kommunale styrelseslov.

Læs også

Større frihed giver større forskellighed

Uanset de nærmere detaljer omkring tilrettelæggelsen af en ny helhedspleje, så vil regeringen kunne lægge det frem som en frisættelse af såvel borgere som medarbejdere.

Men den anden side af mønten er, at den form for frihed også betyder, at der kan blive store forskelle på, hvilke indsatser borgere med ellers sammenlignelige behov modtager.

Hos DI frygter man, at den nye model vil føre til et kommunalt monopol, fordi de private leverandører kan få svært ved at løfte opgaven

Regeringens opgør med en visitation baseret på enkeltydelser har stor betydning for tilrettelæggelsen af borgernes mulighed for at vælge private leverandører som alternativ til det offentlige tilbud.

Netop indførelsen af fritvalg-lovgivningen i starten af 00'erne angives ofte som en af årsagerne til, at kommunernes visitation er blevet splittet op i enkeltydelser knyttet an på et klart defineret tidsforbrug.

Det har været nødvendigt for at fastsætte, hvor meget kommunen skal betale de private leverandører for de enkelte ydelser.

Med en ny enhedspleje vil de private leverandører i stedet skulle byde ind på den samlede pakke af pleje og hjælp, som borgeren visiteres til.

Læs også

En stor mundfuld for private leverandører

Så længe der kun er tale om praktisk hjælp, vil det ikke betyde den store forskel for de mange leverandører, der i dag tilbyder det. Men når der er tale om en pakke med både personlig pleje, praktisk hjælp og andre indsatser, så er det en større mundfuld.

Reformen forventes også at udvide fritvalgsordningerne ved, at også indsatser omkring rehabilitering og såkaldt vedligeholdelsestræning vil kunne overgå til private leverandører. Det samme kan muligvis også komme til at gælde for hjemmesygepleje, men det afhænger af den kommende reform af det nære sundhedsvæsen.

Det er uklart, hvorvidt der bliver tale om en egentlig klagemyndighed med beføjelser til at gennemtvinge handling

Hos DI frygter man, at den nye model vil føre til et kommunalt monopol, fordi de private leverandører kan få svært ved at løfte opgaven.

I andre dele af erhvervslivet ser man det derimod som en mulighed for at kunne byde ind på nogle større opgaver med mulighed for en mere solid økonomi. I forlængelse her af vil der kunne ske en 'konsolidering' mod færre større leverandører.

Skeler man til for eksempel Sverige er der her flere store velfærdskoncerner, som blandt andet gør sig gældende på ældreområdet, og som i en årrække har forsøgt at få fodfæste i Danmark.

Læs også

Udsigt til ny kontrolenhed

Kommunernes afregningspriser med de private leverandører har længe været under kritik fra såvel Dansk Erhverv som DI for både at være uigennemsigtig og at underbetale de private leverandører.

Med ældrereformen vil rammerne for opgørelsen af kommunernes afregningspriser blive justeret. Og flere kilder peger på, at der vil blive etableret en form kontrol- og vejledningsenhed, som skal holde øje med og rådgive om kommunernes prissætning.

Noget som ikke mindst Dansk Erhverv har længe kæmpet for at få indført.

Det er dog uklart, hvorvidt der bliver tale om en egentlig klagemyndighed med beføjelser til at gennemtvinge handling hos kommunerne, eller om der i højere grad bliver tale om hjælp i form af vejledning.

Der er med andre ord stadig mange ubekendte faktorer som skal afklares og uddybes, inden rammerne for fremtidens ældrepleje er endelig på plads.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)









0:000:00