Professorer: Løft af ældrevelfærden kræver kun samarbejde mellem forskere og fagfolk i kommunerne

Af Charlotte Suetta og Flemming Dela
Professor og overlæge, Center for Klinisk Aldringsforskning (Copenage), Københavns Universitet, og professor, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet

Så kom finansloven. Og en ny "ældredagsorden". Begge med fokus på løft af ældrevelfærd gennem tværfaglige løsninger tæt på borgeren i det nære sundhedsvæsen.

Og det er godt, for det er nødvendigt med netop nye løsninger, hvis sundhedssystemet skal håndtere det demografiske træk med 120.000 flere patienter i 2025 og imødegå sundhedsudgifter, der stiger med 7 til 13 procent.

I sidste uge åbnede Center for Klinisk Aldringsforskning (Copenage) på Københavns Universitet med samme adresse som Center for Sund Aldring, der gennem 12 år har stillet skarpt på danske seniorborgeres livskvalitet, sociale relationer, ensomhed, ulighed samt fysisk og kognitiv sundhed.

Centrenes formål er kort sagt at bringe evidensbaseret viden i spil til gavn for patienter i hele landet. Det kræver imidlertid, at gabet mellem forskning og fagprofessionelles hverdag tæt på borgerne bliver mindre, hvis resultaterne skal bruges til at mindske antallet af genindlæggelser, genhenvisninger til genoptræning og håndtering af et stigende antal multisyge patienter.

Centre skal arbejde tættere på praksis
Mange ældre patienter er kronisk syge, har flere konkurrerende lidelser og ofte komplicerede kliniske problemstillinger og behandlingsforløb.

Når vi taler med fagfolkene i kommunerne, lader de os forstå, at de har brug for at finde ud af, hvilke indsatser der har størst og vedvarende effekt. Der mangler ganske enkelt evidens for, hvilke metoder der virker bedst.

Charlotte Suetta og Flemming Dela
Professor og overlæge, Center for Klinisk Aldringsforskning (Copenage), Københavns Universitet, og professor, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet

Op mod hver fjerde ældre patient genindlægges kort tid efter, at de er blevet udskrevet, og for ældre patienter øger hospitalsindlæggelse risikoen for funktionsnedsættelser betydeligt. Mange borgere bliver også genhenvist til genoptræningscentre adskillige gange uden vedvarende effekt.

Forskning peger dog på, at genindlæggelser og genhenvisninger blandt ældre kan forebygges med den rette indsats på det rette tidspunkt. Derfor har Copenage allerede indledt et samarbejde med 40 fysioterapeuter og ergoterapeuter fra genoptræningscentre i 19 danske kommuner, der skal sikre, at den nyeste forskning kan implementeres i praktikernes og de ældres nære hverdag.

Ved at afdække faglige behov blandt de professionelle fagfolk, der til dagligt er tæt på patienterne i kommunalt regi, kan forskerne bedre målrette både deres forskning og undervisningstilbud, så forskningen reelt kan bruges til at sammensætte bedre patientforløb, genoptræning og ikke mindst styrke en forebyggende indsats.