Radikale: Arbejdsmarkedet for seniorer er slet ikke fleksibelt nok
Analyser viser, at er vigtigt for os mennesker at bidrage, at bevare vores identitet og vide, at der er brug for os. Derfor skal vi tage flere initiativer til et mere fleksibelt arbejdsmarked og modvirke diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet, skriver Christina Thorholm og Martin Lidegaard.
Christina Thorholm
Fhv. MF (R)Martin Lidegaard
MF (R), politisk leder, RadikaleI sidste uge vedtog vi med et stort flertal i Folketinget en lov, der forbyder arbejdsgivere at anmode om ansøgerens alder ved indsendelsen af en jobansøgning.
Selvom det er et skridt i den rigtige retning, så skal vi tage flere initiativer for at modvirke diskrimination af ældre på arbejdsmarkedet og tilskynde til, at flere bliver i beskæftigelse efter pensionsalderen.
Flere seniorer ønsker at fortsætte et fleksibelt arbejdsliv, og vi har i den grad brug for seniorers arbejdskraft. En kulturændring skabes ikke blot på Christiansborg, men skal tages med videre ud i kommunerne og virksomhederne i Danmark.
Arbejdsmarkedet skriger efter arbejdskraft
Desværre er realiteten, at vi ikke har nok fleksibilitet på arbejdsmarkedet til, at især seniorer og ældre har mulighed for at arbejde ud over pensionsalderen i Danmark. Hvilket er helt paradoksalt med den massive arbejdskraftmangel, vi har.
Undersøgelser viser, at mere end 30 procent af dem, der går på pension, gerne ville have fortsat deres beskæftigelse
Christina Thorholm (R) og Martin Lidegaard (R)
Social- og ældreordfører og 1. næstformand
At tænke sig, at vi i Danmark allerede har en stor reserve af arbejdskraft på et arbejdsmarkedet, der skriger efter arbejdskraft.
Det økonomiske råd har sidste efteråret opgjort, at det ubrugte beskæftigelsespotentiale i aldersgruppen for 50-69 årige er på tre et halvt år i 2019 faldende til halvandet år i 2040. Det er da et potentiale, vi i Danmark skal udnytte langt mere.
Kigger vi på vores nabolande, er der meget at lade sig inspirere af. I Norge og Sverige har man gjort det både lettere og mere økonomisk attraktivt at forblive på arbejdsmarkedet.
Samtidig med at man arbejder målrettet på at blive klogere på, hvad der motiverer seniorer eller ældre til at forblive i varierende grad på arbejdsmarkedet. Alt sammen vil Radikale Venstre gerne kigge nærmere på. For status quo er – heller ikke på dette område – en option.
Vigtigt man selv bestemmer, hvornår man trækker sig tilbage
Heldigvis er de ældres beskæftigelse steget markant de sidste 20 år, blandet andet på grund af de reformer, som er vedtaget, men afgørende er også lysten og mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet, som er blevet bedre.
I modsætning hertil tales der lige nu om den aldersdiskrimination, som mange seniorer oplever, at de bliver frasorteret, når de når alderen over 50 år. Seniorers ønske om at fortsætte i beskæftigelse hænger tæt sammen med helbredet, og derfor er der også mulighed for at trække sig tilbage efter et langt arbejdsliv, når helbredet ikke kan holde til det. På samme måde bør vi omvendt have bedre muligheder for at arbejde længere, hvis lysten og helbredet er til det.
Selvfølgelig er der stor forskel på, hvordan seniorers helbred er. Der er den friske 70-årige og den nedslidte 60-årige. Derfor er det vigtigt, at man selv kan bestemme over, hvornår man trækker sig tilbage.
Undersøgelser viser, at mere end 30 procent af dem, der går på pension, gerne ville have fortsat deres beskæftigelse. En tredjedel vil gerne tilbagetrækkes fra arbejdsmarkedet, fordi de er slidte, mens en tredje gruppe gerne vil nyde livet med mere fritid. Derfor er der ikke en one-size-fits-all løsning til, der passer alle.
Mere fleksibilitet og råderum
Der skal være mere fleksible løsninger, som giver flere mulighed for at vælge det liv, som passer den enkelte. Politik bør jo gøre det muligt for så mange som muligt at skabe det gode liv. Og det gode liv indebærer muligheden for at vælge.
Man skal have mulighed for, at arbejde fleksibelt som et tillæg til sin pension uden at blive trukket i sin pension
Christina Thorholm (R) og Martin Lidegaard (R)
Social- og ældreordfører og 1. næstformand
Man skal have mulighed for, at arbejde fleksibelt som et tillæg til sin pension uden at blive trukket i sin pension. Analyser viser, at det gennem hele livet er vigtigt for os som mennesker at bidrage, at bevare vores identitet og vide, at der er brug for os.
En væsentlig andel af de mennesker, som går på pension, engagerer sig i frivilligt arbejde. Det er for så vidt godt, men en gruppe af ældre gør det for stadig at få oplevelsen af, at der er brug for dem, fordi arbejdslivet sluttede en postgang for tidligt.
Ville det ikke i meget højere grad give mening, at de mennesker, der gerne vil fortsætte med at arbejde, får mere fleksible rammer for at arbejde ud over pensionsalderen.