Debat

SF: Regeringen rammer helt skævt – plejeopsparing og tilkøbsydelser løser ikke ældreplejens problemer

Ældreplejen i Danmark har haltet bagefter i årevis grundet underfinansiering og mangel på medarbejdere. De udfordringer løses ikke med regeringens nye forslag, skriver Kirsten Normann Andersen (SF).

Den manglende finansiering af ældreplejen udgør det største problem, og af den grund er SF klar til at investere massivt i området, skriver Kirsten Normann Andersen (SF).&nbsp;<br><br>
Den manglende finansiering af ældreplejen udgør det største problem, og af den grund er SF klar til at investere massivt i området, skriver Kirsten Normann Andersen (SF). 

Foto: Arthur J . Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Kirsten Normann Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I SF står vi fast på princippet om, at ældreplejen ikke skal skelne mellem et privilegeret a-hold og et marginaliseret b-hold.

Tværtimod, kræver ældreplejen et samlet økonomisk løft, hvor hver eneste ældre borger behandles med værdighed og respekt – uanset deres økonomiske situation.

Moderaternes forslag om en plejeopsparing, som også socialdemokraternes politiske ordfører omfavnede sidste sommer, er et opgør med den frie og lige adgang til nødvendig ældrepleje. Det er skævt af mange årsager.

I en tid, hvor vi mangler personale, giver det dårligt mening at øge efterspørgslen på endnu mere hjælp til dem, som har råd.

Kirsten Normann Andersen (SF)
MF og formand for Social- og Ældreudvalget

For det første, har mennesker meget forskellig livsindkomst, og dermed også meget forskellige muligheder for opsparinger. Den udfordring kender vi også fra arbejdsmarkedspensioner.

For det andet, må vi antage, at hvis man selv skal have penge op af lommen, så vil man også forvente, at det gør en forskel, sammenlignet med den almene velfærdsydelse. Det vil efterlade et b-hold tilbage på perronen, med en ringere ældrepleje til rådighed.

Og for det tredje, så vil en øget efterspørgsel på hjælp, uanset at flere selv betaler, nødvendigvis også forudsætte mere personale – og netop manglen på personale er den største udfordring for den fremtidige ældrepleje.

Behov for medarbejdere – ikke tilkøbsydelser

Jeg er derfor også overrasket over, at regeringens udspil til en ældrereform har så forholdsvist stort fokus på muligheden for flere tilkøbsydelser. I en tid, hvor vi mangler personale, giver det dårligt mening at øge efterspørgslen på endnu mere hjælp til dem, som har råd.

I stedet burde vi fokusere på at fordele de knappe medarbejderressourcer ud til de borgere med størst behov, og ikke til dem med den største opsparing og betalingsvillighed.

Temadebat

Skal vi selv betale for ældreplejen i fremtiden?
Skal vi i fremtiden spare op til den pleje og professionelle omsorg, som vi får brug for, når vi bliver gamle?

Det sætter Altinget Ældre til debat blandt en række aktører. Læs hele oplægget til debatten. 

Om Altingets temadebatter
Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til Katja Gregers Brock på [email protected]

Desuden tyder intet på, at muligheden for tilkøb er det, som borgere med behov for ældrepleje efterspørger først.

Kommunale frikommuneforsøg har afdækket efterspørgslen, som var så minimal, at man dårligt kan måle på det. Heller ikke den private sektor har fremhævet tilkøb som den store forbedring af ældreplejen.

Konkret kan man frygte, at flere muligheder for tilkøb i den generelle ældrevelfærd, risikerer at blive en glidebane.

Vi har set eksempler på det, når ældre på et plejehjem skulle tilkøbe stolegymnastik i dagligstuen – eller betale for en koncert, som i praksis blot var en CD på anlægget i dagligstuen.

Skal vi undgå den form for pengeafpresning af sårbare ældre, så skal vi sikre en bund under den generelle standard for ældrepleje, som er så tilstrækkelig, at alle får den nødvendige og kvalificerede støtte, hjælp og pleje.

Læs også

Vi skal kunne løfte i flok

I SF mener vi, at alle ældre borgere har krav på en tryg og værdig ældrepleje, uanset deres baggrund eller økonomiske situation.

Derfor er det afgørende, at vi investerer i vores ældrepleje på tværs af alle samfundslag, kommuner og regioner, så vi kan sikre en ensartet og retfærdig behandling for alle vores ældre medborgere.

Det er et faktum, at ældreplejen i Danmark har haltet bagefter i årevis på grund af manglende finansiering.

Der mangler helt konkret omkring 9 milliarder kroner årligt, hvis vi skal tilbage på det niveau, der var i 2010, viser beregninger fra Ældre Sagen.

Denne underfinansiering kan tydeligt mærkes ude i kommunerne. Det viser sig blandt andet ved, at antallet af hjemmehjælpstimer til borgere over 65 år er faldet med hele 41 procent på bare ti år.

Det kræver politisk prioritering og handlekraft, hvis vi for alvor skal sikre en værdig ældrepleje for alle. Derfor er SF også klar til at investere massivt i ældreområdet.

Vi skal som samfund kunne tage hånd om hinanden og løfte i flok – uanset om man selv har råd til at spare op eller ej.

SVM-regeringen rammer mildest talt pilskævt, både geografisk og socialt, og løser på ingen måde den massive mangel på både personale, ældreboliger og økonomi.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kirsten Normann Andersen

Gruppenæstformand (SF), formand for Social- og Ældreudvalget, MF (SF)
sygehjælper (Frederiksberg Hospital 1985)

0:000:00