SF: Regeringen rammer helt skævt – plejeopsparing og tilkøbsydelser løser ikke ældreplejens problemer

I SF står vi fast på princippet om, at ældreplejen ikke skal skelne mellem et privilegeret a-hold og et marginaliseret b-hold.

Tværtimod, kræver ældreplejen et samlet økonomisk løft, hvor hver eneste ældre borger behandles med værdighed og respekt – uanset deres økonomiske situation.

Moderaternes forslag om en plejeopsparing, som også socialdemokraternes politiske ordfører omfavnede sidste sommer, er et opgør med den frie og lige adgang til nødvendig ældrepleje. Det er skævt af mange årsager.

I en tid, hvor vi mangler personale, giver det dårligt mening at øge efterspørgslen på endnu mere hjælp til dem, som har råd.

Kirsten Normann Andersen (SF)
MF og formand for Social- og Ældreudvalget

For det første, har mennesker meget forskellig livsindkomst, og dermed også meget forskellige muligheder for opsparinger. Den udfordring kender vi også fra arbejdsmarkedspensioner.

For det andet, må vi antage, at hvis man selv skal have penge op af lommen, så vil man også forvente, at det gør en forskel, sammenlignet med den almene velfærdsydelse. Det vil efterlade et b-hold tilbage på perronen, med en ringere ældrepleje til rådighed.

Og for det tredje, så vil en øget efterspørgsel på hjælp, uanset at flere selv betaler, nødvendigvis også forudsætte mere personale – og netop manglen på personale er den største udfordring for den fremtidige ældrepleje.

Behov for medarbejdere – ikke tilkøbsydelser

Jeg er derfor også overrasket over, at regeringens udspil til en ældrereform har så forholdsvist stort fokus på muligheden for flere tilkøbsydelser. I en tid, hvor vi mangler personale, giver det dårligt mening at øge efterspørgslen på endnu mere hjælp til dem, som har råd.

I stedet burde vi fokusere på at fordele de knappe medarbejderressourcer ud til de borgere med størst behov, og ikke til dem med den største opsparing og betalingsvillighed.

Desuden tyder intet på, at muligheden for tilkøb er det, som borgere med behov for ældrepleje efterspørger først.

Kommunale frikommuneforsøg har afdækket efterspørgslen, som var så minimal, at man dårligt kan måle på det. Heller ikke den private sektor har fremhævet tilkøb som den store forbedring af ældreplejen.

Konkret kan man frygte, at flere muligheder for tilkøb i den generelle ældrevelfærd, risikerer at blive en glidebane.

Vi har set eksempler på det, når ældre på et plejehjem skulle tilkøbe stolegymnastik i dagligstuen – eller betale for en koncert, som i praksis blot var en CD på anlægget i dagligstuen.

Skal vi undgå den form for pengeafpresning af sårbare ældre, så skal vi sikre en bund under den generelle standard for ældrepleje, som er så tilstrækkelig, at alle får den nødvendige og kvalificerede støtte, hjælp og pleje.