Ældrechefer i Sønderborg: Ældreplejens styreform skal ikke bare finpudses. Den skal grundlæggende ændres

Presset på velfærdsstaten har på det seneste medført en debat om frisættelse af ældreplejen. Debatten må alt andet lige være et udtryk for erkendelse af, at den aktuelle styringslogik har mødt sine begrænsninger.

Forventningerne til velfærdsstaten skaber pres og frustrationer på alle områder. Og det ser ikke ud til, at vi kan løse fremtidens udfordringer inden for ældreplejen uden at ændre styringslogik.   

God styring er absolut en nødvendighed, særligt i en tid med knappe ressourcer og stor efterspørgsel. Men mange medarbejdere inden for ældreplejen kender kun alt for godt de problemstillinger og dilemmaer, som knytter sig til den nuværende styringslogik, hvor proceskrav, bureaukrati, minuttyranni og regler spænder ben for fagligheden. 

Medarbejderne kommer på den måde til at skulle foretage svære prioriteringer i mødet med borgerne og vil opleve at stå med et dobbeltbundet krav i form af faglighed, økonomi og borgernes forventninger.

Ældreplejens udfordring kalder derfor på et mere fundamentalt opgør. Der er brug for en debat om værdierne og forudsætningerne, som bliver opprioriteret af den nuværende styringsmodel.

Lad os kort kaste et blik på et par af de centrale værdier og forudsætninger.  

Gennemsigtighed og retssikkerhed

BUM-modellen (Bestiller Udfører Model) er den mest udprægede styringsmodel på ældreområdet, blandt andet fordi BUM understøtter krav om retssikkerhed samt muliggør konkurrenceudsættelse af ældreplejen i relation til frit valg af leverandør af hjemmeplejeydelsen.  

Vi ser i Sønderborg Kommune, at der er brug for en styringsform, der ikke punkterer velfærdssystemet, men i stedet har fokus på ansvarlighed og prioriteringer.

Klaus Liestmann & Anette Andersen Krogh
Hhv. direktør og stabschef for Omsorg og Udvikling, Sønderborg Kommune

De mange standardiserede ydelser i BUM-modellen betyder samtidig manglende fleksibilitet i relation til borgerens behov.

Medarbejderne har ikke mulighed for i tilstrækkelig grad at indtænke borgerens aktuelle situation og tilrette ydelserne ud fra det aktuelle behov.

Borgernes behov og præferencer er selvsagt vidt forskellige og naturligvis foranderlige, hvorfor den manglende fleksibilitet betyder, at borgerne reelt ikke ligestilles, men blot tildeles ens ydelser.

BUM-modellen betyder, desuden at der kan opstå en mistillid mellem visitator og hjemmeplejen. Vi ser i Sønderborg Kommune, at der er brug for en styringsform, der ikke punkterer velfærdssystemet, men i stedet har fokus på ansvarlighed og prioriteringer, der styrker medarbejdernes faglighed, troværdighed og arbejdsglæde.

Nyere motivationsteori tilsiger, at både medarbejdernes og borgernes motivation fremmes bedst gennem oplevelse af selvbestemmelse, mestring og fællesskabsfølelse. Når vi i dag ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser det, risikerer vi at øge mistrivsel blandt borgere og medarbejdere.  

Individualiseret mangeltænkning og rehabilitering 

Hjemmehjælpen bevilges efter serviceloven og skal ifølge lovgivningen tildeles på baggrund af en konkret vurdering af behovet for hjælp til opgaver, som borgeren ikke selv kan udføre.

Der er behov for mere end finpudsning af de nuværende arbejdsmetoder, hvis vi skal løse de presserende udfordringer inden for ældreplejen.

Klaus Liestmann & Anette Andersen Krogh
Hhv. direktør og stabschef for Omsorg og Udvikling, Sønderborg Kommune

I vejledningen til loven beskrives yderligere, at intentionen er, at hjælpen gives ud fra princippet om hjælp til selvhjælp. Det fremgår således tydeligt, at styringslogikken er baseret på mangeltænkning hos borgeren og alene fokuserer på kompenserende og rehabiliterende hjælp. Borgerens ressourcer og livssituation i øvrigt er som sådan ikke medtænkt.  

Alt dette sker på trods af, at forskning viser, at forbundethed og mellemmenneskelig kontakt skaber livskvalitet og samtidig er nogle af de stærkeste vedligeholdelsesfaktorer i relation til livsmestring.  

I stedet for at visitator i mødet med borgeren gennemgår et afdækningsskema, som kortlægger hvad borgeren ikke kan, så har vi brug for at kortlægge hvad borgeren kan.

Derfor vil vi i Sønderborg Kommune både undersøge borgerens behov og potentiale, når de henvender sig om hjemmehjælp. 

Ovenstående dilemmaer og mange andre er kun alt for velkendte i ældreplejen, og på samme måde som Sønderborg Kommune har også andre kommuner længe gjort forsøg på at ændre disse forhold.

Erfaringen viser imidlertid, at mange velmenende intentioner har været særdeles vanskelige at omsætte i praksis inden for den eksisterende organisation, hvor selve styringslogikken modarbejder disse velmenende intentioner.  

Behov for en ny vej

Alt sammen kalder på, at vi skal finde nye veje til at løse opgaven. Frisættelse og afbureaukratisering har mange fordele og er uomtvisteligt en del af løsningen. Men det kræver et grundlæggende opgør med nogle af de herskende styringslogikker.