DA til 3F: Lad os begrave stridsøksen om ligeløn

DEBAT: Ligeløn sker ikke gennem krav og lovindgreb, men gennem dialoger og aftaler, som man har set med barselsfonden, skriver Pernille Knudsen fra Dansk Arbejdsgiverforening

Af Pernille Knudsen
Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening

Debatten om ligeløn handler ofte om dyb uenighed mellem arbejdsgivere og fagbevægelse.

Det er ærgerligt, for realiteten er, at der er enighed om langt det meste.

De fleste – også DA – er vel enige om, at der er udfordringer med ligestilling på det danske arbejdsmarked. Det er der god grund til at diskutere, og fra arbejdsgivernes side gøres der dagligt en stor indsats.

Derfor er det besynderligt at læse 3F’s forbundssekretærs, Søren Heisels, opsang til DA på Altinget 28. marts.

Heisel skriver, at vi har en udfordring med ligestilling på det danske arbejdsmarked.

Herefter skriver han, at DA mener det modsatte. Så er banen kridtet op til et godt skænderi.

Emnet skal tages alvorligt
Men vi er ikke uenige i, at der er udfordringer. Det ved Søren Heisel godt, og derfor ville det være mere konstruktivt at begrave stridsøksen.

Formålsløs slagsudveksling om synspunkter, som ingen har, fremmer ikke ligestillingen.

Første skridt må være at tage emnet alvorligt.

Jeg tror ikke på, at Søren Heisel mener det alvorligt, når han citerer en undersøgelse, der viser, at ligestillingen i Danmark er dårligere end i Rwanda, Namibia og Filippinerne.

Jeg ved i hvert fald godt, hvilket land jeg helst vil arbejde i som kvinde.

DA er enige i flere af de ting, Søren Heisel skriver i sit indlæg. Mænd tjener mere end kvinder, og det skyldes ikke mindst kulturelle forhold – eller samfundsmæssige strukturer, som Søren Heisel foretrækker at kalde det.

Det har bare ikke noget med lovgivning eller mangel på lovgivning at gøre.

Det er en pointe, som DA har fremført mange gange, og af Heisels indlæg fremgår, at også 3F har det synspunkt.

Det er glædeligt.

Mande- og kvindefag
Det betyder selvfølgelig ikke, at vi er i mål med ligestillingen.

DA gør sig ikke til talsmand for, at kvinder ”bare” skal vælge et andet job.

Vi har mande- og kvindefag i Danmark, og allerede i skolealderen vælger drenge og piger forskellige uddannelsesretninger, der påvirker deres muligheder på arbejdsmarkedet senere i livet.

Det kan man naturligvis godt arbejde med.

Derudover tager kvinder fortsat en større tørn i hjemmet end mænd.

Arbejdsmarkedsstatistikkerne viser også, at kvinder gennemsnitligt er lidt færre timer på arbejdet end mænd – også inden for samme job, branche og sektor.

På de punkter er der en skævhed mellem kvinder og mænd. Men vi mener ikke, det er realistisk at ændre på den slags forskelle ved at lovgive yderligere om arbejdsmarkedet.

Skævhederne skyldes uddannelsesvalg, fordeling af arbejdet i familierne, vaner, personlige prioriteringer og valg med videre – og ikke forhold på jobbet.

Kønsopdelte lønstatistikker

Til gengæld er der god grund til at arbejde med andre tiltag end lovgivning, og der gøres allerede en stor indsats.

Blandt andet har de private arbejdsgivere stået i spidsen for etablering af barselsfonde, som løser det problem, at det tidligere var risikabelt for især mindre virksomheder at ansætte unge kvinder, som måske snart skulle på barsel.

Barselsfondene er vel det mest afgørende ligestillingsmæssige tiltag de sidste mange år og et klokkeklart eksempel på, at arbejdsgiverne selvfølgelig også ser på den samfundsmæssige side af sagen.

Derudover har de private arbejdsgivere de seneste årtier gjort en massiv indsats for at trække flere kvinder ind i traditionelle mandefag, hvor det – ikke overraskende – viser sig, at kvinder klarer sig rigtig godt.

Det er en kæmpe gevinst for kvinderne, men også for det danske samfund. 

Endelig udarbejder danske virksomheder hvert år kønsopdelte lønstatistikker, som giver åbenhed omkring kvinder og mænds løn på den enkelte virksomhed.

Det er en anledning til at diskutere, hvad der skaber værdi for virksomheden og høj løn til medarbejderne. Og det giver et grundlag for at rejse en sag, hvis man mener, der foregår noget diskriminerende.

Dialog over krav

Søren Heisel lægger op til, at arbejdet med ligeløn skal ske i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter.

Fra arbejdsgiverside kunne vi ikke være mere enige.

Ligeløn er et tema som bedst kan adresseres gennem aftaler og dialog, ikke ved at pålægge virksomheder og medarbejdere endnu flere lovkrav og administrative byrder.

Lad os derfor begrave stridsøksen.

Forrige artikel Forsker: Har solidaritet skabt ny magtbalance i den danske model? Forsker: Har solidaritet skabt ny magtbalance i den danske model? Næste artikel 60 organisationer: Reform af fleksjob og førtidspension rammer skævt 60 organisationer: Reform af fleksjob og førtidspension rammer skævt