Dansk Socialrådgiverforening: Nyttejob er en snuptagsløsning uden effekt

Alt for mange indvandrere og flygtninge, særligt kvinder, er ledige. Det er alle enige om. Til gengæld er der mange forskellige bud på løsninger, og mange af dem er desværre for letkøbte.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), skrev 10. oktober i Altinget, at regeringen er nødt til at tage et opgør med fagbevægelsen for at kunne realisere sit forslag om 37 timers aktivering af indvandrere og flygtninge.

Reglerne for nyttejob skal være mere "smidige," lyder det, og selvom borgmesteren lader en sidebemærkning falde om, at nyttejob ikke må fortrænge eksisterende job eller være konkurrenceforvridende, virker det unægteligt som om, at hun ønsker at skabe en skyggearbejdsstyrke, der uden betaling skal skabe værdi for kommunen.

Ulønnede nyttejob fortrænger betalt arbejde

Cecilia Lonning-Skovgaards eksempler med at gå en tur med de gamle på plejehjem, rydde op på gader samt vedligeholdelse af skoler og parker illustrerer alle sammen vigtige opgaver, som folk naturligvis skal aflønnes for i rigtige job.

Men fortrængning af gode, betalte job til fordel for ulønnede nyttejob er kun en blandt mange udfordringer ved forslaget. Som fagfolk, der hver dag arbejder med integration af flygtninge og indvandrere, vil vi gerne advare mod meningsløse nyttejob af flere årsager.

1) Som projektleder i De Etniske Rødstrømper Manal Jacob skriver i Altinget, er det meget svært at motivere mennesker til at yde en indsats, der ikke giver mening. Og da der ikke er nogen god grund til ikke at oprette rigtige stillinger, når opgaverne skaber værdi og giver mening, kan nyttejob let blive meningsløs aktivering. Det gavner hverken den enkelte eller samfundet.

2) Målsætningen om at få langt flere indvandrere og flygtninge i arbejde er helt rigtig. Og det kan godt lade sig gøre, hvis vi bruger de gode erfaringer. Det er nemlig ikke helt så enkelt som bare at tvinge folk ud i ligegyldige projekter, selvom Cecilia Lonning-Skovgaard og andre politikere lader til at tro det.

3) Engang kunne enhver blive gadefejer eller rengøringsassistent. Sådan er det ikke længere. Selv ufaglært arbejde kræver faglige og sproglige kompetencer og evnen til at træffe selvstændige beslutninger. Det danske arbejdsmarked er komplekst, og selvom vi ofte debatterer kvaliteten af undervisningen i folkeskolen og på ungdomsuddannelser, får børn og unge i dag nogle helt andre kompetencer med sig, end de gør i mange andre lande. Derfor kan vi ikke regne med, at nytilkomne flygtninge og indvandrere uden videre kan varetage ufaglærte job i Danmark.

Manglende effekt på nyttejob

Oveni i de ovenstående årsager kommer, at effekten af nyttejob nærmest er lig nul.

Ifølge regeringen vil 250 ud af målgruppen på 20.000 komme i job. Det er nogenlunde samme ubetydelige effekt som kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen, der heller ikke burde have set dagens lys.

Hvis der venter et arbejde på ordentlige løn- og arbejdsvilkår for enden, kan praktik i en virksomhed være en afgørende del af løsningen

Mads Bilstrup
formand, Dansk Socialrådgiverforening

Samtidig vurderer Det Økonomiske Råd i sin nye halvårsrapport, at de 200 millioner kroner, som jobcentrene skal spare for at finansiere forslaget om nyttejob, naturligt nok vil medføre, at færre ledige kommer i arbejde.

Den gode nyhed er, at vi ved, hvordan vi kan få langt flere indvandrere og flygtninge i arbejde – også kvinderne. En del af svaret er, som Manal Jacob påpeger, at stille dem et rigtigt job i udsigt. Hvis der venter et arbejde på ordentlige løn- og arbejdsvilkår for enden, kan praktik i en virksomhed være en afgørende del af løsningen.

For det er klart, at nogle af de mennesker, der aldrig har haft et arbejde i Danmark, har brug for at lære den danske arbejdskultur at kende og opleve værdien af et fællesskab på arbejdspladsen.

Målrettede forløb og krav er vejen frem 

Vi skal stille krav til hinanden og selvfølgelig også til nyankomne. Men kravene skal give mening, ellers risikerer vi, at folk bare cykler rundt i nyttejob, der ikke gør nytte og samtidig koster samfundet dyrt.

Vi skal stille krav til hinanden og selvfølgelig også til nyankomne

Mads Bilstrup
formand, Dansk Socialrådgiverforening

Erfaringerne fra blandt andet Nyborg viser, at kombinationen af praktik på lokale virksomheder, der har brug for arbejdskraft, opkvalificering og danskundervisning, virker.

I Nyborg samarbejder de blandt andet med et hotel, der har brug for medarbejdere til opgaver som opvask og rengøring, og som derfor uddanner de ledige med kurser i blandt andet rengøring og hygiejne suppleret med undervisning i dansk målrettet det konkrete arbejde.

Det handler altså om at sammensætte et målrettet forløb i en virksomhed, der stiller job i udsigt og i samarbejde med kommunen hjælper nytilkomne ledige til at få de sproglige og faglige kompetencer, der sætter dem i stand til at varetage jobbet, når forløbet er afsluttet.

Vive har undersøgt effekten af denne tilgang i 11 kommuner og viser, at den øger beskæftigelsen blandt nytilkomne kvinder med 73 procent.

Hvis vi skal lykkes med at få flere mennesker med indvandrer- eller flygtningebaggrund i arbejde, er det denne vej, som vi skal vælge – ikke snuptagsløsninger som meningsløse nyttejob.