Debat

Danske A-kasser: Ledige skal nemmere kunne opkvalificeres og skifte branche

DEBAT: Ledigheden er steget med næsten 50.000 personer. For at undgå en permanent situation skal ledige have bedre mulighed for opkvalificering og brancheskift, skriver Danske A-kassers formand.

Vi går nu ind i en periode med høj ledighed, men vi skal huske, at ledighed ikke er den lediges skyld, skriver Danske A-kassers formand, Torben Poulsen.
Vi går nu ind i en periode med høj ledighed, men vi skal huske, at ledighed ikke er den lediges skyld, skriver Danske A-kassers formand, Torben Poulsen.Foto: Dansk Metal
Peter Bjørnbak Hansen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Poulsen
Formand, Danske A-kasser

Hvornår kommer der gang i turisterhvervet igen? Bliver luftfartsbranchen nogensinde den samme? Hvor hårdt bliver junidimittenderne ramt? Hvor mange fyrede er stadig i opsigelsesperioden og optræder derfor ikke i statistikken? Hvor mange har fortsat deres job, når lønkompensationsordningerne udløber?

Rækken af ubekendte her under coronakrisen er lang, og det vil ventetiden også være, før vi har fået svar på det hele.

For selvom mange lige nu ånder lettet op, fordi Danmark og den øvrige verden er ved at åbne, er der ingen tvivl om, at coronaen sætter sig spor på vores arbejdsmarked. Der vil være men efter sygdommen, men hvor voldsomme og langvarige de bliver, er vi alle med til at afgøre.

Selvom mange lige nu ånder lettet op, fordi Danmark og den øvrige verden er ved at åbne, er der ingen tvivl om, at coronaen sætter sig spor på vores arbejdsmarked.

Torben Poulsen
Formand, Danske A-kasser

Lige nu er status, at ledigheden er steget med næsten 50.000 under coronakrisen, mens mere end 200.000 er sendt hjem på lønkompensationsordningerne. Som nævnt er disse tal en del af et regnestykke med mange ubekendte og et usikkert facit.

Hvad, der til gengæld er sikkert, er, at vi har brug for massiv indsats fra flere sider for at minimere menene. Her spiller både a-kasserne, politikerne og samfundet som helhed en vigtig rolle.

Brancheskift skal være lettere
I a-kasserne skal vi for alvor have gang i beskæftigelsesindsatsen igen. De ledige skal hurtigst muligt have deres CV-samtaler, og der skal gang i den jobformidling, der kan lade sig gøre.

Samtidig skal arbejdsfordelingen være så smart og hensigtsmæssig som muligt: A-kasserne bør være omdrejningspunktet for vores egne medlemmer, hvis største problem er, at de mangler et job. Imens bør jobcentrene tage sig af de arbejdsløse, der har andre problemer end ledighed. Det håber jeg, at politikerne vil bakke op om.

A-kasserne skal fortsætte i det ekstra høje gear, som vi har været i de seneste måneder, hvor stigningen i ledigheden i mange a-kasser har været på over 50 procent, og hvor der alligevel er blevet taget godt hånd om de ledige.

Selvom den sædvanlige beskæftigelsesindsats har været sat ud af kraft, har a-kasserne haft gang i samtalerne med de ledige. Gennem virtuelle møder eller per telefon er der for eksempel blevet motiveret, inspireret og talt om ønsker til brancheskift.

Og apropos brancheskift: Vi har brug for en hjælpende hånd fra politikerne. For der er ingen tvivl om, at der skal opkvalificering og uddannelse til, hvis ledige skal kanaliseres over i andre brancher med bedre jobmuligheder.

Derfor er der et behov for, at vilkårene og uddannelsesrettighederne for ledige forbedres markant. Ikke mindst for dem med forældede eller ingen uddannelser. For eksempel skal der flere AMU-forløb til, bedre muligheder for at blive voksenlærlinge og nemmere adgang til selvvalgt uddannelse.

Læs også

Ledige er ikke dovne og kræsne
Derudover er det fuldstændig afgørende at understøtte de lediges motivation til uddannelse.

For eksempel bør uddannelse under seks ugers jobrettet uddannelse og voksenlærlingeordningen tælle som en død periode i dagpengesystemet, da det vil give ledige mulighed for at opkvalificere sig, uden at de skal bekymre sig om, at det går ud over deres sikkerhedsnet. Heldigvis har regeringen bebudet, at der kommer en opkvalificeringspakke til de ledige. Jeg kan kun sige, at den er tiltrængt.

Den sidste appel, som jeg vil komme med, er til os alle sammen: Lad coronakrisen minde os om, at ledighed ikke er den enkelte lediges skyld. At lade den gøre op med fordommen om, at arbejdsløse bare er kræsne og dovne. Den effekt håbede jeg også, at finanskrisen ville få, men det skete ikke.

Retorikken om de "dovne arbejdsløse” vendte tilbage – og den er fortsat både forkert og ødelæggende.

Selvom ledigheden lige før finanskrisen i nogle brancher var næsten lig nul, og den over natten steg voldsomt, så blev det hurtigt glemt, at det var en krise, der havde kastet mange ud i arbejdsløshed. Det kom til at handle om overforbrug og dovne ledige i stedet. Sådan må det ikke gå denne gang. 

Så husk det nu: Når vi nu i et stykke tid står med en høj ledighed, så er det altså ikke, fordi vores medlemmer hellere vil ligge på sofaen end at arbejde. Så er det, fordi de har mistet deres job under en krise. For når jobbene er der, arbejder vores medlemmer.

Og så skal vi i a-kasserne – sammen med politikerne – selvfølgelig hjælpe medlemmerne til at være rustet bedst muligt til de job, der er.

Dokumentation

Temadebat: Fra jobfest til krise – hvad gør vi nu?

Coronakrisen har sendt tusindvis af borgere ud i arbejdsløshed. 

For at undgå fyringer og virksomhedslukninger har regeringen med udgangspunkt i trepartsaftaler lanceret hjælpepakker for op mod 285 milliarder kroner. 150.000 har indtil videre gjort brug af lønkompensationen, som hjælpepakkerne blandt andet giver mulighed for.

Hvordan vi håndterer udfordringerne og arbejdsløsheden i kølvandet på coronakrisen? Hvad kan hårdt ramte brancher selv gøre for at håndtere ledigheden? Hvilke yderligere initiativer skal politikerne, der har givet håndslag på hjælpepakkerne, iværksætte? Og kan vi grundlæggende reformere værdikæden for at undgå, at kriser rammer de mindst uddannede og svageste grupper hårdest?

Her er aktørerne:
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Hans Andersen (V), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Ledernes Hovedorganisation
  • Karsten Hønge (SF), medlem af Folketinget, politisk ordfører, arbejdsmarked- og beskæftigelsesordfører
  • Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK Danmark
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom, SMVdanmark
  • Per Christensen, forbundsformand, 3F
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Torben Poulsen

Direktør, Sydporten P/S, formand, Danmarks beskæftigelsesråd, forbundsrådgiver, Dansk Metal
maskinarbejder

0:000:00