Debat

Ase: Hjælpepakker bør udfases skånsomt

DEBAT: Politikerne forhandler om at forlænge hjælpepakkerne. Spørgsmålet er, hvilken tidshorisont der giver mening, hvis støtten skal være mere end smertelindring, skriver Ases direktør.

Coronaen og de økonomiske konsekvenser skelner ikke mellem, om du skaber din indtægt via et CVR- eller et CPR-nummer, skriver Ase-direktør Karsten Mølgaard Jensen.
Coronaen og de økonomiske konsekvenser skelner ikke mellem, om du skaber din indtægt via et CVR- eller et CPR-nummer, skriver Ase-direktør Karsten Mølgaard Jensen.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

Det økonomiske tilbageslag i kølvandet på coronanedlukningen og diverse restriktioner har ramt de selvstændige erhvervsdrivende og de helt små virksomheder særlig hårdt.

Derfor har hjælpepakkerne været en tiltrængt økonomisk støtte for mange svært trængte virksomheder. Desværre har kun én af de tre hjælpeordninger vist sig at fungere som forventet, og næppe overraskende er det landets største virksomheder, der umiddelbart har fået gavn af netop lønkompensationsmodellen.

De øvrige ordninger til selvstændige har langt hen ad vejen været ramt af udfordringer. Kompensationsordningen til de selvstændige ligner en administrativ skandale.

At stoppe de øvrige virksomheders ordninger den 8. juli er næppe det optimale valg.

Karsten Mølgaard Jensen
Direktør, Ase

Man kom alt for sent i gang, efterfølgende langsommelig sagsbehandling, som endte med at blive droppet via en beslutning i Folketingets Finansudvalg, der i stedet måtte skride til straksudbetalinger, og senest er det kommet frem, at der formentlig konsekvent fejludbetales for meget støtte, hvilket giver en høj risiko for, at de selvstændige mødes af et tilbagebetalingskrav næste år.

Ordningen har kun udløst økonomisk støtte på 3,4 milliarder kroner mod et forventet træk på cirka 14 milliarder kroner. Det er vel at mærke efter 80 procent af ansøgningerne er bevilliget, fremgår det af rapporten fra den økonomiske ekspertgruppe, der rådgiver regeringen om udfasningen af hjælpepakkerne.

Revionskravsordning volder problemer
Endnu mindre håndterbar for virksomhederne er kompensationsordningen for faste udgifter. Her er under én procent bevilget – svarende til blot 605 millioner kroner ud af en ramme på hele 65 milliarder kroner.

Meget tyder på, at ordningen med revisionskravet up front – der formentlig også strider med det forvaltningsmæssige proportionalitetsprincip – er konstrueret på en måde, så de selvstændige kun vanskeligt kan gøre brug af den og derfor afholder sig fra at søge.

Hvis det viser sig, at revisorkravet fungerer som en barriere, der reelt afskærer store dele af målgruppen fra at benytte ordningen, kan det være i strid med forvaltningsretslige principper og føre til sager ved Ombudsmanden.

For så vidt angår de små støtteudbetalinger, kan den påtvungne revisorregning blive større end det tildelte støttebeløb. Da staten dækker 80 procent af revisorregningen, tenderer det misbrug af offentlige skattekroner og burde være en sag, som Rigsrevisionen kiggede nærmere på.

Det giver ingen mening, at statskassen betaler mere for "kontrollen" til revisorerne, end statskassen udbetaler i støtte til de nødlidende selvstændige. Derfor har Ase og Danske Soloselvstændige på vegne af landets mindste virksomheder flere gange opfordret regeringen og politikerne til at indføre en bagatelgrænse for, hvornår ansøgninger er påkrævet en revisorpåtegning.

Læs også

Forslag om afvikling af hjælpepakker
Naturligvis skal ordningerne, der betales af skatteyderne, skrues sammen, så der ikke svindles med midlerne.

Derfor er der også afsat yderligere 50 millioner kroner til ekstra kontrol udover, at der udføres sagsbehandling af hver enkelt ansøgning, hvor kan indhentes revisorerklæringer efterfølgende for ansøgerens regning, hvis noget ser mistænkeligt ud, ligesom straffen for den her slags coronasnyderi er firedoblet. Så der er masser af kontrol.

Aktuelt forhandler politikerne på Christiansborg om at forlænge hjælpepakkerne. Spørgsmålet er, hvilken tidshorisont der giver mening, hvis den økonomiske støtte reelt skal være mere end blot smertelindring i en vilkårlig periode, indtil virksomheden alligevel er tvunget til at dreje nøglen om. Som bekendt er succesen begrænset, når operationen formelt lykkes, men patienten efterfølgende dør.

Ekspertgruppen bestående af tre af landets førende økonomer, professorerne Torben M. Andersen, Michael Svarrer og Philipp Schröder, anbefaler, at afviklingen af hjælpepakkerne afstemmes med økonomien, så det understøtter, at virksomhederne hurtigst muligt kan stå på egne ben. Derfor foreslår de tre økonomer, at kompensationsordningerne ophører 8. juli.

Hjælpepakkerne udfases bedst ved, at balancepunktet flyttes fra direkte støtte over mod likviditets-, låne- og garantiordninger, vurderer de. Logikken er, at disse ordninger er baseret på finansielle institutioners kreditvurdering og dermed målrettet rentable virksomheder – og ikke alle virksomheder, som hjælpepakkerne er skruet sammen i dag.

Viderefører kompensation for lønmodtagere
Finansminister Nicolai Wammen (S) meldte sig hurtigt klar til at forlænge lønkompensationsordningen til august.

Begrundelsen var, at det ikke var hensigtsmæssigt at slutte ordningen i sommerferien. De andre hjælpepakker udfases. Der kan dog være elementer af kompensationen for faste omkostninger, som også er fornuftig at forlænge, uddybede han. 

Senest er regeringen blevet enig med arbejdsmarkeds parter om at forlænge muligheden for at søge om lønkompensation frem til 29. august. Uden tvivl er genåbningen af samfundet den bedste hjælpepakke for nødstedte virksomheder. Men hvorfor kun videreføre lønkompensationen for lønmodtagere?

Hvis de stadigvæk er ramt af coronakonsekvenserne, er de selvstændige da også. Coronaen og de økonomiske konsekvenser skelner ikke mellem, om du skaber din indtægt via et CVR- eller et CPR-nummer.

Den økonomiske ekspertgruppe peger da også på periodemæssig ligestilling i hjælpepakkerne. Skal der laves undtagelser, må det være branchespecifikt og ikke lønmodtager kontra selvstændig

At stoppe de øvrige virksomheders ordninger den 8. juli er næppe det optimale valg. Argumentet om, at restriktionerne er ophørt for de fleste, er uholdbart, da ordningerne ikke er direkte forbundet med restriktionerne, men derimod at beskytte dansk erhvervsliv generelt mod det økonomiske tilbageslag.

Ellers ville Danfoss og Widex heller ikke være blandt de allerstørste støttemodtagere med beløb fra lønkompensationsordningen på henholdsvis over 64 og 38 millioner kroner, da hverken deres markedsmuligheder eller produkter er påvirket af regeringens restriktioner som følge af covid-19.

Burde have brudt eksisterende forsikringssystem
I øvrigt er der kun brugt en brøkdel af den afsatte støtte – med undtagelse af lønkompensationsordningen – så der er rum til at holde støtteordningen for selvstændige kørerende, til de små virksomheder kan klare sig selv.

Som selvstændig kan man frygte, at de otte milliarder kroner, som finansministeren mener, at det vil koste at forlænge lønkompensationsordningen for medarbejdere året ud, tages fra puljen til de selvstændige. Her var afsat 14 milliarder kroner, men under fire milliarder kroner er bevilliget.

I al nødhjælp er tiden afgørende. Derfor skulle man have brugt det eksisterende forsikringssystem både til sagsbehandling og støtteudbetalinger, som Ase foreslog fra start, og som den økonomiske ekspertgruppe nu også peger på.

Det er en overset, men meget virkningsfuldt måde at sikre, at selvstændige også i fremtiden står med mere sikkerhed i deres forsørgelsesgrundlag. Samtidig skal vi undgå at gentage fejltagelserne fra coronatiden, hvor selvstændige erhvervsdrivende og landets mindste virksomheder er endt med ordninger, der ikke bruges som forventet, og et administrativt setup, der endte i en fiasko.

Dokumentation

Temadebat: Fra jobfest til krise – hvad gør vi nu?

Coronakrisen har sendt tusindvis af borgere ud i arbejdsløshed. 

For at undgå fyringer og virksomhedslukninger har regeringen med udgangspunkt i trepartsaftaler lanceret hjælpepakker for op mod 285 milliarder kroner. 150.000 har indtil videre gjort brug af lønkompensationen, som hjælpepakkerne blandt andet giver mulighed for.

Hvordan vi håndterer udfordringerne og arbejdsløsheden i kølvandet på coronakrisen? Hvad kan hårdt ramte brancher selv gøre for at håndtere ledigheden? Hvilke yderligere initiativer skal politikerne, der har givet håndslag på hjælpepakkerne, iværksætte? Og kan vi grundlæggende reformere værdikæden for at undgå, at kriser rammer de mindst uddannede og svageste grupper hårdest?

Her er aktørerne:
  • Camilla Gregersen, formand, Dansk Magisterforening
  • Erik E. Simonsen, underdirektør, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
  • Hans Andersen (V), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Helle Linnet, landsformand, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
  • Henrik Bach Mortensen, direktør, Ledernes Hovedorganisation
  • Karsten Hønge (SF), medlem af Folketinget, politisk ordfører, arbejdsmarked- og beskæftigelsesordfører
  • Karsten Mølgaard Jensen, direktør, Ase
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK Danmark
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Lizette Risgaard, formand, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)
  • Mia Amalie Holstein, cheføkonom, SMVdanmark
  • Per Christensen, forbundsformand, 3F
  • Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef, Dansk Erhverv
  • Peter Hummelgaard (S), medlem af Folketinget og beskæftigelsesminister
  • Samira Nawa (R), medlem af Folketinget og beskæftigelsesordfører
  • Steen Nielsen, underdirektør, Dansk Industri
  • Torben Poulsen, formand, Danske A-kasser
  • Thomas Kastrup-Larsen (S), formand, KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg.

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Mølgaard Jensen

Adm. direktør, ASE
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MBA (AVT Institute 2007), Executive Board Programme INSEAD

0:000:00