Debattører: Sådan redder platformsindustrien sig selv og det danske arbejdsmarked

Der er godt nyt fra den prekære del af det danske arbejdsmarked.

Snart kommer der til at herske nye og ordnede forhold for lagerarbejdere og cykelbude, oversættere, grafikere og alle de andre, som lever det moderne platformsliv hos Wolt, Nemlig, Languagewire og lignende digitale platforme.

“Freelance”-jobs på pressede timelønninger uden ydelser som pension, sygedage, betalt ferie og forsikring bliver fortid. Det er i hvert fald det, der ventes at blive resultatet af de nyeste lovgivningsmæssige forslag fra både den danske regering og EU-Kommissionen, der definerer digitale platformsarbejdere som formodede lønmodtagere – modsat tidligere som selvstændige kontraktansatte – hvis der er tvivl om arbejdets status.

Det er godt, men det er også defensivt. For det ændrer kun lidt ved det ulige magtforhold mellem platform og arbejder, som har fremprovokeret situationen. En ubalance, der skyldes platformenes digitaliserede natur, hvor det er data og algoritmer, der orkestrerer forretningen, og hvor platformsarbejdere lever på nåden fra de mange bits og bytes.

Der er derfor behov for, at platformsarbejdere ikke bare beskyttes, men også gøres handlekraftige. De skal have oparbejdet redskaber, der gør dem i stand til at vende platformsøkonomiens særegenheder til egen fordel og sikrer højere grad af kontrol over eget arbejdsliv.

Det kan, som opblomstringen af platformskooperativer verden over viser, godt lade sig gøre.

Platformskooperativer tilbyder et demokratisk alternativ, der giver en større grad af handlekraft og kontrol, samtidig med at platformenes skadelige dynamikker reduceres

Hjalte Betak og Jon Lund

Udlandet er ved at finde formen

Platformskooperativer tilbyder et demokratisk alternativ, hvor de bedste aspekter fra de digitale platforme replikeres.

Den afgørende forskel er, at det er de indholdsskabende brugere, producenter eller medarbejdere som er demokratiske medejere ud fra andelsbevægelsens princip om, at ét medlem er lig med én stemme. Det giver deltagerne i platformsøkonomien en større grad af handlekraft og kontrol, samtidig med at platformenes skadelige dynamikker reduceres.

Det har man i udlandet har man set mange eksempler på. For eksempel har taxichauffører i New York, Paris og Montreal formet lokale kooperativer med kollektivt ejerskab over en Uber-lignende app. Der er også Wolt-lignende kooperative budtjenester via CoopCycle’s software, som nu er at finde som demokratisk ejet forretninger i mere end 60 byer verden over.

Tænk, hvis også håndværkere, rengøringsarbejdere eller it-udviklere gik sammen i faggrupper om at lancere deres egne digitale freelance-services. Hvis musikere gik sammen om egne streamingtjenester, eller hvis oversættere om egne oversættelsesportaler.

Tre stopklodser i Danmark

Men hvorfor er de platformskooperative modeller så endnu ikke slået igennem i Danmark? Det kan primært skyldes tre ting.

Platformsarbejderne leverer en væsentlig del af de data, som platformene lever af. Og platformene er forsigtige med at dele dette informationsoverskud. For viden er magt

Hjalte Betak og Jon Lund

For det første er platformsøkonomien stadig ny, og vi har først for nyligt reageret på konsekvenserne af at lade platformene operere på egne præmisser.

For det andet er danske platformsarbejdere mindre udsatte end i udlandet, fordi samfundet sikrer dem et socialt sikkerhedsnet at falde tilbage på. Det kan måske have medført lavere incitament til at starte egne foretagender.

For det tredje er der en lille kendskabsgrad til modellen uden en egentlig kooperativ virksomhedsform. Der mangler også rådgivning og funding i erhvervsfremmesystemet rettet mod stiftelse af medarbejderejede virksomheder.

Der er dog intet til hinder for at dette ikke kan ændre sig med det afgørende fornyede politiske fokus på demokratisk erhvervsfremme. For fremtidens digitale freelancere i bred forstand er medejerskab gennem platformskooperativer en oplagt model at organisere sig omkring, som sikrer autonomi og redskaber til at kontrollere eget arbejdsliv i fagfællesskabets rammer.

Datakontrol sikrer øget autonomi

Det er data, der driver de store digitale platforme. Viden om hvor hurtigt og effektivt platformsarbejderne arbejder, hvem der performer godt og skidt, hvilke faktorer der har indflydelse på den enkeltes præstationer.

Platformsarbejderne leverer med andre ord ikke bare arbejdskraft, men også en væsentlig del af de data, som platformene lever af. Og platformene er forsigtige med at dele dette informationsoverskud. For viden er magt.

Her kan det kooperative ejerskab af platformene få en helt ny og meget potent dimension. For kooperativet vil kunne give ejerskab og kontrol over data tilbage til den platformsarbejder, som data handler om, og lade denne bruge sine data på måder, hvor det både gavner individ, fællesskab og marked.