Debat

DM: Ide om fireårige kandidater virker som en spareøvelse - som kan forværre mistrivslen

En etårig kandidatuddannelse vil føre til et karakterræs på bacheloren og skabe en unødvendig konkurrence mellem universiteterne og professionsuddannelserne, skriver Camilla Gregersen.

Modsat deres intention risikerer deres anbefalinger på universitetsområdet at forværre den mistrivsel, der i forvejen præger vores generation af unge, skriver Camilla Gregersen.
Modsat deres intention risikerer deres anbefalinger på universitetsområdet at forværre den mistrivsel, der i forvejen præger vores generation af unge, skriver Camilla Gregersen.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Camilla Gregersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ensomhed, ondt i maven, angst og hjertebanken. Det er desværre ikke alle studerende, der har det godt i løbet af deres studietid.

Ifølge den seneste studiemiljøundersøgelse på Aarhus Universitet oplever hver femte studerende stærke stresssymptomer i hverdagen, og næsten halvdelen har følt sig ensomme på studiet.

Temadebat

Onsdag før påske fremlagde Reformkommissionen anbefalinger til, hvordan vi kan gentænke uddannelserne.

Altinget Forskning sætter spot på to dele: universiteter samt voksen- og efteruddannelser. 

På universitetsområdet er der blandt andet tale om at dele kandidatuddannelserne i to spor fremover – et forskerspor og et mere erhvervsrettet spor. Og når det kommer til efteruddannelse, foreslås det eksempelvis at fjerne brugerbetaling for at sikre ”livslang læring”.

I denne nye temadebat stiller Altinget Forskning spørgsmålene:

  • Rammer anbefalingerne rigtigt?
  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at dele universitetsuddannelserne op i to spor?
  • Hvordan forbedrer vi mulighederne for efteruddannelse på universitetsområdet?

Se listen af debattører her.

Det skyldes blandt andet, at fokus på eksaminer og karakterer er så stort, at det kan være svært at finde tid til at være social.

Reformkommissionen, der blev nedsat af Regeringen i 2020, har forslag til at fjerne karakterpresset på ungdomsuddannelserne.

Men modsat deres intention risikerer deres anbefalinger på universitetsområdet at forværre den mistrivsel, der i forvejen præger vores generation af unge.

Accelererende karakterræs

Kommissionen lægger op til, at færre studerende fremover skal kunne komme ind på den toårige kandidatuddannelse, som vi kender i dag.

Den skal kun være forbeholdt dem, som vil gå forskervejen, og det vil betyde, at der på mange kandidatuddannelser kun vil blive plads til tre ud af ti studerende. De resterende syv ud af ti studerende skal i stedet ind på en forkortet, etårig, erhvervsrettet kandidat.

Spændetrøjen om de unge skal hellere løsnes fremfor strammes.

Camilla Gregersen
Formand, DM

Resultatet vil blive, at det karakterræs, vi i dag ser på ungdomsuddannelserne, også vil blive hverdagen på de første tre år på universitetet.

De studerende vil fra dag ét på universitetet komme til at kæmpe om de få pladser på de toårige kandidatuddannelser for ikke at afskære sig fra nogle muligheder senere i livet.

Når man tænker på den trivselskrise, de unge står i, vil det være decideret kontraproduktivt. Bliver det realiseret efter et valg, vil der formentlig stå en hændervridende minister og beklage det om fem år. Lad os undgå det.

Reformkommissionen lægger også op til at fjerne det retskrav, som bachelorerne har haft siden 2019 til at kunne begive sig ud på arbejdsmarkedet og prøve deres teoretiske viden af i praksis og stadig være forvisset om, at de indenfor tre år kan vende tilbage til universitetet og fortsætte på den toårige kandidatuddannelse, som ligger i naturlig forlængelse af deres bacheloruddannelse.

At fratage de unge denne garanti vil presse dem yderligere og vil fjerne den lille genvundne fleksibilitet, de unge trods alt har fået ovenpå fremdriftsreformen.

Læs også

Det vil være ærgerligt, for spændetrøjen om de unge skal hellere løsnes fremfor strammes igen. De studerende skal da have mulighed for at prøve deres viden af undervejs i uddannelsen for så at bringe den viden og de erfaringer tilbage på uddannelserne.

Idéen om fireårige universitetsuddannelser virker mest som en spareøvelse, fordi midlerne til de ellers virkelig spændende tanker om mere efter- og videreuddannelse skal hentes et eller andet sted.

Modsat effekt

Vi skal bare huske på, at de femårige universitetsuddannelser er en kæmpe succes, hvor de studerende både får faglig fordybelse, ofte har studiejob ved siden af studiet, og hvor flertallet af de nye kandidater får job i den private sektor.

Med forslaget om en ny etårig overbygningsuddannelse lægges der op til, at de studerende skal tage mere end et års ECTS-point, hvilket vil betyde, at de får så travlt, at de enten må sjofle uddannelsen eller droppe studiejob - hvilket vil være mærkeligt, når man gerne vil gøre uddannelsen mere erhvervsrettet. Begge dele vil være uhensigtsmæssigt.

Idéen om fireårige universitetsuddannelser virker mest som en spareøvelse.

Camilla Gregersen
Formand, DM

Samtidig skal vi passe på, at vi ikke mudrer vandene ved at indføre et fireårigt spor på universitetet.

Vi har jo allerede tre et halvt år lange professionsbacheloruddannelser som for eksempel uddannelsen finans, der er rettet mod finanssektoren, og uddannelsen offentlig administration, der er rettet mod administrative funktioner.

Hvad mon det vil gøre ved optaget på professionsuddannelserne, hvis man pludselig åbner en række nye kortere universitetsuddannelser, og hvordan mon det vil præge trivslen blandt professionsbachelorerne, hvis de pludselig skal til at konkurrere direkte med dimittender fra universiteterne?

Jeg synes, vi skylder vores generation af unge at medtænke den mistrivsel, de allerede kæmper med, før vi laver store ændringer i uddannelsessystemet. Vi skal udvikle uddannelserne, men vi behøver ikke at gå reform-amok.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion










0:000:00