Debat

Studerende: Reformkommission gør op med ideen om, at alle studerende skal være forskere

Det er en historisk fejl, at universiteter uddanner alle studerende til at blive forskere. Derfor er det positivt, at reformkommissionen anbefaler at begrænse optag på udvalgte toårige kandidatuddannelser, så de resterende studerende i stedet kan tage en erhvervsrettet etårig kandidatuddannelse, skriver Kasper Dlugatch Stisen.

Blandt mine medstuderende bliver fem års uddannelse anset, som den eneste mulighed for at få et job efter studiet. Også selvom mange bliver studietrætte efter bacheloren og prioriterer deres studiejob over uddannelsen på kandidaten, skriver Kasper Dlugatch Stisen.
Blandt mine medstuderende bliver fem års uddannelse anset, som den eneste mulighed for at få et job efter studiet. Også selvom mange bliver studietrætte efter bacheloren og prioriterer deres studiejob over uddannelsen på kandidaten, skriver Kasper Dlugatch Stisen. Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Er det nødvendigt at studere spidsfindigheder om tyske filosoffers teorier for at være embedsmænd i et ministerium? Det spørgsmål stiller mange af mine medstuderende sig selv på statskundskab.

For selvom vi i dag har et masseuniversitet, som uddanner til en bred vifte af job, så er undervisningen fortsat rettet mod de studerende, som ønsker at fortsætte deres studier med en ph.d. og derefter blive forskere.

I den nuværende ungdomsårgang går 30 procent af os unge på universitetet. Betyder det, at 30 procent af en ungdomsårgang skal have arbejde som forskere? Nej, langt fra. Og derfor har det i mange år været en fejl, at universitetsuddannelser giver kompetencer, som primært kan anvendes i den akademiske verden.

Behov for at uddanne klogere

Hvor vi på statskundskab har obligatorisk undervisning i filosoffer og sociologer, så har vi ingen undervisning i anvendelsen af excel til analyser. Også selvom langt flere studerende i deres fremtidige arbejdsliv vil anvende excel fremfor filosofi.

Forslaget kan potentielt få universiteterne til at tage et opgør med deres forestilling om, at alle studerende på universitetet skal uddannes til at blive forskere

Kasper Dlugatch Stisen, formand, Frit Forum København

Derfor mener jeg, at vi studerende skal se positivt på reformkommissionens anbefalinger til fremtidens universitet.

Særligt anbefalingen om begrænset optag på kandidatuddannelser, så det fremover kun er tre ud af ti på samfundsvidenskab og humaniora, som skal have forskerkandidaten på to år.

I stedet skal de resterende syv ud af ti have den etårige kandidatuddannelser, som forhåbentligt bliver målrettet erhvervslivet.

Forslaget kan således potentielt få universiteterne til at tage et opgør med deres forestilling om, at alle studerende på universitetet skal uddannes til at blive forskere.

Manglen på hænder skriger på et behov for at uddanne klogere. Men nytænkning af universiteterne bliver bremset af professorer og rektorer på landets universiteter, som i denne debat gør sig dummere, end de forhåbentligt er.

Eksempelvis har formand for Danske Universiteter Anders Bjarklev udtalt, at han ”vil have, at den ingeniør, som bygger broen, vi kører henover, er færdiguddannet”.

Den slags skræmmebilleder om faldefærdige broer fordummer debatten om fremtidens uddannelser. Samtidig kan hverken Anders Bjarklev eller andre modstandere af anbefalingen svare på, hvorfor præcis fem års uddannelse er det gudgivne antal år, som alle akademikere skal have for at kunne varetage et arbejde efter endt uddannelse.

Spild af tid og ressourcer

Universitetsuddannede spiller en vigtig rolle i samfundet. Det kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. Men det gør andre faggrupper også.

Det er dog desværre et kendetegn for universiteterne, at netop de mener, at der aldrig kan blive uddannet for mange på universitetet, ligesom intet menneske kan uddanne sig i for lang tid på universitetet.

Blandt mine medstuderende bliver fem års uddannelse anset som den eneste mulighed for at få et job efter studiet. Også selvom mange bliver studietrætte efter bacheloren og prioriterer deres studiejob over uddannelsen på kandidaten.

Fængselsbetjente i Svendborg betaler ikke skat til min kandidat i statskundskab for mine blå øjnes skyld

Kasper Dlugatch Stisen, formand, Frit Forum København

For mange af os, som ikke ønsker at blive forskere, bliver den toårige kandidat således spild af vores tid og samfundets ressourcer.

Når diskussionen falder på uddannelse, bør der i min optik lyde et ekko af de politiske håndværkere, som byggede velfærdsstaten.

For uddannelsessektoren er ikke en af de store poster på finansloven, fordi det er sjovt at lære.

Fællesskabet betaler vores universitets-uddannelse, fordi det giver vores samfund øget produktivitet og dermed velstand.

Det er ikke ensbetydende med, at det ikke både må være lærerigt og underholdende at studere. Men fængselsbetjente i Svendborg betaler ikke skat til min kandidat i statskundskab for mine blå øjnes skyld.

Kræver ændringer fra politisk hånd

Muligheden om at tage en kortere uddannelse eksisterer dog de facto ikke i dag. Det skyldes, at arbejdsmarkedet foretrækker ansøgeren med længst uddannelse, når de har muligheden for at vælge mellem en bachelor eller en kandidat til en ledig stilling. Det er kun naturligt.

Og derfor skal der fra politisk hånd laves strukturelle ændringer. Ved at begrænse antallet af toårige kandidatuddannede vil efterspørgslen på etårige kandidatuddannede stige og dermed skabe en ny ligevægt på arbejdsmarkedet.

Desuden vil et år kortere på kandidatuddannelsen sparer statskassen for et års udgifter til SU og taxameterstøtte, som kan geninvesteres og gøre vores uddannelsessystem endnu bedre.

De penge skal vi som studerende gøre krav på. Det vil være første skridt mod at rette op på universiteternes fejlagtige struktur. For investeringer i uddannelse vil både styrke uddannelserne for de studerende, som ønsker en forskerkarriere, og for dem, som ønsker en erhvervskarriere.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion