Debat

Dansk Erhverv: Hvorfor foreslår Reformkommissionen ikke en revision af dimensioneringssystemet i stedet?

Et nyt dimensioneringssystem vil være svaret på mange af de udfordringer, som kommissionen var sat til at løse, men forslaget er desværre ikke med i pakken, skriver Dansk Erhverv. 

Hvis eksempelvis Aarhus Universitet knækker koden, og får skabt nogle humanistiske uddannelser, der går direkte i job, hvorfor skal de så straffes for en manglende indsats på landets øvrige universiteter, skriver Mads Eriksen.
Hvis eksempelvis Aarhus Universitet knækker koden, og får skabt nogle humanistiske uddannelser, der går direkte i job, hvorfor skal de så straffes for en manglende indsats på landets øvrige universiteter, skriver Mads Eriksen. Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Mads Eriksen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udviklingen fra elite til masseuniversitet har givet danskerne et kæmpe uddannelsesløft og arbejdsmarkedet et produktivitetsboost.

Med en så radial udvikling er det dog klogt at stoppe op og se på, om systemet fortsat er indrettet hensigtsmæssigt.

Reformkommissionens mest opsigtsvækkende forslag handler om at forkorte en lang række universitetsuddannelser fra fem til fire år.

Temadebat

Onsdag før påske fremlagde Reformkommissionen anbefalinger til, hvordan vi kan gentænke uddannelserne.

Altinget Forskning sætter spot på to dele: universiteter samt voksen- og efteruddannelser. 

På universitetsområdet er der blandt andet tale om at dele kandidatuddannelserne i to spor fremover – et forskerspor og et mere erhvervsrettet spor. Og når det kommer til efteruddannelse, foreslås det eksempelvis at fjerne brugerbetaling for at sikre ”livslang læring”.

I denne nye temadebat stiller Altinget Forskning spørgsmålene:

Rammer anbefalingerne rigtigt?

  • Hvilke fordele og ulemper er der ved at dele universitetsuddannelserne op i to spor?
  • Hvordan forbedrer vi mulighederne for efteruddannelse på universitetsområdet?

Se listen af debattører her.

Fra Dansk Erhverv synes vi, at det er værd at undersøge forslaget nærmere, men vi er ikke klar til at trykke på den reformknap uden forudgående grundig drøftelse – ikke mindst med aftagerne.

Revision af dimensioneringssystemet

Inden vi tager så radikale værktøjer i brug, er det værd at se på, hvad der allerede er i værktøjskassen - nemlig dimensionering. Hvis en uddannelse ikke fænger an på arbejdsmarkedet, hvorfor lukker eller nedskalerer vi den så ikke i stedet?

Hvis eksempelvis en biologistuderende har svært ved at finde job efter fem år – hvorfor skulle de have så lettere ved det efter fire? Hvorfor foreslår kommissionen ikke en revision af dimensioneringssystemet i stedet?

Vi så også gerne, at systemet kan tilpasses løbende, så det blev mere i sync med det aktuelle og fremadrettede arbejdsmarked. Dimensioneringen bør dertil være mere målrettet den enkelte institution, så både reduktioner og udvikling bliver koblet op på institutionens indsats.

Hvis eksempelvis Aarhus Universitet knækker koden, og får skabt nogle humanistiske uddannelser, der går direkte i job, hvorfor skal de så straffes for en manglende indsats på landets øvrige universiteter?

Et nyt dimensioneringssystem vil være svaret på mange af de udfordringer, som kommissionen var sat til at løse, men forslaget er desværre ikke med i pakken.

Arbejdsmarkedet har omfavnet samfundsfag

Kommissionens forslag om kortere uddannelser handler først og fremmest om humaniora og samfundsfag, mens naturvidenskab og teknik i stort omfang friholdes.

Dimensioneringen bør være mere målrettet den enkelte institution, så både reduktioner og udvikling bliver koblet op på institutionens indsats

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Er vi sikre på, at blot fordi disse fag er ’tørre’, at de så kan klares på kortere tid?

Hvis vi ser på arbejdsmarkedsrelevansen, så har arbejdsmarkedet ikke alene omfavnet samfundsfag. De samfundsfaglige uddannelser har markant bedre beskæftigelse og afkast end naturvidenskab – og også en smule bedre end teknisk videnskab.

Samfundsfag udskældes ofte, mens naturvidenskab går fri for kritik. Men dykker man ned i tallenes nuancer, ser virkeligheden anderledes ud.

Humaniora har fortsat de største beskæftigelsesudfordringer. Det der tales mindre om, er overudbuddet af naturvidenskabelige kandidater. Forskellige fremskrivninger viser faktisk en større mangel på samfundsvidenskab end på teknisk videnskab.

Se blandt andet fremskrivningen fra Ingeniørforeningen og Danske Gymnasier, der viser en mangel på 13.000 ingeniører og it-specialister og hele 16.000 samfundsvidenskabere, men også et overudbud på 12.000 naturvidenskabere og 15.000 humanister.

Det er således ikke arbejdsmarkedet, der har peget på samfundsvidenskab som problembarn.

Tættere på arbejdsmarkedet

Kommissionen ønsker, at uddannelserne skal tættere på arbejdsmarkedet – og det er vi selvsagt begejstrede for. Her er vi særligt optagede af kommissionens forslag om flere erhvervskandidater. Ideen om uddannelser, hvor man studerer og arbejder samtidig, er entydig god.

Som tidligere nævnt bør vi være påpasselige med uden videre at forkorte uddannelser. Dog er vi ret optagede af ideen om flere erhvervskandidater, og tror der i regi af erhvervskandidatordningen er et potentiale for kortere uddannelser. Vi bør arbejde hårdt for at finde modeller, hvor samarbejde mellem studerende og erhvervsliv bliver tættere.

Vi bør arbejde hårdt for at finde modeller, hvor den slags bliver langt mere udbredt. Det kunne eksempelvis være i form af en toårig deltidsuddannelse.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mads Eriksen

Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv
cand.scient.adm. (RUC 2008)