DI: Reformkommissionen mangler at adressere en af de vigtigste udfordringer

Det danske samfund står i en situation, hvor det private arbejdsmarked skal aftage langt flere kandidater end tidligere.  

Frem mod 2030 skal 160.000 flere kandidater finde beskæftigelse i virksomhederne. Det kræver langsigtede overvejelser, og det er afgørende, at uddannelsespolitikken har erhvervslivets behov for øje.  

Heldigvis havde Reformkommissionens anbefalinger fokus på styrket kvalitet i uddannelse og tættere kontakt til erhvervslivet, og det er det helt rette langsigtede fokus.  

Det er også klogt at drøfte, om strukturen i uddannelsessystemet er den rigtige, når der skal mere fokus på at få uddannelserne i tættere kontakt med erhvervslivets behov.

Her er kommissionen fremkommet med en række forslag, som alle fortjener grundige overvejelser.  

Efteruddannelse skal i fokus

Digitalisering og ny teknologi fylder mere og mere, og samtidig er der udsigt til, at vi alle skal være længere på arbejdsmarkedet. Det øger behovet for, at også højtuddannede løbende supplerer og udbygger deres kompetencer.  

Det kan være en god idé at ændre på betalingsvilkårene på videregående voksenuddannelser, og det må gå hånd i hånd med en udbredelse af kendskabet til videregående voksen- og efteruddannelse.  

Mange virksomheder kender slet ikke til de tilbud, der findes, og dermed går de glip af ny og værdifuld viden. Vi skal have styrket broen mellem de offentlige uddannelsesinstitutioner og virksomhederne.  

Derfor er DI eksempelvis gået sammen med universiteterne om at skabe en kursusoversigt over universiteternes efteruddannelsestilbud inden for det digitale område til gavn for virksomhederne. 

Flere kvinder skal tage STEM-uddannelser

Der er stor mangel på STEM-kompetencer i erhvervslivet, og det er både en udfordring for den enkelte virksomheds vækst, men også på den store samfundsmæssige klinge.  

STEM-uddannelserne skal udklække flere dimittender, og flere af dem skal være kvinder. Problemstillingen blev ikke taget op af Reformkommissionen, men det er uden tvivl en af de vigtigste fremtidige udfordringer at adressere. 

Mikkel Haarder
Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed

Det er svært at overdrive betydningen af dygtige ingeniører, matematikere og it-specialister for den grønne og digitale omstilling. Det er dagsordner, som kun kommer til at fylde mere i fremtiden.  

Derfor er det meget bekymrende, når virksomheder allerede i dag ofte går forgæves, når de skal rekruttere STEM-uddannede.  

Der er meget at vinde ved, at flere kvinder vælger en STEM-uddannelse. Det vil øge rekrutteringspuljen og udover, at flere talenter kommer i spil, er der også et stort potentiale i en mere mangfoldig arbejdsstyrke.  

Målet er klart. STEM-uddannelserne skal udklække flere dimittender, og flere af dem skal være kvinder. Det er der stort behov for i det langsigtede perspektiv.

Problemstillingen blev ikke taget op af Reformkommissionen, men det er uden tvivl en af de vigtigste fremtidige udfordringer at adressere. 

Brug for ny SU-model

Forslaget om at gøre SU’en på kandidatuddannelser lånebaseret blev den store pressehistorie blandt kommissionens anbefalinger.  

Forslaget vakte stor røre, men det er på tide, at vi får svesken på disken: I det videregående uddannelsessystem bruger vi flere penge på de studerendes forsørgelse end på deres uddannelse.  

Reformkommissionen har foreslået, at SU på kandidatuddannelserne skal være lånebaseret. Det er én simpel mulighed for at rykke på balancen mellem stipendium og lån, men måske også for simpel. Der kan også tænkes andre modeller.  

Vi bør lade os inspirere af vores nordiske naboer, hvor uddannelsesstøtten også indbygger sunde incitamenter, som understøtter øget arbejdsudbud. Det har DI tidligere skrevet mere om her på Altinget. 

Bekymrende anbefaling om karakterloft

En bekymrende anbefaling fra kommissionen omhandler karakterloftet på 9,0 med efterfølgende optagelsesprøver. Årsagerne til bekymring er mange. Hvis forslaget gennemføres, vil det medføre en administrativ kabale, som vil være omkostningstung.

Vejen til en studieplads vil blive mindre gennemskuelig for ansøgerne. Sikkerheden for, at en solid indsats i gymnasiet kan veksles til en studieplads, vil være væk. Og 30 vurderinger af forskellige gymnasielærere over tre år vil blive erstattet af én prøve. Det er vanskeligt at se det som den store retfærdighed. 

Vi har i dag et simpelt, gennemskueligt, effektivt og retfærdigt optagelsessystem.

Mikkel Haarder
Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed

Samtidig kan forslaget føre til, at ansøgerne i endnu højere grad samler sig om de mest populære uddannelser, fordi alle ansøgere med mindst 9,0 kan søge optagelse på disse uddannelser og komme til optagelsesprøve.  

Dertil kan man frygte, at optagelsesprøver vil forringe den sociale mobilitet, fordi det lægger op til en underskov af forberedelseskurser mod betaling.

Det er alt for forenklet at tro, at forslaget med et slag vil løse udfordringerne med unges mistrivsel. Det kan endda medføre yderligere stress og usikkerhed. 

Proportionerne mangler

Udfordringen med forslaget er også proportionerne: Havde der været et karakterloft i 2021, skulle der været afholdt knap 22.000 optagelsesprøver. De 64 videregående uddannelser med mindst 9,0 i adgangskvotient modtog nemlig 21.397 ansøgninger fra ansøgere med mindst 9,0 i karaktergennemsnit.  

Alene psykologistudiet på Københavns Universitet havde 1.214 ansøgere med et karaktergennemsnit på mindst 9,0. Her optages omkring 200 ansøgere i kvote 1.

Et karakterloft på 9,0 kommer ikke til at ændre på det grundlæggende udgangspunkt, at nogle uddannelser er mere populære end andre, og det gør det ikke lettere at blive optaget på de mest populære uddannelser.  

Der kommer nemlig til at være det antal uddannelsespladser, som der altid har været. Vi har i dag et simpelt, gennemskueligt, effektivt og retfærdigt optagelsessystem. Lad os ikke kaste det ud med badevandet.