DI: Sæt nu spørgsmålstegn ved SU som social løftestang

Hvad har det danske SU-system og 'Huset på Christianshavn' til fælles?

De havde begge premiere i 1970 og behandles begge som dansk kulturarv. Dog koster den ene 16 milliarder kroner årligt, og det gør den anden ikke.

SU-systemet blev indført med et ønske om økonomiske og sociale lige muligheder for uddannelse. 50 år og en uddannelsesekspansion senere er den sociale skævhed i uddannelsessystemet dog stigende, der bruges flere midler på studerendes forsørgelse end på uddannelse, og som toppen af kransekagen ved vi faktisk ikke med sikkerhed, om SU-systemet er et effektivt instrument til at bryde negativ social arv og sikre fuld udnyttelse af talentmassen i Danmark.

SU er ikke lig høj social mobilitet

Der er flere anledninger til at rejse tvivl om, hvorvidt SU-systemet lever op til sit formål.

Et studie fra Rockwool Fondens Forskningsenhed og Københavns Universitet fra 2021 viser, at den sociale arv i uddannelse er steget markant gennem de sidste 20 år.

Det er svært foreneligt med, at SU-udgifterne er på sit højeste niveau nogensinde og har oversteget midlerne, som bruges på egentlig uddannelse.

Ja, du læste rigtigt. SU på de videregående uddannelser koster i dag 16 milliarder kroner årligt, mens selve uddannelserne koster 15 milliarder kroner.

Lige adgang til uddannelse er en grundpille i det danske samfund, og DI støtter fuldt op om, at den sociale mobilitet ikke må forværres ved en eventuel reform af SU-systemet.

Men kan vi stole blindt på, at vores 16 milliarder kroner dyre ordning sikrer et socialt afbalanceret uddannelsessystem? I den danske forskningslitteratur eksisterer der ikke evidens for, at SU fremmer social mobilitet.

Oveni stiger SU-udgifterne, mens den sociale mobilitet falder, og analyser viser gang på gang, at det er de ressourcestærke unge, som får størst gavn af SU-systemet.

Det er værd at overveje, om SU'en faktisk øger indkomstuligheden? Om ikke andet er det blevet tid til at sætte spørgsmålstegn ved SU som social løftestang.

Kig på vores nordiske naboer

De andre nordiske lande yder også økonomisk støtte til studerende, men her er størrelsesordenen en helt anden. 

Det maksimale beløb efter skat, som de studerende årligt modtager i SU-stipendier, er i Danmark næsten dobbelt så højt som i Norge, knap tre gange så højt som i Sverige og knap fire gange så højt som i Finland.

Der kan ikke herske tvivl om, at de danske studerende er meget privilegerede. Med andre ord er Danmarks SU-system verdens mest generøse.

I både Norge og Finland er der foretaget større reformer af uddannelsesstøtten, som har reduceret stipendieandelen til fordel for låneandelen.

Ved begge reformer er der også blevet indarbejdet sunde incitamenter, for eksempel ved at give de studerende en gulerod, hvis de gennemfører uddannelsen på normeret tid.

Her er uddannelsesstøtte ikke kun forsørgelse til de studerende. Det er også et instrument til at øge arbejdsudbuddet. Hvorfor ikke slå to fluer med et smæk?

Forkert incitament ved omlægning af SU på kandidatdelen

Det er tidligere blevet forslået, at der kan spares på SU'en ved at omlægge stipendierne på kandidatuddannelsen til lån.

Uanset hvordan SU-systemet vendes og drejes, skal enhver frigivet krone blive hos de studerende

Mette Fjord Sørensen
Underdirektør, Dansk Industri

Men det kan have meget uhensigtsmæssige konsekvenser. Det kan betyde, at unge vil fravælge universitetsuddannelser. Jamen, er det et problem?

På nogle områder, ja, for kandidater inden for softwaredesign, datalogi, økonomi og forsikringsmatematik er meget efterspurgte. En omlægning af SU til lån på kandidatdelen vil også give et øget incitament til, at de unge vil vælge en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse.

Det kan på nogle områder være godt, men det kan skævvride uddannelsesvalget, så vi ender med at få færre dataloger, matematikere, jurister og læger. Det kan i sidste ende forstærke manglen på kandidater, som vi allerede mangler i hobetal.

Der er behov for at tage en åben og oplyst dialog om, hvad vores SU-system skal kunne, og hvad balancen mellem investeringer i uddannelse og økonomisk understøttelse af de studerende skal være.

Men uanset hvordan SU-systemet vendes og drejes, skal enhver frigivet krone blive hos de studerende og bruges på at styrke kvaliteten af deres uddannelse.